Log ind og få hurtig adgang til alle online medlemsfordele, eller ret dine data.

Indtast cpr.nummer (uden bindestreg)

Indtast adgangskode Hjælp til log ind »
DMTillidshvervTillidshverv i det privateTillidsrepræsentantens opgaver

Tillidsrepræsentantens opgaver

FAKTA

Som DM-tillidsrepræsentant (TR) er din hovedopgave at repræsentere DM’s medlemmer lokalt og varetage deres løn- og ansættelsesmæssige interesser. Samtidig er du ansvarlig for informationsformidling og kontakt mellem DM og arbejdspladsen.

Det er din pligt at gøre dit bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold. Ledelsen har i øvrigt samme forpligtelse.

Tillidsrepræsentantens opgaver

  • At forhandle overenskomst på arbejdspladsen i samarbejde med DM
  • At forhandle løn og tillæg for nyansatte
  • At forhandle du lønaftaler (forhåndsaftaler) og tillæg ved de årlige lønforhandlinger
  • At gå ind i løsningen af personsager og være medlemmernes "forsvarsadvokat", både hvis der er samarbejdsproblemer, og hvis advarsel eller afsked kommer på tale
  • At holde øje med, at overenskomstens bestemmelser overholdes.

Forhandlingsret
Som tillidsrepræsentant har du ret til at forhandle. Det vil sige, at du har krav på, at ledelsen forhandler med dig om lokale problemer - også om personspørgsmål. Du har endvidere ret til at få alle relevante informationer fra ledelsen vedrørende forhandlinger om løn og tillæg, i forbindelse med personsager og generelle informationer om arbejdspladsen.

Du har således krav på at blive holdt orienteret ved kommende afskedigelser af kolleger, der ikke er tidsbegrænset ansat, og at blive holdt bedst muligt orienteret om ansættelse af kolleger samt andre skridt fra ledelsens side inden for din medarbejdergruppe.

Du har samtidig bemyndigelse fra DM til at gå ind og forhandle og indgå aftaler på DM’s vegne.

Se også
Bemyndigelse til tillidsrepræsentanten »

GODE RÅD

Det kan være en god ide som nyvalgt tillidsrepræsentant at tage en snak med den lokale ledelse om, hvilke opgaver der ligger i TR-hvervet på din arbejdsplads.