Politisk ønske om at forringe nyuddannedes dagpenge

© Lasse Martinussen

Del artikel:
Af Franciska Lee Beckett

Regeringen vil forringe dagpengene for nyuddannede markant. DM arbejder til det sidste på at afbøde forringelserne. Du kan stadig skriver under.

Du kan stadig skrive under for at støtte budskabet om et nej-tak til at skære i nyuddannedes dagpenge.

Regeringen har lanceret et udspil, der vil forringe dagpengene for nyuddannede markant. Dagpengesatsen skal ifølge forslaget sættes ned fra 13.815 kr. til 9.500 kr. før skat og dagpengeperioden halveres til blot ét år. En række partier har desværre meldt sig positive overfor den retning.

Slutspil i politiske forhandlinger

Forhandlingerne om forringelserne nærmer sig nu slutspillet. DM har samlet en række organisationer om at advare imod det politiske forslag. Fordi vi mener, det er alt, alt for voldsomt. DM har derfor også arrangeret en støtteerklæringskampagne for enkeltpersoner imod forringelserne samt støttet studenterbevægelsens engagement i sagen.

DM er modstander af alle forringelser af de nyuddannedes dagpenge. Men vi må se i øjnene, at der desværre er et stort politisk flertal bag forringelserne. Det er ikke et spørgsmål om forringelserne kommer, men alene hvor voldsomme de bliver.

Forslag skal afbøde de værste konsekvenser

I JP og i Finans.dk har DM derfor sammen med IDA foreslået en bedre løsning for de nyuddannede. Hensigten er at afbøde de værste konsekvenser af regeringens forslag.

Konkret har vi appelleret til, at man i det mindste fastholder den nuværende dagpengesats i tre til seks måneder og fastholder dagpengeperioden på 2 år. Forslaget vil sikre, at de nyuddannede har grund under fødderne de første måneder efter endt studie og kan få ro til at søge job. På den måde undgår vi, at mange unge får en markant indkomstnedgang, når deres udgifter til bolig, forsikring, a-kasse, fagforening osv. stiger efter endt studie. Det er også afgørende at beholde dagpengeperioden på 2 år, så vi sikrer, at der er et sikkerhedsnet også for dem, der trods ønske ikke kan lande et job hurtigt, og så vi har et beredskab, når konjunkturerne vender og ledigheden stiger igen. Ledigheden har ikke været lavere for dimittender i mange år, men vi ved også, at de nyuddannede er særligt udsatte, når konjunkturerne vender.  

Derfor arbejder DM til det sidste på at afbøde forringelserne.

6.350 har skrevet under

Underskriftsindsamlingen er lukket.

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}