Medlemsfordele

Derfor skal du være med i DM Leder 

DM Leder er et tilbud til alle medlemmer af Dansk Magisterforening, der arbejder med ledelse. Du har selvfølgelig adgang til DM's ledelsesrådgivere, og du får besked om arrangementer, gå-hjem-møder, den årlige lederdag, samt andre tilbud til DM’s ledere, ligesom du kan deltage i og bidrage til at fremme netværket.

Allerede nu kan du som medlem af DM Leder få individuel rådgivning i forbindelse med ansættelse og opsigelse samt adgang til spændende kurser. Det er noget vi fremover vil forbedre og videreudvikle.

Ledernes kollektive interesser 

Det er vigtigt, at DM Leder får mange medlemmer, hvis ledernes stemme i DM skal blive hørt. For dig, som er medlem, er det vigtigt, bl.a. fordi vi kæmper for:

- synliggørelse og markedsføring af DM-ledere i offentligheden,
- optimale aftaler om løn- og ansættelsesvilkår for DM-ledere,
- formidling af info og viden om god ledelse,
- udbredelse af gode historier om DM-lederes virke og resultater.

DM Leder tager udgangspunkt i, at højtuddannede ledere stiller høje krav, og at den enkelte leder også bidrager med løsninger, idéer og initiativer. DM Leder er altså både et tilbud og et netværk, hvor du selv kan bidrage til at tingene lykkes.

Medlemsbetjening

Siden 2008 har betjeningen af DM’s ledermedlemmer været varetaget af lederrådgivere, som en selvstændig enhed, der i sin betjening af ledermedlemmer er helt uafhængig af fagforeningens og tillidsrepræsentanternes øvrige medlemsbetjening.

Lederrådgivningen består af erfarne forhandlingskonsulenter, som tilsammen dækker alle de ekspertiser inden for forhandling, overenskomster, (direktør)kontrakter, jura, forvaltning mm., som har relation til såvel det offentlige som det private arbejdsmarked. 

Lederrådgivningen beskæftiger sig med alt fra ekspedition af engangsvederlag, årlige lønforhandlinger, forhandlinger af løn og vilkår ved ansættelse, og såkaldte "personsager", hvor et medlem er udsat for en tjenstlig sag, eller for afskedigelse. DM forhandler og indgår aftale i alle sager vedrørende ledere – også i henhold til aftalen med Kommunernes Landsforening om aflønning af chefer i kommuner.

Der har været en del afskedigelsessager i det seneste år, hvor der især i kommunerne og i staten er foretaget massive besparelser, og hvor lederrådgivningen har forhandlet vilkår i fratrædelsesaftaler, herunder - og ikke mindst - opnået økonomiske midler til støtte til at erhverve det næste job. Lederrådgivningen og DM’s karriererådgivere har udviklet koncepter, som med DM’s eller andre udbyderes assistance har skaffet en del afskedigede ledere ny relevant ansættelse. Dette har indtil nu betydet , at DM-ledere "hænger bedre fast" i deres lederstillinger end andre AC-ledere.

Når det handler om lønforhandlinger ved nyansættelse, og ved funktionsudvidelser, ser lønniveauet ud til at være relativt upåvirket af den nuværende økonomiske situation, og det holder lederrådgivningen "snor i", når der forhandles.

Dér, hvor man som leder selv kan gøre en forskel, er ved at være opmærksom på, at lønnen ikke udhules. Særligt på museumsområdet har det været en udfordring at nå et rimeligt niveau for lederlønningerne i balance med andre kommunale ledere – oftest fordi lederne i deres loyale og dedikerede tilgang til deres fag og virke har "glemt" at gøre opmærksom på deres egen løn i mange år. Det har så betydet, at vi ved stillingsskift i nogle tilfælde har måttet sprede en ændring over et par budgetår, for ikke at trække bundproppen ud af økonomien på en så forholdsvis lille arbejdsplads, som et museum ofte er.

KL har – selv ved skrabede overenskomstresultater – meldt ud, at det ved forhandlingerne er forudsat, at de midler, der gennem tiden er afsat til lokal løndannelse, fortsat anvendes lokalt til løn – altså at den lokale løndannelses andel af den samlede lønsum i kommunerne ikke falder.

Så det er vigtigt, at være opmærksom på, om lønnen afspejler forventninger og ansvar, og om tilkomne opgaver og opnåede kvalifikationer er blevet honoreret, og kontakte lederrådgivningen, hvis der synes at være grundlag for en vurdering

Se rådgivning om løn og ansættelsesvilkår for ledere

Kurser

Få ny viden og værktøjer til at styrke og udvikle dit arbejde og din karriere.

DM’s kurser for ledere giver dig nye teoretiske tilgange og praktiske værktøjer, som er nødvendige, både når du skal bidrage til arbejdspladsens strategiske udvikling af opgaveløsningen, og når du aktivt skal forme et godt arbejdsliv for dig selv.

se gratis medlemsmøder

Se kursuskalenderen

Aktivér dit medlemskab allerede i dag 

Mange ledere og mellemledere er ikke overført til sektoren DM Leder. Derfor opfordres alle højtuddannede ledere til at vælge DM Leder som deres sektor. Hvis du allerede er medlem af DM, er det let at aktivere dit medlemskab af DM Leder. Og du kan sagtens have et medlemskab af DM Leder samtidig med, at du er medlem af fx DM Privat eller DM Offentlig. 

Er du medlem af DM?

Hvilke af følgende sektorer i DM er du medlem af i forvejen?




Ønsker du at DM Leder skal være dit primære eller dit associerede medlemskab?