Et netværk er som at have en god ven

Del artikel:
Af Anna Dalsgaard

Armene over hovedet og julelys i øjnene. Sådan har Katrine Johnsen og Kim Hollesen det, når de mødes med deres lokale netværk. Når de ikke mødes, mailer de flittigt og får svar på en masse spørgsmål fra de andre tillidsvalgte i netværket.

Katrine Johnsen og Kim Hollesen er henholdsvis tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant i Skoletjenesten i København Kommune.

De arbejder tæt sammen om medarbejderrepræsentantfunktionen og er begge to med i et lille netværk for tillidsvalgte. Netværket opstod i foråret 2019 på et DM-kursus om involvering og handlekraft lokalt på arbejdspladserne.

”Vi arbejdede i små grupper på kurset, og det var rigtig værdifuldt for os at høre de andres erfaringer. Gruppen fungerede så godt, at vi aftalte at fortsætte, og det er rigtig rart”, siger Kim Hollesen, som har været arbejdsmiljørepræsentant for cirka 45 medarbejdere i Skoletjenesten i fem år.

”Ja, det er rigtig godt. Man kan virkelig mærke gejsten”, supplerer Katrine Johnsen, som er nyvalgt tillidsrepræsentant for de cirka 25 AC’ere i Skoletjenesten.

Vi får bekræftet vores berettigelse

De er fire i netværket og, de mødes hver anden eller hver tredje måned og som regel til et frokostmøde. Og selv om de er pressede på tid, er tiden godt givet ud. Faktisk mener de begge to, at de via netværket får bekræftet, hvorfor deres arbejde som tillidsvalgt er vigtigt.

”Når vi mødes, får jeg en aha-fornemmelse. Sådan lidt: Nåh ja, det er derfor vi er her, og derfor vi vil det”, siger Katrine Johnsen.

”Ja, vi kan tale hinanden op, så vi går tilbage til arbejdet med en følelse af fælles begejstring”, siger Kim Hollesen. 

Kan spørge om alt

Katrine deltog på kurset, en måned inden hun blev valgt som tillidsrepræsentant i maj 2019.

”Jeg er så ny, så jeg har virkelig mange spørgsmål til dem, der har siddet der i længere tid”, siger hun.

Og selv om de ikke mødes så tit, kan hun få svar på spørgsmålene via mailen.

”Det er som at have en god ven at spørge, og det er rigtig rart”, siger Katrine Johnsen.

”Jeg bliver ind imellem i tvivl om, hvordan jeg skal håndtere en bestemt opgave som tillidsrepræsentant, fx om mit mandat, og hvor grænserne egentlig er henne, og så er det bare rart at have nogen at spørge, uden at man føler sig dum over at stille så mange spørgsmål”, siger Katrine Johnsen.

Kim fortæller, at de fx skal lave en ny lokal lønpolitik, og at de i den sammenhæng har stor glæde af de mere erfarne tillidsrepræsentanter.

”De har lang tids erfaring med lønpolitikker og lønforhandlinger, og har en række gode værktøjer, de gerne deler med os”, siger han.

Organiseringstanken er købt

DM-kurset handlede om, hvordan de tillidsvalgte kan involvere kollegerne, så man i højere grad kan arbejde sammen om at løse udfordringer og skabe forandringer på arbejdspladsen.

Katrine og Kim synes det er den rigtige vej at gå, og de er så småt i gang med at bruge viden og redskaber fra kurset.

”Lige efter tænkte vi, at der var meget, vi ville gøre med det samme”, siger Katrine Johnsen.

De har dog været nødt til at sætte noget af det på standby, fordi ledelsen i mellemtiden har præsenteret en ny udviklingsplan for arbejdspladsen, som skaber nogle forandringer, som de er nødt at håndtere.

”Men vi bruger det, vi lærte på kurset til at håndtere forandringerne”, siger Katrine Johnsen.

Hun er i gang med én til én-samtaler, som er et af de allerstærkeste redskaber, når man vil skabe relationer til kollegerne. Gode relationer, som er nødvendige, når man vil engagere kollegerne.

”Kurset var et samtalerum om, hvad organiseringen kan, fx at booste fællesskabet og solidariteten.”, siger Katrine Johnsen.

Hun ser kurset og netværket som et springbræt til at finde ud af, hvordan de kan arbejde med organisering på deres arbejdsplads, og hvordan de kan blive bedre til at løfte i flok.

”Vi skal sørge for at alle bliver hørt, og at vi styrker samarbejdet med ledelsen”, siger hun.

Man behøver ikke altid mødes

Kim fortæller, at kollegerne også er ret optaget af den nye lønpolitik, som de skal lave på arbejdspladsen. Alligevel var det kun fire kolleger, der tilmeldte sig, da de indkaldte til møde i AC-klubben for at drøfte den nye lønpolitik.

”Hvis vi ikke havde været på kursus, havde vi nok været drønfrustrerede over det, og havde tolket det som manglende interesse fra kollegerne”, siger Kim Hollesen.

”Men det handler nok mere om manglende tid end om manglende interesse”, siger Katrine Johnsen.

Medarbejderne sidder nemlig meget spredt, og cirka halvdelen af AC’erne sidder i kulturinstitutioner og i andre kommuner. Derfor gentænker de nu, hvordan kollegerne kan blive hørt.

”Vi behøver jo ikke nødvendigvis at mødes. Vi kan fx høre deres mening via et minispørgeskema på mailen, eller noget andet, der sikrer, at vi får deres stemme ind”, siger Kim Hollesen.

Katrine er rigtig glad for, at Kim var med på kurset, selv om det slet ikke var meningen. Egentlig skulle han bare vente på Katrine, fordi de skulle videre sammen til et kursus i Jylland bagefter. Men det endte med, at han lige så godt kunne deltage, og det har de ikke fortrudt.

”Det er en fordel at høre det med både TR-ører og AMR-ører, da vores opgaver jo lapper over hinanden. Og det betyder også, at vi kan sparre med hinanden, når vi skal bruge de værktøjer, vi fik med fra kurset. Det er en kæmpe hjælp, for man kan være meget alene i sin medarbejderrepræsentantfunktion”, siger Katrine Johnsen.

AC'erne i skoletjenesten

Cirka halvdelen af de 25 AC’ere, som Katrine Johnsen er tillidsrepræsentant for, er fysisk placeret i Københavns Kommune. De andre sidder rundt om på kulturinstitutioner som Zoologisk Have, Den Blå Planet, Arbejdermusset, Statens Museum for Kunst, Vestsjællands Museum, Vikingeskibsmuseet og Arken samt i Fredericia Kommune.

God støtte i AC-bestyrelsen

Da Katrine blev valgt som tillidsrepræsentant i slutningen af maj, havde AC’erne været uden tillidsrepræsentant i to år.

I den mellemliggende periode, oprettede de en AC-klub, som kunne fungere som et forum, hvor de kunne mødes og snakke om de forskellige TR-temaer. Fx havde de brug for at undersøge sammen med ledelsen, hvorfor ingen havde lyst til at være tillidsrepræsentant, og hvorfor ingen kunne overskue at påtage sig hvervet.

”Det var udgangspunktet for bestyrelsesarbejdet, og vi har stadig en rigtig stærk AC-klubbestyrelse på fem personer”, siger Katrine, som fortæller, at de havde en meget fin proces med ledelsen.

”Ledelsen ville gerne have en tillidsrepræsentant og et større samarbejde med medarbejderne, og vi fik lavet et papir på, hvordan vi tilrettelægger TR-opgaverne hos os”.

”Vi var godt klar over at der findes formelle regler for arbejdet, men der var en række uklarheder. Fx hvilke opgaver man skal tage sig af alene, og hvad man kan uddelegere til bestyrelsesmedlemmerne og arbejdsmiljørepræsentanten, for problemet var, at ingen ville stå alene med det hele”, siger Katrine Johnsen.

”Det er også svært at sparre med sig selv, og derfor er det så godt at have en bestyrelse. De vil gerne bruges, så vi har åbne diskussioner om, hvordan vi kan gribe tingene an”, siger Katrine, som mener, at det herigennem også er blevet nemmere at tale på baglandets vegne.

”Vi er heldige, at vi har hinanden, bestyrelsen og netværket. Hvis jeg sad alene, ville jeg ringe til DM hver dag”, siger Katrine Johnsen.

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}