Gå til sidens indhold

VENTELISTE InDesign - kun for ledige medlemmer

Lær at lave organisationens grafiske opgaver. Vi starter fra bunden - en grafisk baggrund er ikke nødvendig. Du lærer at fremstille eller tilrette bl.a. annoncer, salgsmaterialer og brochurer.

Digitaliseringen og udformningen af grafiske opgaver og online publicering har gjort det muligt for ikke-grafikere at udforme professionelle brochurer, rapporter, annoncer, bøger og magasiner til print og online publicering.

Adobe InDesign er standard layoutprogrammet i den grafiske branche. InDesign anvendes til layout og samling af tekster, billeder og andre grafiske virkemidler. Kurset giver dig kendskab til layout, farver, typografering samt at arbejde effektivt. Du lærer at bruge de rigtige genveje og lave dine opgaver på den rigtige måde. Endvidere arbejder vi med, hvordan du bruger dine kompetencer som akademiker til at strukturere og formidle de relevante budskaber på en professionel måde.

Når du vil undersøge mulighederne eller skal i gang med udformning af grafiske opgaver – er det mest rigtigt, at starte med et grundlæggende kursus. Du får her den nødvendige viden og forståelse af de vigtigste designprincipper og hele produktionsprocessen. Når du starter med InDesign, får du fra starten en succesoplevelse, da du relativt hurtigt er i stand til at udforme mere omfattende opgaver.

Du får de kursusmaterialer vi selv har udviklet til Adobe InDesign og som du fint kan benytte efterfølgende. Du har også 6 måneders mail-support efter kurset.

Til kurset skal du medbringe din egen PC/Mac (husk strømforsyning) og Adobe InDesign skal være installeret. Du har mulighed for at hente en gratis testversion – gælder 1 uge. Den kan hentes her

Målgruppe Kurset henvender sig til alle i marketing-, kommunikations- og informationsafdelinger. Vi starter helt fra bunden, så alle kan være med – en grafisk baggrund er ikke nødvendigt.

Formål Formålet er at deltagerne kan planlægge og udforme professionelt grafisk materiale til print, tryk eller online.

Dit udbytte Du kan efter kurset udarbejde grafisk materiale med et professionelt og lækkert udtryk. Du vil efter de første opgaver spare penge ved selv at udforme opgaverne – i stedet for at bruge eksterne leverandører. Det vigtigste er dog, at du får en mere fleksibel produktion og formentlig en langt bedre præsentation af netop din virksomhed.

Indhold

  • grafiske produktionsproces
  • programmets brugergrænseflade og grundlæggende værktøjer
  • dokument opbygning og de grundlæggende grafiske regler og principper
  • arbejde med typografi, farver, grafik og billeder i InDesign
  • opsætning af avisside og brochure
  • klargøring af grafisk materiale til tryk, aviser og online publicering

Form Kurset er intensivt med oplæg kombineret med mange praktiske øvelser. Der er tid til at følge op på øvelserne og evt. inddrage relevante opgaver fra deltagerne. Medbring din egen PC/Mac.

Underviser Jensens Kurser

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 22. oktober 2018 - 23. oktober 2018

09:00 - 16:00

Sted EG A/S

Dusager 25
8200 Aarhus N
DNK

Tilmeldingsfrist

21. september 2018

Medlemspris

400,00 kr.

Pris for andre

Kun for medlemmer

Log ind for at tilmelde