Arbejdsmiljø og trivsel

Del artikel:

Det kan være hårdt at lave en ph.d. Gentagne danske og internationale undersøgelser viser, at mange ph.d.-studerende har et højt arbejdspres.

Danske Universiteter og DM har udgivet et inspirationskatalog om ph.d.-studerendes trivsel. Formålet er, at vi sætter fokus på yngre forskeres arbejdsliv og understøtter en dialog på universiteterne om, hvordan vi skaber de bedst mulige rammer for bæredygtige arbejdsliv for den næste generation af forskere. Kataloget fås også på engelsk.

Inspirationskatalog med fokus på psykisk arbejdsmiljø og dialog for universiteter og forskere

Et højt arbejdspres og en individualiseret arbejdsform med mange timer alene foran computeren eller i laboratoriet, kan skabe ensomhed, usikkerhed og stress blandt yngre forskere. Sammen med Gitte Wichmann, som er lektor ved Aarhus Universitet og forsker i ph.d.ers arbejdsliv, har vi skrevet denne korte tekst med det formål at give ph.d.-studerende viden om de typiske årsager til mistrivsel i et ph.d.-forløb.

Der er ikke entydige svar i forskningen på spørgsmålet om, hvorfor visse ph.d.er oplever stress, mens andre ikke gør. Selvom det for eksempel virker oplagt, at ph.d.er er mere stressede i afslutningsfasen, hvor de skriver afhandling, kan dette faktisk ikke påvises. En grundlæggende forklaring på stress blandt ph.d.-studerende kan findes i de krav om at levere, som findes for mange ph.d.er. Her kan nævnes krav om artikelpublicering, deltagelse i ECTS-givende ph.d.-kurser, konferencedeltagelse, undervisning og vejledning samt ansøgning om midler til senere projekter. En anden forklaring er den usikkerhed, som af mange yngre forskere opfattes som forbundet med en karriere på universitetet.

For at de mange forskellige aktiviteter ikke skal skabe mistrivsel, er det nødvendigt at ph.d.er i høj grad er i stand til at planlægge og strukturere deres egen arbejdsindsats, lave aftaler med vejledere og levere det nødvendige, så de ikke kommer bagud.

Vejlederrelationen er væsentlig

Usikkerhed hos ph.d.-studerende kan i mange tilfælde imødegås ved at gøre kravene til et ph.d.-studium klare og hjælpe de studerende med tidligt at forstå, hvad der forventes af dem, og hvordan de kan bruge ressourcerne omkring dem. Derfor er et centralt forhold, som har afgørende effekt på kvaliteten af et ph.d.-forløb, selvfølgelig relationen til vejlederen. Vejlederen kan hjælpe den ph.d.-studerende med at afklare forventninger og håndtere krav, arbejdspres og den usikkerhed, som i sagens natur er forbundet med at producere ny viden.

En stærk relation hviler dels på oplevelsen af at have et positivt forhold til vejlederen, men også på at vejlederen er tilgængelig, og at der vejledes jævnligt og uden for store intervaller. Usikkerhed om hvilke forventninger, der gælder mellem vejleder og den ph.d.-studerende, er en velkendt kilde til stress. Derfor er det afgørende, at de studerende lærer at afstemme forventninger med deres vejledere, lave detaljerede aftaler og lære at kommunikere åbent og ærligt om det de oplever som svært og krævende.

Forventningsafstemning med ph.d.-vejleder kan med fordel tage udgangspunkt i den ph.d.-plan, som er obligatorisk for alle ph.d.-studerende. I følge § 9, stk. 2 i ph.d.-bekendtgørelsen, skal ph.d.-planen indeholde følgende:

  • Tidsplan
  • Aftale om vejledningens form
  • Plan for ph.d.-projektet
  • Plan for ph.d.-kurser m.v.
  • Plan for deltagelse i aktive forskermiljøer
  • Plan for undervisningsvirksomhed eller anden form for videnformidling
  • Eventuelle aftaler om immaterielle rettigheder
  • En finansieringsplan (budget)

Skulle samarbejdet med hovedvejleder eller andre vejledere gå så skævt, at det synes uhensigtsmæssigt at fortsætte samarbejdet, giver ph.d.-bekendtgørelsen mulighed for, at hovedvejleder eller andre vejledere kan udskiftes. Dette kan ske efter ansøgning fra den ph.d.-studerende selv eller efter beslutning fra universitetet.

Men inden det kommer så vidt, er det en god idé at få talt om de udfordringer, der måtte være i samarbejdet og hvordan disse udfordringer bedst løses. Hvem der med fordel kan kontaktes afhænger af den konkrete situation, men ressourcepersoner kan være alt fra vejlederen selv, kollegaer, HR, institutleder, ph.d.-skoleleder, tillidsrepræsentant eller den ph.d.-studerendes faglige organisation.

Det kollegiale fællesskab

Det sociale og professionelle fællesskab på universitetet er afgørende for den ph.d.-studerendes arbejdsglæde og trivsel. Følelsen af at være integreret i det daglige forskningsmiljø er med til at forebygge ensomhed og give den studerende en fornemmelse af, at han eller hun tages seriøst af ældre kolleger.

En god integration i forskningsmiljøerne kan for eksempel sikres ved at ph.d.-studerende inviteres til og deltager i faglige såvel som sociale arrangementer på institut eller forskningsgruppeniveau. Fra et ph.d.-studerende perspektiv er det derfor en kvalitet ved et forskningsmiljø, at der kontinuerligt finder faggruppemøder eller forskningsseminarer sted. Herved får man som yngre forsker en mulighed for jævnligt at deltage med mundtlige præsentationer og løbende få kvalitetstestet sin forskning. Desuden kan det være en fordel, at der på institut- eller universitetsniveau løbende er mulighed for sammen med andre yngre forskere at deltage i skrive- og projektgrupper, for derved at give og modtage peer-feedback.

Er du ph.d.-studerende, eller overvejer du at søge en ph.d., kan du kontakte os i DM for at høre mere om, hvad du skal være særligt opmærksom på i forhold til trivsel og gode arbejdsvaner, samt diskutere dine fremtidige karrieremuligheder. 

Hvordan kan du investere i din egen trivsel, som ph.d.-studerende?

  • Lav aftaler med dig selv og din vejleder – og hold dem
  • Kommuniker åbent og ærligt med din vejleder – også om det, du synes er svært
  • Forventningsafstem med din vejleder – hvor tit skal I mødes, hvad skal du levere og hvad sker der, hvis du kommer bagud?
  • Vær klar over, hvad dit universitet tilbyder af ressourcer – ph.d.-arrangementer, skrivetræning, skriveophold, coach, personalepsykolog.
  • Deltag i de faglige og det professionelle fællesskab.
  • Brug dine medstuderende som ressourcer – lav skrivegrupper eller arranger faglige events, hvor I deler jeres erfaringer
  • Kom godt i gang med overvejelserne om din fremtidige karriere

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}