Gå til sidens indhold

Er 37-timers arbejdsuge kommet for at blive?

Vær med når DM Privat og Selvstændige igennem en møderække sætter gang i diskussionen om fremtidens arbejdsliv. Hvad skal vi mene, og hvad skal vi kæmpe for?

Der er intet naturgivent over den måde, vi har indrettet vores arbejdsliv på. For 100 år siden var fuld tid 60 timer, og siden da er arbejdstiden genforhandlet ad flere omgange. Virkeligheden ændrer sig. Vi står i dag overfor nogle helt andre udfordringer, end vi gjorde for knap 30 år siden, hvor arbejdstiden sidst blev reguleret. Der stilles i dag helt andre krav til vores arbejde. Samtidig er rammerne for vores arbejde fortsat under forandring, og det er familielivets strukturer også. Reguleringen af vores arbejdsliv skulle gerne følge med, og det levede liv skal kunne rummes. Derfor må vi som fagforening komme med tidssvarende løsninger.

Det er på denne baggrund, at bestyrelsen i DM’s privatsektor har initieret denne møderække. Formålet er at blive klogere og (gen)starte den kollektive samtale om vores ønsker, håb og forventninger til fremtidens arbejdsliv. Vi vil sammen med eksperter på området undersøge alternativerne til en 37-timers arbejdsuge. Er svaret timebanker og bedre muligheder for orlov? Er det en 30-timers arbejdsuge, 4-dags arbejdsuge eller noget helt andet? Hvad er fordele og ulemper? Hvad betyder det for vores arbejdsliv, økonomi og ligestillingen?

Første møde er den 20. november. Mere info om denne dag følger.

Tid og sted:
20. november 2018 kl. 16.30 - 19.30 i København

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 20. november 2018

16:30 - 19:30

Sted Dansk Magisterforening

Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg
DNK

Tilmeldingsfrist

18. november 2018

Medlemspris

Gratis

Pris for andre

Gratis

Tilmeld