Lønforhandling for kvinder – få mere i løn med vores bedste råd

Del artikel:

Her får du DM’s guide om lønforhandling for kvinder. Den indeholder konkrete råd til dig som kvinde, så du står stærkere til din næste lønforhandling.

1.903 kroner. Så meget mere tjener DM's mandlige medlemmer end de kvindelige om måneden i et sammenligneligt job i det private. Det er et uforklarligt løngab og tyder på kønnet diskrimination.​

Og det kan vi ikke være bekendt her 50 år efter, at vi i Danmark fik ligelønsloven.

Læser du dette, kan du selv bidrage til opgøret med uligeløn allerede i dag. Det starter nemlig i lønforhandlingsrummet.

Et rum, som mange kvinder frygter, fordi de er bekymrede for at skabe dårlig stemning eller ødelægge deres forhold til chefen. Og det skaber uligeløn, hvis kvinder ikke tør at gå ind i lønforhandlingen og stå fast på deres krav.​

Derfor har vi lavet denne guide til kvinder, hvor vi sætter fokus på nogle af de særlige udfordringer og barrierer, som kvinder kan opleve i forbindelse med lønforhandlinger.

 

God læselyst – og rigtig god lønforhandling. Vi hepper på dig! Husk, at du altid kan booke en lønsparringssamtale hos en af vores konsulenter og få værdifuld vejledning inden din næste lønforhandling.​

Tjek din løn

Brug DM's lønberegner til at finde ud af, hvor du ligger lønmæssigt i forhold til andre, der laver det samme som dig.

Få værdifuld sparring inden din næste lønforhandling

Som medlem af DM kan du booke en rådgivningssamtale med en af vores konsulenter og få vejledning om, hvilken lønstigning du kan tillade dig at bede om og hjælp til at forberede nogle stærke argumenter.​

Mange kvinder frygter lønforhandlingen. Men hvorfor?

For mange skyldes det, at de oplever lønforhandlingen som en diffus opgave. Enten får man under lønforhandlingen et nej eller et nej ledsaget af et argument, man godt kan forstå. Men hvad siger man så derefter? Det er der mange kvinder, der er i tvivl om. Og så har mange mange svært ved at forestille sig selve forhandlingsprocessen og føler sig ikke hjemmevant i situationen, da de ikke er vant til at forhandle.​

Derudover kan mange kvinder være tilbøjelige til at tænke: "Det duer jeg nok ikke til". Og det er let at falde i denne tankegang, især når man opfatter lønforhandlingen som uklar og kompleks.

Et godt råd til dig, der frygter, at lønforhandlingen vil gå ud over din relation til din chef

Først og fremmest skal du forstå, at formålet med lønforhandlingen er at sikre, at din løn afspejler værdien af dit arbejde, det vil sige dine præstationer og dine bidrag til arbejdspladsen i øvrigt. Lønforhandlingen er en vigtig proces, der kan have stor indflydelse på både din økonomi og motivation.​

Det er vigtigt at indse, at bekymringen for, om lønforhandlingen kan påvirke din relation, er unødvendig. Lønforhandlinger er nemlig en almindelig del af arbejdslivet. På stort set alle arbejdspladser er det kutyme at lønforhandle mindst én gang om året.​

Hvis det alligevel viser sig, at din bekymring er berettiget, og din chef reagerer negativt på dine lønkrav, som er baseret på research af lønstatistikker og sammenligninger med dine kollegaers løn, er det måske på tide at overveje, om du er det rette sted. En arbejdsplads, der ikke anerkender din ret til en rimelig løn, er måske ikke den rette for dig.

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}