Data skal kunne deles gnidningsløst

Foto Jakob Boserup

Af Jo Brand
Del artikel:

Data Spaces skal sikre, at data i fremtiden deles nemmere og mere hensigtsmæssigt. Senior Research og Innovations Manager i Alexandra Instituttet, Lea Schick, er en af dem, der får det til at ske.

Data er alle vegne. Men det kan være en besværlig, langvarig og nogle gange umulig opgave at få fat i alle de data, man har brug for. Derfor er Senior Research og Innovations Manager i Alexandra Instituttet, Lea Schick, en af dem, der arbejder på, at det via såkaldte Data Spaces i fremtiden bliver langt nemmere at få fat i data ét sted i stedet for mange forskellige steder. Det vil bl.a. betyde, at bæredygtige tiltag kan gennemføres hurtigere. 

- Hvis du for eksempel vil lave en solcellepark, skal du have fat i en masse forskellige data: data om el-nettet, jordbunden, naturfredningen i området, hvor mange forbrugere, der er til at aftage energien osv. Det er data, der skal hentes fra mange forskellige steder. Men med Data Spaces kan det gøres meget hurtigere og lettere, og har man som entreprenør adgang til et Data Space med alt den information, der skal bruges, vil man kunne skære tiden, fra man begynder at planlægge en solcellepark, til man tilslutter den, fra to år til otte måneder, siger hun.  

Hvordan fungerer Data Spaces? 

Ifølge Lea Schick kan man forklare et Data Space som ”en decentral og alternativ datadelings infrastruktur”, der endnu ikke fungerer i praksis, men som man fra EU’s side regner med vil blive fremtidens måde at dele data på.  

- Lige nu er man i EU i gang med at undersøge, hvordan man kan lave Data Spaces, som gør det lettere for samfundets sektorer at lave aftaler og give hinanden adgang til de data, de har brug for hver især.  

- Dataene bliver stadig hos den enkelte aktør, men dem, der har brug for dem, kan få adgang til dem, forklarer Lea Schick og fortæller, at sundhedssektoren, transportsektoren og energisektoren er nogle af de steder, hvor Data Spaces vil være relevante, fordi man kan spare tid og penge ved at dele data.  

- Jeg har altid interesseret mig for, hvordan vi lever i overensstemmelse med, hvad der er af ressourcer, siger Lea Schick.

Først om 10 år 

Selv beskæftiger hun sig hovedsageligt med udviklingen af Data Spaces til energisektoren. 

- I forbindelse med den nye datainfrastruktur, som EU er ved at bygge op, kommer der en masse forordninger, om hvordan vi skal dele data. Og mit job er at være fødselshjælper til at dele data i energisektoren, hvor der er en masse forskellige aktører: Dem der transporterer energien, dem der sælger dem, Energistyrelsen, it-udviklere, folk med forstand på cybersecurity osv. Og dem bringer jeg sammen. Mit fokus er ikke på det teknologiske, men på at få folk til at tale sammen og bryde barrierer ned, der kan være mellem de forskellige aktører, så vi taler om: Hvis vi nu skal lave et Data Space, hvordan skal det så foregå?, siger Lea Schick, der bruger en stor del af sin arbejdstid på at afholde workshops og innovationsforløb og søge penge til forskellige projekter, der kan bringe de relevante folk sammen. 

- Det handler om at få folk til at se, hvordan de kan arbejde sammen under de spilleregler, der er for Data Spaces og hvilke data, der er brug for, siger hun og fortæller, at man først regner med, at Data Spaces vil være en realitet om 10 år.  

Vi bruger i stigende grad vindenergi, men det betyder, at energien er der, når vinden er der.

Brug energi som vinden blæser 

At Lea Schick i dag arbejder tæt sammen med ingeniører, dataloger og folk i energisektoren lå ikke ligefrem i kortene, da hun i sin tid læste Æstetik og Kultur på Aarhus Universitet. Men efter at have fået sin bachelor tog hun sin kandidat på IT-universitetet i København, hvor hun beskæftigede sig med Usability Design. Og da hun blev færdig med sit speciale, gik hun i gang med en ph.d. på IT Universitet. Og her kom energisektoren ind i billedet.  

- Min ph.d. handlede om, hvordan man forstår energiinfrastrukturen, og hvordan man kan involvere energiforbrugerne – også de almindelige el-forbrugere, siger hun. 

- Jeg ville gerne undersøge, hvordan vi får folk til at leve mere i overensstemmelse med, hvad der er af ressourcer. Og dér er energisektoren spændende, fordi forbruget nærmest er usynligt for os. Vi tænder for kontakten, og så er der lys! Der er ingen, der tænker over, hvor det kommer fra. På den måde er det en af de allermest usynlige infrastrukturer, siger hun og forklarer, at det, der interesserede hende dengang, stadigvæk er det, der interesserer hende. Nemlig at kigge på teknologien fra en kulturel og samfundsmæssig vinkel og finde ud af, hvordan vi kan bruge den til at indrette os efter, hvad der er af ressourcer. Hun nævner vindenergi som eksempel og udtrykket ”brug energi som vinden blæser.”  

- Fordi vi i stigende grad bruger vindenergi, så er energien der, når vinden er der. Det betyder også, at der er tidspunkter, hvor den ikke er der, eller hvor der ikke er nok, og hvor vi hver især bliver nødt til at bruge mindre energi. F.eks. skal vi flytte vores energiforbrug væk fra ”kogespidsen” mellem kl. 17 og 21 til andre tidspunkter. De fleste skal stadig lave mad, men så kan de måske vente med at sætte opvaskemaskinen i gang og lade elbilen, eller de kan skrue lidt ned for varmepumpen. På den måde kan vi måske holde forbruget lavt nok til, at vi kan nøjes med at bruge vedvarende energi fremfor at skulle bruge f.eks. kul eller olie, siger hun og påpeger, at der er mange processer, der via teknologiske løsninger kan gemmes til, når energien er der og nævner ladebokse til el-biler, der lader op, når strømmen er billigst. Og som hun siger:  

- Men mange af disse processer skal automatiseres, og her er behovet for data relevant.  

Sundhedssektoren, transportsektoren og energisektoren er nogle af de steder, hvor Data Spaces vil være relevante

Med Data Spaces vil der ifølge hende åbne sig helt nye muligheder for at bruge energien mere hensigtsmæssigt. 

- Det kan være it, der forudser, hvad behovet for fjernvarme vil være ude hos kunderne på bestemte tidspunkter, så man kan tilrettelægge produktionen og cirkulationen af varmt vand, så man ikke ender med at sende for varmt vand ud, der går til spilde. 

For eksempel hvis man har adgang til data, der viser, at nu kommer der ti dage med iskoldt vejr, og data der viser, hvad det betyder for varmeforbruget samtidig med, at man også har data, der viser, hvor mange der er på skiferie, så kan man undgå energispild, fordi man kan planlægge derefter. Ligesom man også kan bruge teknologien til at forudsige blæsevejr og så f.eks. lade folk vide, at nu kan de bruge en masse el, eller sørge for at spildevandsrensningsanlæg renser på de tidspunkter, siger hun og forsætter:  

- Mange af disse digitale processer er i dag mulige, men det bliver først rigtig spændende, når vi får mulighed for at kombinere mange af dem gennem Data Spaces, så vi kan optimere energisystemet på tværs af energiarter som fjernvarme, gas, vind, el osv.  

Tre facts om data spaces 

  1. Data spaces kan forstås som et sæt spilleregler for datadelingsøkosystemer, der skal gøre det lettere og sikrere at dele data.
  2. Formålet med data spaces er bl.a. at frisætte data ved at skabe en sikker og troværdig infrastruktur for deling af data på tværs af mange forskellige aktører (dataejere og dataindehavere), sektorer og imellem lande.
  3. EU's vision er, at data spaces vil blive den nye norm for, hvordan man deler data i EU. Det estimeres, at der om fem år vil findes mindre data spaces indenfor for de fleste sektorer, men man regner med, at der vil gå cirka ti år, inden data spaces vil være den dominerende tilgang til datadeling.

Kilde: ”Data Spaces – Kortlægning af aktører og initiativer” af Lea Schick, Alexandre Alapetite og Sif Bernstorff Lehmann, Alexandra Instituttet 

 

 

Om Alexandra Instituttet 

Alexandra Instituttet er en almenyttig virksomhed, der har til formål at sikre at den ”nyeste it-forskning kommer ud i erhvervslivet og det offentlige og skaber værdi.” Instituttet er ejet af Aarhus Universitets Forskningsfond. 

}