Gå til sidens indhold

Konference: Prekarisering - hvad handler det om, og hvad kan der gøres?

Arbejdsmarkedet er under grundlæggende forandring. Et øget antal danskere er ansat i usikre ansættelsesforhold i form af deltidskontrakter med lavt timetal, tidsbegrænsede kontrakter, freelancejobs, vikarstillinger og tilskudsordninger. Det svækker arbejdstagers rettigheder, sikkerhed og arbejdsforhold. Den såkaldte prekarisering er rykket op på dagsordenen i den videnskabelige, politiske og bredere offentlige diskussion.

Mandag den 5. november kan du blive klogere på prekarisering og atypisk beskæftigelse, når Dansk Magisterforening sammen med RUC afholder konference på Arbejdermuseet i København.

Konferencen belyser:

  • Hvorfor og hvordan opstår prekarisering?
  • Hvad kendetegner prekarisering på det danske arbejdsmarked – nu også blandt akademikere?
  • Hvordan leves et liv med prekarisering?
  • Er der alternativer til prekariseringen - og hvem kan tage teten i et forandringsperspektiv?

Tilmelding

Tilmelding er nødvendig og skal ske senest den 30. oktober kl. 23:59

Pris for deltagelse

Pris: 700 kroner inkl. bog, (500 kroner uden bog).

Der er reserveret et begrænset antal pladser til nedsat pris til personer med begrænset økonomisk råderum:
Pris: 400 kroner inkl. bog (200 kroner uden bog).

Alle priser er inkl. moms.

Program

09.00 – 12:30 Prekariseringens årsager, udtryk og konsekvenser. Præsentation og diskussion af ny forskning

  • Morgenmad, indskrivning & scener fra teaterforestillingen ”En løn til at leve af”, ved Rejsescenen.

  • ”Hvad er prekarisering – dens samfundsmæssige årsager og dynamik”.
    Oplæg ved professor emeritus Peter Olsén, RUC.

  • ”Prekarisering – konkrete former, subjektive orienteringer – eksemplificeret ved akademisk arbejde”.
    Oplæg ved Niels Warring, RUC.

  • Perspektivering af forskningsindsigter ved:
    Henrik Kaare Nielsen, filosof og kulturteoretiker, professor MSO, Århus Universitet.
    Trine P. Larsen, arbejdsmarkedsforsker, lektor, FAOS, Københavns Universitet.

  • Spørgsmål fra salen, drøftelser på tværs.

  • Frokost

13:30 – 16:00: Alternativer til prekarisering – eksempler, strategier, perspektiver

  • Alternativer til prekarisering, faglige, politiske og kulturelle dimensioner.
    Oplæg ved Birger Steen Nielsen, professor emeritus, RUC.

  • Workshops:
    Græsrodsinitiativer, faglige tiltag og andre former for alternativer til prekarisering præsenteres. Hør om nye netværk for freelancere i kulturbranchen, nye faglige strategier overfor platformsøkonomien, Tænketank for Demokratisk erhvervsudvikling, stiftelse af kooperativer og andre eksempler på nye strategier til organisering af løsarbejdere fra neden.

  • Kaffe & Kage

  • Fagbevægelsens opgaver og muligheder.
    Paneldebat med blandt andet Camilla Gregersen, Dansk Magisterforening, Nanna Højlund, LO, Simon Thøgern HK.

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 5. november 2018

09:00 - 16:00

Sted Arbejdermuseet

Rømersgade 22
1362 København K
DNK

Tilmeldingsfrist

30. oktober 2018

Medlemspris

500,00 kr.

Pris for andre

500,00 kr.

Tilmeld