Kollegainvolvering

Del artikel:

Få gode idéer og værktøjer til, hvordan du kan involvere dine kollegaer i dit arbejdsmiljøarbejde, så du hele tiden har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der rører sig på arbejdspladsen.

Du kan kun varetage dine kollegaers interesser, hvis du ved, hvad der optager dem, og hvordan de har det. Det er derfor vigtigt, at du løbende involverer dine kollegaer, så du kan have fingeren på pulsen. Med inspiration fra bogen ’Deltagereffekten’ har vi samlet et par gode værktøjer til, hvordan du kan tage temperaturen på dine kollegaers arbejdsmiljø.

Værktøj 1: Lytterunde

Lytterunden svarer lidt til det, der i arbejdsmiljøsammenhænge er kendt som ’rundering’. En rundering er en systematisk gennemgang af arbejdsmiljøforholdene på en arbejdsplads. Den laves typisk for at sørge for at sikre, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Hos akademikere vil ’arbejdsforhold’ ofte handle om forhold som opgavemængde, tidspres, roller og fordeling af ansvar. Alle sammen forhold, som man kun kan vurdere ved at gå i dialog med kollegerne. Derfor går lytterunden ud på at skabe dialog med dine kolleger og lytte til, hvad de har at fortælle. Helt konkret fungerer lytterunden som en systematisk gennemgang af arbejdsmiljøet i en afdeling eller på hele arbejdspladsen. Du kan fx starte dialogen gennem følgende spørgsmål:

  1. Nævn tre gode ting ved vores arbejdsplads.
  2. Nævn tre ting, der kan forbedre vores arbejdsplads.
  3. Hvad frustrerer dig, og hvad drømmer du om at se ske hos os?

Værktøj 2: Lyttemøde

Du kan bruge lyttemøder til at samle dine kollegaer til et fælles møde, hvor omdrejningspunktet er kollegaernes erfaringer, oplevelser og historier. Antallet skal ikke være større, end at du kan få en kollektiv diskussion i gang. Ofte vil dine kolleger holde deres oplevelser for sig selv. Lyttemøder kan hjælpe med at bryde isen. Lyttemøder kan bruges til at starte eller uddybe en fælles dialog om de problemer, som mange oplever, og som fællesskabet har gavn af at få sat ord på sammen.

Sådan kan du bruge DM

DM støtter dig i dit hverv som arbejdsmiljørepræsentant og vi har en række tilbud, der er skræddersyet til dig.

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}