Sådan får du succes med gruppearbejdet på uni

© Monkey Business Images

Del artikel:

Som studerende er du nok allerede blevet kastet ud i gruppearbejde – og hvis ikke, bliver du det snart. DM’s rådgiver guider dig til, hvordan du får det bedste ud af gruppearbejdet.

”Gruppearbejde minder om, hvordan man arbejder ude i den virkelige verden efter studierne,” starter Emilie Ravn Ballegaard, DM's rådgiver for studerende.

Hun forklarer, at hvor gruppearbejde engang var noget, man talte lidt nedsættende om, så sker næsten alt arbejde på arbejdsmarkedet i grupper, hvor man samarbejder.

”Så selv om gruppearbejde er krævende og udfordrende, er det også enormt lærerigt. Både når du skal forstå dine egne styrker og svagheder og ikke mindst, hvordan man overkommer dem som gruppe og får skabt et fedt projekt sammen.”

Har du brug for studenterrådgivning?

Vores erfarne karriererådgivere sidder klar til at give dig individuel og professionel sparring på spørgsmål og udfordringer, der melder sig gennem din studietid.

DM’s otte råd til bedre gruppearbejde – og tre ting, du skal undgå

Vælg de rigtige makkere

Udvælg dine gruppemakkere efter emne, og hvad du fagligt vil dykke ned i - ikke hvem du bedst kan lide. Husk, at bare fordi I har en god venskabelig relation, er det ikke sikkert, I arbejder godt sammen.

Lav en grundig forventningsafstemning om arbejdsindsatsen

Ønsker du at bruge fra kl. 9-16 fire gange om ugen på arbejdet? Så skal du være sikker på, din gruppe vil det samme. Det er godt at være tydelig om den indsats, du vil lægge og også dine faglige ambitioner. Dog helst ikke hvilken karakter, du håber på at få. For karakterer kan være et følsomt emne. Diskutér også, hvor meget struktur, du har brug for, og om der er et match med dine medstuderende dér.

”Tænk på det som en slags arbejdskontrakt,” forklarer Emilie Ravn Ballegaard: ”I skal være enige om jeres engagement og hvor mange opgaver, I skal lave hjemmefra.”

Læg en tidsplan

Og sørg for, at planen stemmer overens med jeres ambitionsniveau. Det er den forberedelse, som gør, at I undgår unødvendig stress i processen. Ønsker I fx at blive færdige en uge før deadline, så I har tid til at rette, kan I planlægge det her. Lav en tidsplan i fx Excel med de opgaver, I ved skal laves. Aftal så, hvornår I arbejder på dem, og hvornår de skal være færdige. ”Det samme gør man på arbejdsmarkedet, når man leder projekter. Så det er en god erfaring at få,” bemærker Emilie Ravn Ballegaard.

Definér roller, styrker og svagheder

Få jeres styrker og svagheder på banen i starten, selv om det er følsomt. Hvem er god i opstartsfasen til bare at sidde og tænke i idéer? Og hvem er god til at afslutte? Er der én, der er god til kommaer og korrektur? Én der er god til fordybelse og analyse.

Man kan ikke altid have én præcis rolle, men tale om, hvordan man bedst bidrager. Så bliver det nemmere at samarbejde uden at køre sig selv træt. Hvis du fx godt kan gå kold til sidst i processen, er det også her, du kan forberede dig mentalt på dét.

Sæt struktur på jeres gruppemøder

Det er godt med en dagsorden, så I har overblik over:

  • Hvad skal vi nå i dag?
  • Hvad har vi nået siden sidste gruppemøde?
  • Hvad beslutter vi?
  • Hvornår ses vi igen
  • Hvad skal vi følge op på til dén tid?
  • Skab en tryg feedback-kultur i gruppen

Interessér dig for dine medstuderendes kommunikationsstil og væremåde: Er nogen meget direkte i deres kommunikation? Er nogen det modsatte? Skal vi bruge track changes, eller må man justere i hinandens indhold uden at spørge først?

”Opstarten er en god anledning til at byde ind med, hvordan du selv godt vil have og kan lide at give feedback,” siger Emilie Ravn Ballegaard. I bør give håndslag på at holde den gode tone og gøre det konstruktivt – også når I er stressede.

Det er god øvelse at give og modtage feedback. Det skal du nemlig gøre hele dit arbejdsliv: Aflevere negativ feedback konstruktivt og også modtage det. Husk, hvor sårbart det kan være, når du selv giver feedback.
Emilie Ravn Ballegaard, Studerende-rådgiver, DM

Tjek ind med tidsplanen en gang om ugen – både i gruppen og som individ

Dette er et vigtigt punkt, som mange springer over. Det kan dog afhjælpe rigtig meget unødvendig stress at sikre, I har den fremdrift i arbejdet, som I har aftalt.

Selve eksamen - forbered jer sammen

Forbered jeres oplæg sammen, så I sikrer, at alle får en god luns af det faglige indhold. Husk, at nogen bliver mere nervøse end andre og italesæt det gerne inden, så I kan støtte hinanden. Det er god stil at fordele de faglige bidder så ligeligt, som I kan. Og sørg altid for at øve oplæggene godt igennem sammen.

 

Tre ting, du skal undgå i dit gruppearbejde

Hvordan undgår du slackere?

Når man samarbejder med andre, er det helt normalt, at folk lægger forskellige kræfter i projektet. Men når du vil undgå at stå med alt arbejdet selv, er det vigtigt, at du stoler på din intuition og ikke er bange for at forfølge den. Hvis én kommer meget for sent eller fx har tømmermænd - eller omvendt virker meget mere ambitiøs end dig selv, så vær ærlig med hinanden, og find andre samarbejdspartner.

Hvordan undgår I at bruge hele dagen på at snakke privat?

Det er uundgåeligt at bruge noget af tiden på at tale privat, men I skal helst ikke bruge hele dage på kun at hygge og lære hinanden at kende over en lang frokost hjemme hos én af jer. Brug i stedet timeboxing, hvor I afsætter tid til hyggesnak, men undgår at bruge al tiden på dét.

Hvordan undgår du overspringshandlinger?

Overspringshandlinger er en naturlig reaktion, når man skal i gang med noget svært og udfordrende. Alle gør det, selv om det er godt at lade være. Lad være med at bebrejde dig selv. Brug i stedet dine kræfter på at være lidt venlig ved dig selv og fokusere på, de ting på din to-do liste, du trods alt har nået.

}