Gå til sidens indhold

Motorcykelforsikring

Kører du hele året, eller nyder du kun friheden på to hjul om sommeren? Hos DM Forsikring kan du få en motorcykelforsikring, der passer til dit kørselsbehov.

Foto: James Coleman

Vælger du kaskodæk­ning på din motorcykel, så følger der automatisk vejhjælp i udlandet med. Hvis du kører galt eller kører i stå, så hjælper SOS International dig med reparation på stedet, eller du får din motorcykel bugseret til det nærmeste værksted.

Se produktblad (pdf)

Vælg den MC-dækning du har behov for

Tilpas motorcykelforsikringen til dit behov. Du har tre muligheder:

  • Ansvarsforsikring: Dækker hele året, hvis du på din motorcykel kommer til at skade andre eller andres ting.
  • Ansvars- og kaskoforsikring: Med vinterdækning Ansvars­forsikringen dækker, hvis du på din motorcykel kommer til at skade andre eller andres ting. Kasko dækker tyveri, brand og skader på din motorcykel, hvis du kører galt. Kasko er også inkl. retshjælp.
  • Ansvars- og kaskoforsikring uden vinterdækning: En billigere forsikring til dig, der kun kører på motorcyklen i sommerhalvåret. Fra 1. december til 29. februar er motorcyklen dækket imod tyveri, brand og hærværk, mens den står stille. Også inkl. retshjælp.

Prisen ligger fast ved friskade

Får du en friskade, så koster det dig ikke ekstra. Du bliver stående på dit nuværende pristrin og bliver ikke straffet med en dyrere pris. Typiske friskader er fx skader i forbindelse med brand, eksplosion og lynnedslag. Eller tyveri af aflåst motorcykel, glasskader på lygter og sidespejle og skader efter seriehærværk og nedstyrtende genstande.

Få fuld erstatning fra ulykkesforsikring

Antallet af kvæstede motorcyklister stiger desværre. Derfor anbefaler vi, at du har en god ulykkesforsikring, så du kan få erstatning, hvis du kører galt. Som motorcyklist skal du ikke betale ekstra for at få en ulykkesforsikring hos DM, og oveni er du sikret fuld erstatning, hvis der sker dig noget.

Tre kriterier skal være opfyldt

For at du kan få motorcykelforsikring med kaskodækning hos DM, så skal tre betingelser være opfyldt:

  • Du skal være fyldt 30 år.
  • Du skal samle alle dine forsikringer hos GF.
  • Din motorcykels værdi må ikke overstige 180.000 kr.

Er du ikke fyldt 30 endnu?

Hvis du er mellem 25 og 30 år og ønsker at tegne kaskoforsikring på din motorcykel, så kontakt en rådgiver, og hør om mulighederne.