Er en ph.d.-stilling noget for dig?

© Lasse Bech Martinussen

Del artikel:

Inden du går i gang med et ph.d.-forløb, er det en god idé at gøre dig en række overvejelser om, hvad du gerne vil i fremtiden, og hvordan du trives med at arbejde.

Her finder du tre spørgsmål, du kan stille dig selv, hvis du overvejer at blive ph.d.-studerende. Du kan også høre podcasten ”Overvejer du at blive ph.d.-studerende?” med DMs konsulent Niels Glæsner. 

Vil jeg gerne lære at forske?

Som ph.d.-studerende er du under uddannelse som forsker og skal i løbet af en periode på typisk 3-4 år skabe ny viden, som kan bidrage til et videnskabeligt felt. Et ph.d.-forløb afsluttes med en afhandling, som skal forsvares ved et offentligt forsvar. En afhandling kan både bestå af en sammenhængende monografi eller en række artikler, som løbende udgives under ph.d.-forløbet.

Den primære opgave for en ph.d.-studerende er altså at forske og skrive en afhandling. Undervejs skal man som ph.d.-studerende dog tage kurser svarende til 30 ECTS-point, besøge en anden forskningsinstitution og undervise eller udføre andet arbejde for det institut, hvor man er ansat. Ofte består ph.d.-studerendes arbejde, udover forskningen og afhandlingsarbejdet, også i at deltage på konferencer, publicere og indgå i forskningsnetværk.

Som ph.d.-studerende bliver du altså god til at forske – men også skarp til at formidle og samarbejde.

Hvad vil jeg med min ph.d.?

Inden du går i gang med at skrive en ph.d.-ansøgning, er det værd at overveje, hvad du vil bagefter?  Ph.d.-graden er for mange starten på en forskningskarriere ved et universitet, men for et stigende antal forskeruddannede fører ph.d.-graden andre steder hen på arbejdsmarkedet.

Alt efter deres videnskabelige felt er der stor forskel på, hvad ph.d.er laver efter deres studie er afsluttet. Sammenlignet med andre lande har vi i Danmark et højt antal af privatansatte ph.d.er i virksomhederne. Disse kommer primært fra de tekniske, sundhedsfaglige og naturvidenskabelige felter. Dog ser vi en voksende gruppe af ph.d.er fra de humanistiske og samfundsvidenskabelige felter, som i disse år bevæger sig uden for universitetsmiljøerne mod stillinger både i det private og det offentlige.

Medlemmer af DM med ph.d.-grader sidder i mange forskellige stillinger rundt omkring i landet. Ph.d.er er eksempelvis it-udviklere i små startups, statistikere i store internationale medicinalvirksomheder, undervisere i private konsulenthuse og projektledere i kommuner.

Passer arbejdsformen til mig?

Det er væsentligt, at du, inden du søger en ph.d.-stilling, overvejer om du vil trives med den måde, mange ph.d.-studerende arbejder på. Den gode ph.d.-studerende vil ofte have et fagligt stærkt ”drive”, en høj grad af selvstændighed og et gå-på-mod, som kan hjælpe vedkommende videre fra en eventuel fastlåst situation.

Undersøgelser af ph.d.-studerendes arbejdstid viser, at arbejdstiden ofte ligger højt. Dette behøver ikke at være noget dårligt, for mange ph.d.-studerende elsker deres fag. Men det betyder, at det er en væsentlig forudsætning for et godt arbejdsliv som ph.d.-studerende, at man kan sætte grænser for sin egen arbejdstid.

Det er altså væsentligt, at du kan administrere din egen arbejdstid i det daglige som ph.d.-studerende. Det er dog lige så vigtigt, at du kan strukturere din tid efter en langsigtet tidsplan, som løber på tværs af de tre år, et ph.d.-studium varer. Derfor er det afgørende for, at et ph.d.-projekt ikke skrider, at du kan holde dig selv ansvarlig og nå de deadlines, du sætter for dig selv.

For at et langt forløb som ph.d.-studerende kan være en succes, er det afgørende med en god vejlederrelation. Oftest vælger du en vejleder i starten af dit forløb – og kan så tilvælge en eller flere bi-vejledere i løbet af studiet. Det er dog muligt at skifte vejleder under et ph.d.-forløb. Vejlederen, som følger dit projekt fra start til slut, er i mange tilfælde den primære sparringspartner. Derfor er det også nødvendigt at have en løbende dialog med sin vejleder og bruge ham eller hende til at forpligte sig på at nå de nødvendige deadlines og sikre, at forskningen bevæger sig i den rigtige retning.

Inden du går i gang med en ph.d. kan du overveje, hvordan du gerne vil samarbejde med en vejleder; er det diskussionen af dine forskningsresultater, som skal være det primære i jeres relation, eller har du mere brug for en, som stiller dig til ansvar i forhold til projektplanen? Tag kontakt til mulige vejledere, allerede mens du skriver ansøgningen for at få en fornemmelse for, hvordan et samarbejde vil kunne se ud.

Hos DM tager vi gerne en samtale med dig for hjælpe dig med at besvare disse spørgsmål og sørge for, at du kommer godt i gang med dit ph.d.-forløb og finder en god karrierevej, når det er afsluttet.

Book en karrieresamtale

Overvejer du at lave en ph.d.? Vi giver dig gerne feedback på din idé og hjælper dig med at lægge en plan. Vi taler også gerne med dig om livet under ph.d.en og karrieren efter. Book en karrieresamtale og vælg "ph.d." som tema.

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}