I tilknytning til den nye fælles stillingsstruktur er der aftalt en overgangsordning, der gælder for alle, der er ansat på området inden 1. august 2013.

Adjunkter

Adjunkter ansat inden 1. august 2013 kunne inden 1. august 2014 vælge at overgå til ansættelse efter den nye stillingsstruktur, hvilket indebar overgang til tillæg og lektorbedømmelse efter den nye stillingsstruktur. Institutionen kunne fastsætte en ny adjunktperiode efter reglerne i den nye stillingsstruktur.

Adjunkter der ikke valgte at overgå til den nye stillingsstruktur fortsatte adjunktforløb og lektorbedømmelse efter den oprindelige stillingsstruktur. Adjunkten overgik dog til lektortillæg efter den nye stillingsstruktur efter positiv lektorbedømmelse.

Lektorer

Lektorer, ansat inden 1. august 2013, fortsatte på hidtidige løn- og ansættelsesvilkår.

Områder uden stillingsstruktur

Undervisere på områder, der ikke tidligere havde været omfattet af en stillingsstruktur, kunne inden 1. august 2014 vælge at lade sig lektorbedømme efter den nye stillingsstruktur. Der blev fastsat en adjunktperiode efter reglerne i stillingsstrukturen, og de blev omfattet af løn- og ansættelsesvilkår, der gælder for adjunkter. Hvis adjunkten i sin hidtidige stilling havde oppebåret en højere løn, blev den bevaret i adjunktperioden.

For undervisere ved erhvervsakademier, der valgte af overgå til den nye stillingsstruktur, gjaldt særlige lønvilkår. Til underviserne blev – udover hidtidige undervisningstillæg, særligt tillæg og anciennitetstillæg, eller eventuelle lokale tillæg, der træder i stedet for sådanne tillæg – ydet et pensionsgivende tillæg på 13.000 kroner (grundbeløb pr. 31. marts 2012), dog således at det yderligere tillæg ikke bragte den samlede tillægssum over 83.000 kroner (grundbeløb pr. 31. marts 2012). 

For undervisere ved erhvervsakademier gjaldt tillige en særlig mulighed for at lade sig lektorbedømme uden forudgående ansættelse som adjunkt. Undervisere, der ikke valgte at lade sig lektorbedømme, fortsatte på hidtidige løn- og ansættelsesvilkår. 

Vilkår for ansatte før 1. august 2013

På professionshøjskolerne gjaldt indtil 31. juli 2013 to forskellige stillingsstrukturer for ansatte, som ikke kunne vælge eller ikke valgte at overgå til den nye stillingsstruktur:

Stillingsstruktur fra 1998:
Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL) - for adjunkter og lektorer.

Stillingsstruktur fra 2003:
Center for videregående uddannelse (CVU) - for
 det pædagogiske og social- og sundhedsfaglige område. 

Adjunkter ansat 1. august 2013 på disse stillingsstrukturer kunne vælge at overgå til ansættelse på den nye stillingsstruktur eller fortsætte på uændrede vilkår. 

Lektorer og lærere, der ikke kunne vælge, eller ikke valgte overgang til disse stillingsstrukturer, fortsatte på uændrede vilkår. 

Lærere, der er ansat på professionshøjskolerne på et område, der ikke er dækket af de to nævnte stillingsstrukturer, men indenfor den nye stillinsstrukturs område, kunne vælge at overgå til den nye stillingsstruktur eller at fortsætte på hidtidige vilkår.

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}