DM-kongres rammer plet hos medlemmerne

Del artikel:

DM's første kongres trak fulde huse og bød blandt andet på oplæg om fagbevægelsens udfordringer, politiske workshops og fortællinger fra medlemmernes studie- og arbejdsliv.

Selvom vinden ruskede og sled i Langelinie Pavillonen, kunne den ikke blæse de 200 delegerede og oplægsholdere fra hinanden til DM-kongres i weekenden.

Det var den første af sin slags, og efter DM's formand Camilla Gregersen havde holdt sin velkomsttale og beretning, gik programmet på vingerne, og bød blandt andet på oplæg fra LO's formand Lizette Risgaard, Akademikernes formand Lars Qvistgaard, og fortællinger fra medlemmers studie- og arbejdsliv. 

Højt fagligt og socialt udbytte
Spørger man de delegerede deltagere, har den første DM-kongres uden tvivl ramt plet: 

”Jeg har fået meget ud af det, og jeg synes, det er spændende at møde DM og se hele fagforeningen.
Det bedste ved kongressen er formen, det at den varierer med nogle direkte fortællinger og input udefra, og at de også kom fra LO, synes jeg var fedt. Variationen og metoden synes jeg har været rigtig god,” konkluderer Charlotte Jørgensen, tillidsrepræsentant i Slagelse Kommune.

Det er ikke kun de offentligt ansatte medlemmer, der har fået noget med hjem fra kongressen. 

Troels Juel, konsulent i Public Affairs hos Finansrådet og medlem af DM Privat, mener nemlig også, at han har fået både fagligt og socialt udbytte af kongressen: 

”Det har både været nogle spændende oplæg, men jeg synes også, at den small talk, der har været i pauserne, hvor jeg har mødt andre DM’ere og hørt deres vinkler på tingene har været ekstremt givende,” siger han og fremhæver det for ham vigtigste tema på kongressen – prekære og atypiske ansættelser:

”Og så er jeg rigtig glad for, at det prekære arbejdsmarked er blevet løftet rigtig meget. Jeg er i fast ansættelse nu, men har selv været prekært ansat tidligere og har oplevet det prekære arbejdsmarked som enormt frustrerende som nyuddannet kandidat,” siger han. 

Der er kun et lille men i Troels Juels oplevelse af kongressen: 

”Det er lidt ærgerligt, at det kun er to dage. Jeg kunne godt have brugt fem.”

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}