Hvad betyder en konflikt for dig?

- en mini-guide til det, du skal vide i forbindelse med en konflikt

Før, under og efter en konflikt 
Får offentligt ansatte for lidt i løn? Får de for meget? Er den betalte frokostpause en kutyme, der kan fjernes? Og så videre.

Diskussionerne om offentligt ansattes vilkår fylder en del i dagspressen og på sociale medier i øjeblikket.

Der bliver også talt om risikoen for konflikt. Men hvad vil en ’konflikt’ egentlig sige? Og hvad betyder det for dig?

Nedenfor har vi samlet de mest basale informationer om baggrunden for og konsekvenserne af en eventuel konflikt. Har du brug for svar på mere specifikke spørgsmål, så tag fat i din tillidsrepræsentant. Du er også velkommen til at ringe til os på 38 15 66 00 mandag - torsdag mellem 9-16 og fredag mellem 9-15.

Read the guide in English

Læs også Akademikernes konfliktvejledning (pdf)

Er der en konflikt på vej?
Alle offentlige overenskomster udløber ved udgangen af marts 2018. Arbejdet henimod at forny overenskomsterne (OK18) er derfor i fuld gang. Desværre står de offentlige arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationerne langt fra hinanden, og forhandlingsklimaet er historisk dårligt.

Hvis arbejdsgivere og lønmodtagere ikke kan blive enige om indholdet i de nye overenskomster, kan det ende i en konflikt.

En konflikt kan både iværksættes af arbejdsgiversiden og af lønmodtagersiden for at lægge pres på den anden part. Hvis lønmodtagersiden starter konflikten, er der tale om strejke, hvor medarbejderne ikke udfører deres arbejde. Hvis arbejdsgiver tager initiativ til konflikten, bliver medarbejderne sendt hjem, og der er tale om en lockout.

Hvornår kan en konflikt blive en realitet?
En konflikt bliver ikke iværksat fra den ene dag til den anden, men skal være varslet senest en måned før, den træder i kraft. I forbindelse med OK18-forhandlingerne kan en konflikt tidligst træde i kraft fra den 1. april 2018, når de nuværende overenskomster udløber.

Beslutningen om at gå i konflikt kan blive aktuel, hvis parterne, på trods af forhandlinger, står så langt fra hinanden, at enten lønmodtagersiden eller arbejdsgiversiden konstaterer, at det ikke er muligt at opnå et tilfredsstillende resultat.

Når en konflikt er varslet kan forligsinstitutionen beslutte, at forhandlingerne skal fortsætte med forligsmanden som mægler. Forligsmanden kan udsætte en varslet konflikt i to gange 14 dage. Derefter afgør parterne hver især, om de vil respektere en eventuel mæglingsskitse fra forligsmanden, eller de vil iværksætte konflikten.

Hvem er omfattet af en konflikt?
Hvis lønmodtagersiden varsler en konflikt, beslutter alle organisationer hos Akademikerne, hvilke akademikere der er omfattet. Typisk vil det ikke være alle medlemmer, men et antal der er stort nok til at lægge pres på arbejdsgiversiden.

Arbejdsgiversidens svar på en lønmodtagervarslet konflikt kan være at lockoute flere eller alle medarbejdere for at gøre konflikten dyr og besværlig for lønmodtagerorganisationerne.

Uafhængigt af om det er lønmodtagersiden eller arbejdsgiversiden, der tager initiativ til en konflikt, vil du få besked fra DM, hvis du er omfattet.

Det er kun medlemmer, der er på en offentlig akademisk overenskomst, der vil være en del af konflikten.

Hvis arbejdspladsen udtages til konflikt, gælder det også for:

  • studerende, der er på AC-overenskomst
  • tidsbegrænset ansatte
  • ansatte i fleksjob eller med løntilskud
  • medlemmer med bibeskæftigelse på de konfliktramte områder. 

Hvem er ikke omfattet af en konflikt?
Nogle medarbejdergrupper kan ikke deltage i en konflikt. Det gælder:

  • chefer med personaleansvar
  • medlemmer, der er nødvendige for, at konflikten kan afsluttes
  • medlemmer, som parterne aftaler at undtage fra konflikt, fx til nødberedskab på sygehuse
  • tjenestemænd
  • medarbejdere, der ikke er organiseret i DM
Hvad sker der under konflikten?
Når konflikten træder i kraft, skal du forlade din arbejdsplads. Og du må ikke befinde dig på din arbejdsplads, så længe konflikten varer.

Hvis du er med i konflikten, forventer DM, at du til gengæld for konfliktunderstøttelsen deltager i de aktiviteter og arbejdsopgaver, som DM iværksætter i konfliktperioden.

Konfliktunderstøttelse
Hvis du er omfattet af konflikten, får du ikke løn, så længe konflikten varer. Til gengæld er du som medlem af DM berettiget til konfliktunderstøttelse.

Alle organisationer hos Akademikerne beslutter i fællesskab de konkrete rammer for konfliktunderstøttelsen. Når det er blevet besluttet, vil du få direkte besked, og denne vejledning vil blive opdateret.

Konfliktunderstøttelsen bliver udbetalt efter fradrag af skat af DM og så vidt muligt efter de normale udbetalingsterminer. Dit eget og din arbejdsgivers pensionsbidrag bliver indbetalt af DM til pensionskassen, på baggrund af det beløb som bliver udbetalt i konfliktunderstøttelse.

Ferie
Hvis du deltager i en strejke eller lockout på tidspunktet for din feries begyndelse, kan du desværre ikke begynde ferien (ferien starter ved tidspunktet for arbejdsdagens begyndelse den første feriedag). Der er nemlig her tale om en juridisk ’feriehindring’. Din ferie vil rent praktisk blive udskudt med ret til erstatningsferie.

Hvis du allerede har påbegyndt din ferie, når konflikten bliver iværksat, kan du fortsætte med at holde ferie. Og du har ret til at få løn udbetalt under ferien – også selvom den kommer til udbetaling under konflikten.

Hvad sker der efter konflikten?
En konflikt kan stoppe på tre måder:

  • Parterne bliver enige om et forlig
  • Parterne accepterer mæglingsforslag fra forligsinstitutionen
  • Regeringen griber ind og stoppe konflikten ved lovgivning

Når konflikten er slut, skal du genoptage arbejdet på det tjenestested, du er ansat. Alle konfliktberørte medlemmer har krav på at indtræde i de samme arbejdsmæssige funktioner som før konflikten.

Læs også Akademikernes konfliktvejledning (pdf)