Sygdom
Regler om sygdom reguleres i de offentlige overenskomster. Offentligt ansatte har ret til fuld løn under sygdom.
Løn under sygdom
Hvis du er ansat på en offentlig arbejdsplads på overenskomstmæssige vilkår, har du har ret til fuld løn under sygdom.
Til toppen
Underretning
Hvis du bliver nødt til at melde dig syg på en arbejdsdag, skal du så hurtigt som muligt på den første sygedag give din arbejdsgiver besked om det. Sker det ikke, har din arbejdsgiver lov til at opsige dig uden varsel.
Til toppen
Lægeerklæring
Regler og praksis for, hvornår du skal aflevere en lægeattest, er forskellige fra arbejdsplads til arbejdsplads, men normalt kan det tidligst ske på fjerde sygedag.
Fra 5. oktober 2009 er de officielle blanketter til lægens brug afskaffet. Din arbejdsgiver kan stadig bede om dokumentation for fraværet fra din egen læge. Lægeerklæringen bliver erstattet af en mulighedserklæring.
Til toppen
Sygefraværssamtale
Din arbejdsgiver skal senest fire uger efter første sygedag indkalde til en sygesamtale, hvor I drøfter mulighederne for helt eller delvis at vende tilbage til arbejdet. I skal blandt andet tale om:
- Ændrede arbejdsopgaver
- Tilbagevenden på delvis raskmelding
- Indretning af arbejdspladsen.
Arbejdsgiveren skal indkalde til samtalen, men du kan afslå at deltage, med mindre samtalen også bruges til at udfylde en mulighedserklæring.
Til toppen
Mulighedserklæring
Hvis du er langvarigt syg, kan din arbejdsgiver kræve, at der udarbejdes en mulighedserklæring. Mulighedserklæringen er indført fra 5. oktober 2009.
Du og din arbejdsgiver udarbejder en beskrivelse af funktionsnedsættelsen, forslag til ændringer i opgaver og muligheden for delvis tilbagevenden. Din egen læge vurderer beskrivelsen og kommer med sin vurdering af funktionsnedsættelsen og af, hvor længe man kan forvente, den varer.
I kan udarbejde mulighedserklæringen når som helst i sygeforløbet, og du har som medarbejder pligt til at medvirke til udarbejdelsen. Arbejdsgiveren har ikke krav på at kende diagnosen.
Til toppen
Fastholdelsesplan
Du kan bede om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis du ikke forventer at vende tilbage inden otte uger efter første sygedag. Du og din arbejdsgiver udarbejder fastholdelsesplanen sammen, og beskriver, hvordan du hurtigst muligt kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdspladsen.
Din arbejdsgiver kan afslå at udarbejde en fastholdelsesplan.
Hvis I har udarbejdet fastholdelsesplan, skal du tage den med til første opfølgningssamtale på Jobcenteret.
Til toppen
Dagpengerefusion
Er du syg i mere end 21 dage, vil din arbejdsgiver modtage sygedagpengerefusion fra din kommune. Refusionen svarer til den aktuelle dagpengesats.
Til toppen
Tilbage til arbejdsmarkedet
Når kommunen får besked om din sygdom ved, at arbejdsgiver søger refusion for løn under sygdom, vil du blive kontaktet af kommunen (Jobcenteret) der skal iværksætte et opfølgningsforløb.
Du får tilsendt et skema, som skal sendes tilbage senest otte dage, efter du har modtaget det.
Hvis ikke kommunen modtager skemaet i tide, kan de stoppe dagpengerefusionen. Refusionen bliver ikke genoptaget, så længe skemaet ikke er afleveret.
Senest otte uger efter vil du, hvis du fortsat er sygemeldt, blive indkaldt til opfølgningssamtale på Jobcenteret. Formålet med opfølgningen er at hjælpe dig tilbage til arbejdet, eventuelt på ændrede vilkår, vurdere, om du kan visiteres til fleksjob, eller om du helt har mistet din arbejdsevne og skal vurderes til førtidspension.
Hvis du ikke medvirker i kommunens opfølgning, og du ikke har en rimelig grund, kan kommunen stoppe udbetaling af dagpengerefusion. Den genoptages først, når du deltager i opfølgningen.
Du kan kontakte DM’s socialrådgiver for at få assistance under opfølgningsforløbet, og DM kan være bisidder ved samtalerne med kommunen.
Til toppen
Deltidssygemelding
Der er mulighed for at vende gradvist tilbage til arbejdspladsen, hvilket kan aftales mellem kommunen, din arbejdsplads og dig.
Kommunen kan tage initiativ til, at spørgsmålet om gradvis tilbagevenden bliver drøftet med din arbejdsplads. Din arbejdsgiver kan dog afvise, at du genoptager arbejdet delvist, hvis det er uhensigtsmæssigt, eksempelvis fordi arbejdsgiveren har ansat en vikar.
Til toppen
Deltidssygemelding og invalidepension i MP Pension
Hvis du er sygemeldt på deltid, din arbejdsevne er nedsat mellem 1/3 og ½, og du er gået ned i indkomst, har du mulighed for at få halv invalidepension fra MP.
Såvel hel som halv invalidepension kan bevilges tidsbegrænset for mindst et år, hvis der – efter lægeligt skøn – er udsigt til, at din helbredsmæssige tilstand kan blive bedre. Du kan få flere oplysninger ved at henvende dig til MP Pension.
Til toppen
§ 56-aftale
Hvis du lider af en kronisk eller langvarig sygdom, der medfører mere regelmæssigt fravær fra arbejdet, kan din arbejdsgiver få refunderet sygedagpenge fra kommunen fra første dag ved at indgå en såkaldt § 56-aftale. Aftalen skal indgås mellem dig og din arbejdsgiver og godkendes af jobcenteret.
Til toppen
Nedsat arbejdstid
Hvis du ansat som tjenestemand, og du på grund af sygdom ikke kan arbejde på fuld tid, kan du få tilladelse til at arbejde på nedsat tid samtidig med, at du får fuld løn.
Til toppen
120-dages reglen
For mange ansatte i privat virksomheder gælder det at de kan afskediges med forkortet opsigelsesvarsler, hvis de er syge i mere ned 120 dage. Denne regel er afskaffet inden for det offentlige område – til gengæld kan en offentlig arbejdsgiver tage skridt til afskedigelse længe før de 120 dage.
Til toppen
Forlængelse af sygedagpengeperioden
Sygedagpenge/refusion til arbejdsgiver er i princippet en korttidsydelse på maksimalt 52 uger. I løbet af de 52 uger skal du enten være tilbage i arbejdet, eller det skal være aftalt hvordan du vender tilbage til arbejdsmarkedet, være påbegyndt revalidering eller visiteret til fleksjob, eller der skal være rejst sag om førtidspension.
Der er forskellige muligheder for at få dagpengeperioden forlænget, og det skal fremgå af brevene fra jobcenteret og indgå i opfølgningssamtalerne. Det burde ikke kunne lade sig gøre at gå fra sygedagpenge til kontanthjælp, men det sker i en række tilfælde.
Til toppen
Gode råd
Kontakt altid DM’s socialrådgiver, hvis du er i et langvarigt sygeforløb.
Til toppen
Det mener DM
DM har erfaret, at ikke alle jobcentre fungerer optimalt efter kommunalreformen, og at opfølgningsfristerne ikke altid overholdes. Vi anbefaler, at du selv er aktiv i forhold til opfølgningsplanen. Sygedagpenge/refusion kan kun gives for en afgrænset periode, og det er vigtigt, at du får afklaret dit forhold til arbejdsmarkedet i den periode, hvor dagpengene kan udbetales.
Til toppen