Syv kurser med tilvalgsfag aflyses som følge af besparelser, advarer lektor. Kurserne skulle hjælpe de studerende til at specialisere sig.
Mindre tid til feedback, større studiegrupper og færre vejledningsrunder bliver ofte påpeget som følger af uddannelsesbesparelserne. Men potentiel dårligere læring er ikke det eneste parameter, man bør frygte for, lyder det fra forsker på Københavns Universitet.
Når man læser på universitetet, gør man sig tilvalg, der er med til at definere ens senere muligheder. To ud af de syv kurser, der dette efterår er blevet aflyst på danskuddannelsen, er dansk som andetsprog, hvor de studerende lærer at undervise udlændinge i dansk.
”Tidligere har vi kunnet klare os på forskellig vis, men i år er det første gang, vi nedlægger hold,” siger Juni Søderberg Arnfast, der er lektor i Dansk som Andet- og Fremmedsprog på Københavns Universitet.
”Selvfølgelig er det en direkte konsekvens af besparelser. På dansk som andetsprog har vi altid ligget stabilt et sted omkring 16-24 deltagere, men fordi der nu er grænser for, hvor små holdene må være, er vi altså nødt til at sige til de studerende, at deres uddannelsesønske ikke kan blive opfyldt.”
Hvis udviklingen fortsætter, hvor folk der underviser udlændinge i dansk har mindre uddannelse og viden om udfordringerne med sig i bagagen, vil det i værste fald betyde dårligere undervisning - Juni Søderberg Arnfast, lektor på KU.
Dårligere sprogundervisning
Der er flere måder at uddanne sig til at undervise udlændinge i København. Udover tilvalg på danskuddannelsen, skal der nemlig en etårig efteruddannelse til. En efteruddannelse, som snart skal ændres fra at svare til masterniveaus læring til fremover at svare til halvdelen af en masters læring. Strukturændringen af efteruddannelsen er dog ikke det eneste, der bekymrer Juni Søderberg Ahrenst:
”Det kræver særligt, specialiserede kompetencer at undervise i dansk som fremmedsprog. Når sproget, der bliver undervist i, ikke er elevernes modersmål, findes der sociale og kulturelle udfordringer, man som underviser skal tage højde for, og det er ikke bare enhver, der kan det,” siger hun og tilføjer, at det kan være svært at sige, hvad konsekvenserne af problemet bliver.
”Man kan ikke måle og veje problemets størrelse her og nu, men hvis udviklingen fortsætter, hvor folk der underviser udlændinge i dansk har mindre uddannelse og viden om udfordringerne med sig i bagagen, vil det i værste fald betyde dårligere undervisning.”
Hvis vores undervisning bliver dårligere, har kursisterne jo dårligere forudsætninger for at lære dansk. Hvis de ikke lærer dansk, vil det hævne sig på sigt - Lars Nordborg, formand for De Danske Sprogcentre
Bekymring for læring
Hos De Danske Sprogcentre deler man bekymringen om dårligere sprogundervisning. Formand Lars Nordborg siger, at det bliver svært at leve op til den offentlige kvalitetskontrol, man er underlagt.
”Der er jo en grund til, at vi hidtil har haft et højt niveau. Jeg synes, det er en skam, at man laver om i strukturen på efteruddannelsen, og at man må lægge hold ned, hvor man lærer at undervise udlændinge i dansk.”
Han mener, den bedste forudsætning for at lære dansk er, hvis man har læring fra et forløb på et sprogcenter i bagagen.
”Vi har set masser af gange, at man ikke bare kan gå ud at lære dansk på en arbejdsplads. Den bedste måde at lære sproget på, er ved at være igennem et forløb, der har det som målrettet fokus,” siger Lars Nordborg, formand for De Danske Sprogcentre og uddyber:
”Hvis vores undervisning bliver dårligere, har kursisterne jo dårligere forudsætninger for at lære dansk. Hvis de ikke lærer dansk, vil det hævne sig på sigt. Derfor er det ærgerligt, hvis besparelser skal være skyld i, at vi ikke får kvalificerede undervisere.”
