Professor på KU: Besparelser på uddannelser er til dumpekarakter

Studieliv på KU. Foto: Jakob Dall / www.jakobdall.com
Del artikel:
Af Thomas Kellermann Hansen

Der bliver ikke lagt fingre imellem, hvis man spørger professor på KU Elisabeth Engberg-Pedersen om besparelsernes betydning for uddannelsesområdet.

Dårligere kvalitetssikring, svækket retssikkerhed og dårligere arbejdsvilkår er bare noget af det, der bliver påpeget, når man beder Elisabeth Engberg-Pedersen, der er professor i anvendt lingvistik på Københavns Universitet, om at forklare hvordan hun konkret kan se, hvad besparelserne på uddannelsesområdet fører med sig.

”Men det værste er jo, at det går ud over de studerende,” understreger Elisabeth Engberg-Pedersen.

Den eksterne censur, hvor en censor fra en anden uddannelsesinstitution er med til at vurdere eksamener, er sat ned til et minimum, der gør, at kvalitetssikringen af universitet svækkes, mener Elisabeth Engberg-Pedersen, der siger, at man løber en stor risiko ved fortsat at pådutte universiteterne at spare.

Samtidig siger hun, at den interne censur, hvor en underviser fra samme universitet, som eksamenen er foregået, bedømmer en opgave, helt er udgået. Det har retslige konsekvenser for de studerende.

”Det giver en form for retssikkerhed, når den studerende ved, at der er to til at bedømme en opgave. Nu sidder én underviser og bestemmer helt på egen hånd, og selvom man selvfølgelig kan håbe på, at bedømmelsen er rimelig, er noget af den garanti væk, fordi vi skal spare intern censur væk,” siger Elisabeth Engberg-Pedersen, der dog medgiver, at en underviser må rådføre sig med kolleger på 10 % af opgavebedømmelserne.

”Det er rigtig fint, at man til en vis grad kan sparre med en kollega, men det er mere betryggende at have en egentlig censor, også for os som undervisere.”

Færre valgmuligheder

Udover mindre censur, både hvad intern og ekstern angår, fører besparelserne med sig, at de studerende har færre valgmuligheder hvad angår tilvalg på studierne, fordi der nu er endnu flere, der skal tilmelde sig, før der bliver sat ressourcer af til at oprette et hold.

”Det vil dybest set sige, at de studerende får meget mere begrænsede tilvalgsmuligheder,” siger Elisabeth Engberg-Pedersen og forklarer videre, at det fører med sig, at gunstige muligheder for studerende går tabt.

”På mit institut (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, red.) er det blandt andet nogle af de kurser, som øger de studerendes erhvervsmuligheder, der ikke bliver oprettet, for eksempel kurser i at undervise i dansk for udlændinge.”

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}