Museum Tusculanums Forlag

Del artikel:

Som medlem af DM får du 30% rabat på alle forlagets titler. Rabatten fratrækkes vejledende pris og kan ikke kombineres med andre rabatter.

Om forlaget

Museum Tusculanums Forlag blev stiftet i 1975 som en uafhængig, non-profit institution (erhvervsdrivende fond). Forlagets formål er at udgive alment oplysende bøger og peer reviewede videnskabelige afhandlinger af højeste kvalitet. De fleste af deres forfattere er tilknyttet Københavns Universitet og Det Kongelige Bibliotek, men antallet af titler skrevet af forfattere tilknyttet andre institutioner i ind- og udland er støt stigende.

Forlagets navn er internationalt. Det er hentet fra den europæiske kulturs tidlige storhedstid, den græsk-romerske oldtid. Museum er et latinsk ord (af det græske museion), der egentlig blot angiver et samlingssted for de ni muser for kunst, kultur og videnskab. Tusculanum er et tillægsord dannet af stednavnet Tusculum, en by i området Latium på vestsiden af de sommerkølige Albanerbjerge sydøst for det hede, pulserende Rom.

E-publicering

Museum Tusculanums Forlag udgiver titler inden for humaniora, samfundsvidenskab og teologi. Siden 2003 er flere af forlagets bøger gjort tilgængelige i både trykt og elektronisk form. E-publikationerne kan købes fra deres website og er at finde blandt de øvrige udgivelser, og de fleste e-publikationer og e-tidsskrifter kan købes kapitel-/artikelvis. Forlagets pakke af e-publikationer rummer i øjeblikket mere end 350 titler (hele e-publikationer og e-tidsskrifter samt e-artikler) og er støt stigende.

Alle forlagets udgivelser kan købes online på websitet.

Sådan opnår du rabat som medlem af DM

Er du ikke medlem?

Som medlem af DM får du adgang til alle DM's kontante medlemsfordele og en lang række faglige fordele.

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}