Jobsøgning og ansøgningstjek

Når du søger job, skal du formidle dig selv og din faglighed til din kommende arbejdsgiver. Her får du gode råd og inspiration til, hvordan du kommer tættere på drømmejobbet.

Kortlæg dine kompetencer, brug skabelonerne til cv og ansøgning, forbered dig til jobsamtalen og brug DM's karriererådgivere. Det er nogle af de gode råd, der kan hjælp dig på vej i jobsøgningen.

Har du spørgsmål i forbindelse med din jobsøgning, kan du ringe til DM's karrierekonsulenter på 38 15 66 00 eller skrive til dm@dm.dk

Bor du i Københavnsområdet, kan du få personlig feedback på cv og ansøgning hver onsdag mellem 13-15. Det foregår i Akademikerhuset på Peter Bangs Vej 30.

Du kan også få et telefonisk cv- og ansøgningstjek af en karrierekonsulent. Det tager 15 minutter. Vi kan kun gennemføre et cv- og ansøgningstjek, hvis du, inden du booker tiden, har arbejdet med de skabeloner til cv og ansøgning, som du kan se nedenfor. Book et telefonisk cv- og ansøgningstjek (kræver login).

kompetenceafklaring

Når du skal i gang med at søge job, er det en fordel, at du først kortlægger dine kompetencer og får sat ord på dem. Når du har sat ord på dine kompetencer, kan du nemmere bruge dem som argumenter i din ansøgning.

Kortlæg dine kompetencer

skabeloner til cv og ansøgning

Der findes ingen faste opskrifter eller solide modeller, når du skal skrive en ansøgning. Men her er nogle anbefalinger, som kan hjælpe dig godt på vej.

Din ansøgning er der, hvor du skriver dig ind i jobbet og fortæller, hvorfor du er den mest relevante kandidat. Ansøgningen er dit salgsbrev og skal adskille sig fra cv'et ved forklare, hvordan du kan bruge din fortid – cv'et – fremadrettet. Din ansøgning skal ikke være dit cv i prosaform.

Skabelonen indeholder en række anbefalinger til, hvordan du skriver en ansøgning.

Download skabelon til ansøgning (Word)

Læs også DM's anbefalinger til dig, der søger uopfordret

Skabeloner til cv
Hvor ansøgningen er dit salgsbrev, er cv'et din argumentation – at du kan det, du lover.

Dit cv kan opbygges efter to formater – det klassiske kronologiske eller det kompetenceopdelte. De to cv-formater tager sig forskelligt ud og bruges ofte i forskellige sammenhænge. Uanset hvilket format du vælger, er det vigtigste, at du gør det så let for modtageren at læse og afkode dit cv. Det må ikke se ud, som om du forsøger at kamuflere manglende kompetencer.

Klassisk cv
Du bør benytte det klassiske cv, når dine kompetencer konkret kan kobles til din erhvervserfaring. Med udgangspunkt i skabelonen, kan du sætte dit eget præg med alternative layouts, animationer og grafik. Men sæt dig ind i din målgruppe og overvej, hvordan dit valg af form kan styrke dit budskab og ikke flytte opmærksomheden fra det.

I skabelonen er der en række anbefalinger til, hvordan du kan udfylde dit cv.

Download skabelon til klassisk cv (Word)

Kompetence-cv
Det kompetenceopdelte cv bliver især anvendt i situationer, hvor du gerne vil fremhæve dine opnåede kompetencer. Det vil især være i situationer, hvor du ikke har så meget erhvervserfaring, fx som nyuddannet, eller hvis du ønsker at skifte til en væsentlig anderledes branche. Du kan sætte dit eget præg på skabelonen, men hav altid målgruppen for øje, så layoutet understreger dit budskab.

I skabelonen er der en række anbefalinger til, hvordan du kan udfylde dit cv.

Download skabelon til kompetence-cv (Word)

Book cv- og ansøgningstjek
Du kan få tjekket dit cv og din ansøgning af en karrierekonsulent over telefonen. Samtalen tager 15 minutter og kan bookes online. Du forbereder dig til samtalen ved at læse og følge de anbefalinger til cv og ansøgning, som står højere oppe på siden.

DM giver feedback på indhold og struktur i forhold til anbefalingerne i de to skabeloner og ikke på fx korrektur. 

Vi vil gerne rådgive så mange som muligt, derfor kan vi højst hjælpe dig med tre ansøgningstjek om året.

Bemærk, at du skal uploade cv, ansøgning og stillingsopslag, så DM-konsulenten, kan forberede sig på jeres samtale.

Book et telefonisk cv- og ansøgningstjek (kræver login)

Reference og anbefaling

Som en del af din jobsøgning er det vigtigt, at du får styr på dine referencer og anbefalinger. Ofte vil du blive spurgt om det i ansøgningsprocessen eller i forbindelse med en jobsamtale.

Læs mere om referencer

Din LinkedIn-profil

Brug LinkedIn til at skabe synlighed over for potentielle arbejdsgivere eller samarbejdspartnere. DM giver dig ti råd til at bruge din LinkedIn-profil aktivt i din karriere.

Ti gode råd til LinkedIn

Jobsamtalen

Du er blevet indkaldt til jobsamtalen, fordi du er kvalificeret og har en interessant profil, som virksomheden gerne vil høre mere om. Til jobsamtalen får virksomheden mulighed for at vurdere din personlighed og kemien mellem dig og din kommende arbejdsgiver. Din forberedelse er vejen til at give et overbevisende indtryk.

Forbered dig til jobsamtalen

karriereådgivning

DM's karriererådgivere kan hjælpe dig på vej i din jobsøgning. En karriererådgivning kan hjælpe dig med at afklare dine kompetencer og præcisere dine karriereønsker. 

Kontakt DM på 38 15 66 00 eller dm@dm.dk

Find gratis jobsøgningskurser i kalenderen
Læs mere om karriererådgivning
Se alle karriereservices