Del artikel:

Ligelønsloven siger, at der ikke må finde lønmæssig forskelsbehandling sted på grund af køn. Men det danske arbejdsmarked er som de fleste andre kønsopdelt, og du skal være opmærksom på, om en lønforskel bør rettes til din fordel.

Uligeløn som en generel samfundsmæssig problematik skyldes, at langt flere mænd end kvinder er ansat i leder- og i udviklingsstillinger. Det er der mange grunde til: Kvinders og mænds forskellige uddannelsesvalg, forestillinger om, hvad kønnene kan og vil, arbejdspladskulturer og personalepolitikker.

Men din arbejdsgiver har pligt til at sørge for, at der er ligeløn på din konkrete arbejdsplads. Lov om ligeløn siger, at der ikke må finde lønmæssig forskelsbehandling sted på grund af køn. Hverken direkte eller indirekte. Hvis der forskelsbehandles, har du som lønmodtager krav på forskellen.

Det er virksomheden, der bærer bevisbyrden i forbindelse med ligelønsspørgsmål. Virksomheden skal altså selv kunne bevise, at eventuelle lønforskelle er berettigede, og at deres lønpolitik er klar og kønsneutral.

Ligelønssager kan være vanskelige at vurdere. Kontakt altid din tillidsrepræsentant eller DM på 38 15 66 00 dm@dm.dk, hvis du mener, at der sker forskelsbehandling på din arbejdsplads. 

Du kan selv imødegå en eventuel tendens til uligeløn ved at forberede dig løbende og grundigt til din lønforhandling. 

Læs mere om lønforhandling

En vigtig del af forberedelsen er også at kende lønniveauet for dit område. Du kan sammenligne din løn med andre i tilsvarende job i DM’s løntjek.

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}