Gå til sidens indhold

Sommerhusforsikring

DM’s sommerhusforsikring kombinerer det bedste fra en husforsikring og en indboforsikring, så du kan passe godt på dit sommerhus, der står ubeboet i længere tid ad gangen. Har du udhuse ved dit sommerhus, fx et skur, så dækker forsikringen også det.

Foto: Darren Coleshill

Lejer du dit sommerhus ud? Så får du dækket mistet lejeindtægt i op til 12 måneder, hvis du ikke kan leje huset ud i en periode på grund af en skade.

Se produktblad (pdf)  

Sammensæt selv din sommerhusforsikring

Du bestemmer selv, hvordan du vil sammensætte din sommerhusforsikring, men vi anbefaler, at du vælger disse fire dækninger:

Bygningsbrand: Dækker blandt andet brand, lynnedslag og elskader, fx kortslutning i HFI-relæ.

Bygningskasko: Dækker rigtig mange skader på dit sommerhus og er også inkl. husejeransvar og retshjælps-forsikring. Kasko dækker fx stormskade og vandskade efter skybrud og tøbrud. Hærværk, skader efter indbrud og brud på glas og sanitet er også dækket.

Svamp og insekt: Dækker skader pga. træødelæggende svampe og insekter, fx svampeskade i gulvkonstruktion.

Indboforsikring med/uden elskade: Mange sommerhuse og fritidshuse er næsten lige så godt udstyret som helårsboliger. Der er ofte også meget udstyr udenfor. Det frister indbrudstyve, og derfor kan du med fordel tilvælge indboforsikring, så du får dækket ting i huset ved indbrud, brandskade og vandskade. Ekstra fordel ved indboforsikringen er, at den samtidig også dækker udstyr udenfor. Fx cykler, haveredskaber, påhængsmotorer, småbåde, kanoer og kajakker. Vælger du at knytte elskade til indboforsikringen, så er fladskærme og andet elektronik også dækket, fx ved kortslutning. 

Tilvalg gør din sommerhusforsikring ekstra stærk

Du kan udvide sommerhusforsikringen med tre tilvalgsdækninger:

Udvidet rørskade: Med udvidet rørskade bliver du ekstra dækket, hvis der kommer utætheder i skjulte rør og stikledninger. Vi dækker fuldt ud, selvom rørene er gamle. Og hvis en skade på skjulte rør er skyld i en kosmetisk skade, fx farveforskel på et klinkegulv, så dækker vi også det.

Råd: Dækker rådskader i husets skjulte konstruktioner.

Stikledning: Du kan vælge denne dækning, hvis du kun har behov for at få dækket skader på de udvendige rør, fx kloakledninger.

Hjælp døgnet rundt

Når stormen raser, og dit sommerhus får skader, er det rart at vide, at du kan få hjælp. Du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du står i en kritisk situation med fx hul i taget.