DM sikrer medlem kæmpe lønhop plus 40.000 kr. i engangsvederlag

Del artikel:

Knap 4000 kr. mere om måneden og 40.000 kr. i engangsvederlag. Det fik et medlem ud af sin lønforhandling, efter DM gik ind i sagen.

Forventningerne til den kommende lønforhandling var store hos et medlem. Hun havde nemlig tilegnet sig nye kvalifikationer i sit job og påtaget sig lederansvar. 

Men hun blev i stedet svært skuffet, da det viste sig, at arbejdsgiver kun havde 1000 kroner om måneden at spæde til lønningsposen med. 

Medlemmet følte sig helt forkert placeret i en pulje til den årlige lønforhandling i forhold til de nye kvalifikationer, hun havde tilegnet sig.  

4000 mere om måneden og 40.000 i engangsvederlag
Hun henvendte sig derfor til DM for assistance. DM’s konsulent Trine Lund Niegel forhandlede sagen.

”Man skal være fagligt meget dygtigt for at lave, det hun laver. Det kræver meget specifik ekspertviden, og den har hun. Det ville arbejdsgiver i sidste ende også gerne belønne” siger hun.

Hun oplever, at hvis en ansat har gjort en ekstra indsats for at tilegne sig unikke og specifikke faglige kvalifikationer, så er der også penge at hente hos arbejdsgiverne.

Faglige kompetencer er ikke lig med forhandlingskompetencer
Og det var der også i denne sag. Med DM’s hjælp endte hun med at få 3.863,75 kroner mere om måneden udbetalt. Med tilbagevirkende kraft fra 1. juni i år. Derudover fik hun et engangsvederlag på 40.000 kroner.

”Det, at man er fagligt stærk på sit område, er ikke ensbetydende med, at man er god til at forhandle. Men det kan vi hjælpe med,” siger Trine Lund Niegel.

Brug os
Husk, at du både som leder og medarbejder kan bruge DM til at bistå din lønforhandling. Kontakt os på dm@dm.dk / 38 15 66 00 eller tag eventuelt i din lokale tillidsrepræsentant.

Læs mere om lønforhandlingens svære kunst

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}