Nyt om lockout-varsel på det statslige område

Dansk Magisterforening har fredag modtaget et omfattende lockout-varsel fra den statslige arbejdsgiver Moderniseringsstyrelsen. Varslet omfatter stort set alle medarbejdere i staten, som det også fremgik på innovationsminister Sophie Løhdes pressemøde onsdag.

Der er dog også en række områder, der er undtaget, og AC tager i fællesskab stilling til varslets udformning.

Det er derfor endnu ikke muligt præcist at sige, hvilke områder der er undtaget fra konflikten. Udgangspunktet er dog fortsat, at innovationsministeren med sit lockout-varsel reelt lukker stort set alle statslige arbejdspladser ned hvis lockouten træder i kraft 10. april.

Læs også: 120.000 medarbejdere i staten bliver lockoutet 10. april