Slip impostor-fænomenet: En guide til at overvinde dit faglige mindreværd

Del artikel:

Denne guide fokuserer på, hvordan impostor-fænomenet, også kaldet impostor-syndromet eller bedragersyndromet, kan vise sig i dit arbejdsliv, og hvordan du håndterer det. Guiden er fyldt med konkrete råd og strategier, der kan hjælpe dig både på kort og lang sigt.​

Føler du dig ikke god nok på dit arbejde? Også selvom du objektivt set har opnået succes og leveret gode resultater? Går du rundt og frygter, at din chef og kollegaer snart vil opdage, hvor lidt, du egentlig kan og ved?​

Du er ikke alene. Og der er faktisk et navn for dine følelser – det kaldes impostor-fænomenet og på dansk bedragerfænomenet eller bedragersyndromet. Det rammer især de dygtigste og mest intelligente personer.​

Lær at tøjle bedragersyndromet – og få et godt arbejdsliv

I vores præstationssamfund, hvor vi belønner og opmuntrer perfektionisme, er det ikke så overraskende, at bedragersyndromet er så udbredt. De selvkritiske tanker, som følger med fænomenet, kan føles ufatteligt invaliderende og kan påvirke din arbejdsglæde i sådan en grad, at det resulterer i udbrændthed og stress.​

Heldigvis kan du sagtens få et godt arbejdsliv, selvom du oplever bedragersyndromet. Det kræver dog, at du aktivt arbejder med dig selv for at ændre din negative selvopfattelse.


Guiden indeholder blandt andet:

  • 10 typiske tegn på, at du er ramt af impostor-fænomenet.
  • Typiske situationer som kan trigge dine impostor-tanker.
  • De underliggende årsager til dine impostor-erfaringer.
  • 10 strategier til at overvinde dit impostor-kompleks.
  • Bør du fortælle din leder og kollegaer, at du lider af impostor-fænomenet?


God læselyst – og husk, at du altid kan kontakte DM, hvis du har behov for rådgivning om din trivsel og dit arbejdsmiljø. 

Få gode råd om stress i vores guide

De selvkritiske tanker, som følger med impostor-fænomenet, kan føles ufatteligt invaliderende og kan påvirke din arbejdsglæde i sådan en grad, at det resulterer i udbrændthed og stress. Få gode råd til at forebygge og håndtere stress i vores guide.

Få individuel rådgivning om udfordringer i dit arbejdsliv

Få sparring på din konkrete situation og de udfordringer, som du oplever i dit arbejdsliv som følge af dine impostor-følelser. Vores konsulenter har mange års erfaring med rådgivning af medlemmer, der lider af impostor-komplekset.

Hvad er impostor-fænomenet?

Er du ramt af impostor-fænomenet, vil du have en oplevelse af indre tvivl, bedrag og usikkerhed, hvor du føler dig uformående i dit arbejdsliv, selvom du har opnået gode resultater, der objektivt kan bevises.

Eksempler på objektivt gode resultater kan f.eks. være høje karakter, akademisk succes, en høj IQ, offentlig ​anerkendelse, forfremmelser og ledelsesansvar.​

Impostor-syndromet, impostor-fænomenet, bedragersyndromet, bedragerfænomenet...

Kært barn har mange navne. I daglig tale bliver det ofte kaldt impostor-syndromet, hvilket kan give den misforståelse, at der er tale om en diagnose, hvilket det absolut ikke er. 

Impostor-fænomenet er ikke en sygdom – i stedet lider du af nogle negative og selvkritiske erfaringer og tanker om dig selv, som begrænser og hæmmer din udfoldelse – men som dog også giver nogle fordele, hvis du lærer at styre impostor-følelserne, så de ikke styrer dig. 

Impostor-fænomenet rammer sunde og velfungerende mennesker og rammer oftest de dygtigste, de mest introverte og de mest begavede.

Impostor-fænomenet varierer fra lav til høj grad

Er du hårdt ramt af impostor-fænomenet, er der en sandsynlighed for, at du også er ramt af angst, depression, fysiske stressrelaterede problemer og/eller udbrændthed, da disse følgelidelser typisk går hånd i hånd med stærke impostor-følelser. 

Oplever du at være meget hårdt ramt, så anbefaler vi, at du søger hjælp hos en psykolog, som har indgående erfaring med at genkende og behandle disse lidelser og udfordringer. 

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}