Universitetslærer-landsklubben

Universitetslærerlandsklubben (ULA) i Dansk Magisterforening er en landsklub for videnskabelige medarbejdere i forsknings- og undervisningsmæssige stillinger ved universiteter og højere læreanstalter, primært inden for humaniora og naturvidenskab. Landsklubben har 3.800 medlemmer og er opdelt i 14 lokalklubber, dækkende universiteter, handelshøjskoler, Landbohøjskolen samt uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

Hver lokalklub er repræsenteret i Universitetslærerlandsklubbens bestyrelse og i DMs repræsentantskab. Landsklubben er endvidere repræsenteret i DMs Overenskomst- og Arbejdspladsudvalg, Forsknings- og Uddannelsespolitisk udvalg samt Arbejdsmarkedsudvalget og Kommunikationsudvalget.

Det enkelte medlems mulighed for at påvirke og understøtte ULA's politik går via medlemsmøder på institutionerne, lokalklubbestyrelserne eller ved direkte henvendelse til klubbernes repræsentanter i Universitetslærerlandsklubben.