Gå til sidens indhold

Forandringskommunikation

Få kendskab til teorier og redskaber, så du bliver bedre til at planlægge og eksekvere i forandringsprocesser. Med afsæt i din egen case lærer du at bruge konkrete værktøjer til at arbejde systematisk, strategisk og troværdigt med kommunikation. Uanset om du skal implementere en ny strategi, arbejdsmetode, proces eller et it–system.

Arbejd med konkrete cases fra dit professionelle virke og lær hvordan du kommunikerer effektivt, så du fremmer den effekt du ønsker at opnå.

Skal du implementere en ny strategi, arbejdsmetode, proces eller it–system? Er din rolle at drive et forandringsprojekt, hvor du skal have en gruppe ledere eller medarbejdere til fremover at gøre noget andet, end de hidtil har gjort? Og kompliceres din opgave af, at du befinder dig i et omskifteligt miljø, hvor politik, jura, organisation, marked, eller noget helt femte uden varsel kan ændre dagsordenen?

Målgruppe Kurset er for dig, der arbejder med forandringer enten som forandringsagent, projektleder, kommunikationskonsulent, HR eller noget helt femte. Du har allerede erfaring med forandringsprojekter, men vil gerne arbejde mere systematisk og struktureret med både planlægningen og eksekveringen. Derudover ønsker du at få værktøjer til at kommunikere dit budskab klart og med en strategisk forståelse for din troværdighed, således at dine interessenter forstår ikke blot hvad og hvordan, men også hvorfor forandringen er nødvendig.

Formål Kurset gør dig i stand til at drive forandringsprojekter med fokus på klar, overbevisende og troværdig kommunikation ved strategisk at arbejde med de forskellige faser der knytter sig til forandringskommunikation.

Dit udbytte Med udgangspunkt i retorisk forskning lærer du at planlægge og eksekvere de mange komplekse aktiviteter, der er forbundet med at kommunikere en forandring til forskellige interessenter på flere niveauer. Derudover får du et skærpet fokus på de elementer der tilsammen skaber din troværdighed – og hvorfor den er vigtig at arbejde med for at få succes som forandringsagent.

Indhold Kernen i kurset er det praktiske arbejde. Undervejs beskæftiger vi os derfor indgående med cases fra dit arbejde og bruger dem som løftestang for de konkrete værktøjer der introduceres på kurset. Kurset giver dig konkret og implementerbar viden om:

  • Troværdighed på skrift og i tale – hvordan får du dine interessenter til at lytte til dig og bakke op om forandringen?
  • Interessentanalyse – hvilke interesser og magtstrukturer er i spil?
  • Den røde tråd og det klare budskab – hvordan skærper du dit fokus?
  • Storytelling – et virkemiddel når du skal fortælle hvorfor noget skal ændres
  • Kommunikationskanaler – hvilke kanaler til hvilke interessenter?
  • Argumentation – hvordan håndterer du indvendinger?
  • Gennemslagskraft – hvordan får du det?
  • Kropssprog i teori og praksis – hvad signalerer du?

Form Kurset veksler mellem oplæg, diskussioner, gruppeopgaver og individuelle øvelser. Du skal være forberedt på at arbejde med egen selvvalgt case samt viden- og erfaringsveksle med de øvrige deltagere.

Underviser Undervisningen varetages af konsulenter fra kursus- og konsulenthuset Rhetorica. Alle kursusledere og rådgivere har en cand.mag. i retorik og har stor praktisk erfaring med undervisning og rådgivning. Underviserne tager afsæt i den seneste forskning inden for retorik, når de holder kurser inden for mundtlig, skriftlig og strategisk kommunikation.

Hent program som pdf

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 23. oktober 2018 - 24. oktober 2018

09:00 - 16:00

Sted Dansk Magisterforening - Akademikertårnet

Lindevangs Allé 2
2000 Frederiksberg
DNK

Tilmeldingsfrist

23. september 2018

Medlemspris

7.400,00 kr.

Pris for andre

9.250,00 kr.

Tilmeld