Løntilskud ved ansættelse på offentlig arbejdsplads

Som tillidsrepræsentant skal du være opmærksom på en række forhold:

Du skal sikre, at stillinger med løntilskud ikke erstatter stillinger på almindelige vilkår. Hverken ansatte eller ledige har interesse i, at løntilskudsjob erstatter job på almindelige vilkår. For de ansatte er problemet, at løntilskudsjob er meget billige for den offentlige arbejdsgiver, idet arbejdsgiveren kun skal betale pensionsbidraget. Dette kan være med til at lægge pres på løn og tillæg. For de ledige er problemet, at de ikke får overenskomstmæssig løn, men kun løn svarende til dagpengene samtidig med, at der bruges af den 2-årige dagpengeperiode.

Herudover skal den nye kollega blive en del af det kollegiale og faglige fællesskab på lige fod med alle andre. Det gælder såvel de faglige udfordringer i arbejdsopgaverne som deltagelse i det almindelige sociale og faglige liv på arbejdspladsen. Dette sker ikke nødvendigvis af sig selv. Derfor kan det være nødvendigt, at du som tillidsrepræsentant skubber på for at sikre, at den nye kollega får samme kvalitet i sine arbejdsopgaver og får samme tilbud om efteruddannelse og medarbejdersamtaler som andre kolleger og indbydes til personale- og klubmøder.

Ifølge loven

- skal en arbejdsgiver inddrage tillidsrepræsentanten, inden ansættelse af kolleger med tilskud

- skal ansættelse med tilskud medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte, hvilket vil sige, at der skal være tale om merbeskæftigelse i forhold til arbejdspladsens normale beskæftigelse (merbeskæftigelseskravet)

- vil der normalt ikke være tale om en nettoudvidelse, hvis der for nylig er afskediget eller fratrådt kolleger på almindelige vilkår i stillinger, der svarer til tilskudsstillingen (bemærk, at man ikke kan ansættes i ønntilskudsjob i den virksomhed, man senest har været ansat i).

- skal arbejdsgiveren give tillidsrepræsentanten alle oplysninger, der er nødvendige for at kunne afgøre, om kravet om "merbeskæftigelse" er opfyldt

- skal vurderingen af, om kravet om "merbeskæftigelse" er opfyldt, tage udgangspunkt i antallet af beskæftigede som følge af arbejdspladsens budget. Det betyder bl.a., at antallet af ansatte med tilskud ikke kan forøges, hvis der er ansat færre end forudsat i budgettet.

- skal der være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af personer i løntilskudsjob og virksomhedspraktik (rimelighedskravet). I henhold til loven betyder det, at der højst være 1 person i løntilskud/praktik for hver 5 ordinært ansatte i virksomheder under 51 ansatte (dog altid minimum 1 person) og højst 1 person pr. 10 ansatte i større virksomheder (over 50 ansatte). (En virksomhed er defineret som et selvstændigt produktionsnummer).

- skal tillidsrepræsentanten på forhånd inddrages i forbindelse med en ansættelse med løntilskud og skriftligt godkende, at kravet om merbeskæftigelse er opfyldt (herunder via blanket AB 201).

- kan tillidsrepræsentanten bede sin fagforening (DM), om at deltage i et forhandlingsmøde med arbejdsgiveren, hvis der er uenighed om, hvorvidt kravene er opfyldt. Ved fortsat uenighed kan DM indkalde til mæglingsmøde med henholdsvis Finansministeriet (statslige arbejdspladser), KL (kommunale arbejdspladser) og Danske Regioner (regionale arbejdspladser).

Kan der heller ikke på dette niveau opnås enighed, kan sagen indbringes for en voldgiftsret.

Ansættelser med løntilskud kan imidlertid ikke generelt undgås med den nuværende lovgivning. Tværtimod bliver offentlige institutioner pålagt at fremskaffe et bestemt antal løntilskudsjob (opgjort i årsværk), som jobcentret kan aktivere ledige i. Hvis arbejdspladsen ikke opfylder kvoten med mindst 90 procent medfører dette sanktioner. Læs mere om kvoter mv. på Arbejdsmarkedssstyrelsens hjemmeside om løntilskudskvoter. Pr. september 2010 lever 21 kommuner, tre ministerier og ingen regioner op til 90 procentkravet.

Kvoterne ændrer ikke ved de generelle regler om "merbeskæftigelse", men må forventes at kunne komme i konflikt med arbejdspladsernes overholdelse af det lovpligtige merbeskæftigelseskrav. Især i de tilfælde hvor der reduceres i medarbejderstaben på grund af ansættelsesstop og afskedigelser med færre ansatte til følge. I disse tilfælde øges risikoen for, at de ansatte i løntilskudsjob blot kommer til at varetage de arbejdsopgaver, som de afskedigede medarbejdere netop har varetaget.

En konsekvens af omgåelse af kravet kan også være, at der opslås færre stillinger på ordinære vilkår, fordi opgaverne alligevel bliver udført. Arbejdsgiverne får herved et kraftigt incitament til at ansætte ledige i væsentligt billigere løntilskudsstillinger for at holde budgetterne uden at skulle skære ned i opgaverne (selvom løntilskudsjobbet ikke må være en betingelse for, at arbejdspladsens opgaver kan varetages inden for de udmeldte driftsbudgetter). Som tillidsrepræsentant skal du have fokus på at sikre, at der i forbindelse med afskedigelser og ansættelsesstop også eksplicit reduceres i mængden af arbejdsopgaver.

Herudover risikeres, at arbejdspladserne, for at undgå sanktioner, blot opretter løntilskudsjob uden reelt indhold, således at den ledige blot "opbevares" i stillinger uden reelt kompetencegivende indhold og uden at den ledige får mulighed for at erhverve sig netop de kompetencer, erfaring mv., der kan føre til ordinær beskæftigelse.

Ansættelsesvilkår som bør sikres for den nye kollega

Som tillidsrepræsentant bør du arbejde for, at en række kontraktmæssige forhold er i orden inden godkendelse af oprettelse af et løntilskudsjob.

Det skal helst sikres, at den nye kollega

• ansættes til akademisk arbejde, og dermed bliver ansat efter AC-overenskomsten
• ikke forhindres i at få arbejde - lidt eller meget - på normale vilkår.

 
Det sidste forudsætter, at den nye kollega efter aftale

• har ret til at fratræde uden opsigelsesvarsel, hvis han/hun får et job på almindelige vilkår
• har ret til at gå på deltid, hvis han/hun får et deltidsjob på almindelige vilkår
• har ret til orlov uden løn, hvis han/hun får et midlertidigt job på almindelige vilkår.

 
Disse forhold kan aftales i den standardkontrakt, som jobcentret skal udarbejde.

Forslag til formuleringer

Lønmodtagerens opsigelsesvarsler: "Lønmodtageren kan sige sin stilling op uden varsel, hvis han tilbydes ansættelse på normale vilkår."

I feltet om "Andre væsentlige vilkår" kan for eksempel indskrives:
- "Hvis den ansatte tilbydes et deltidsjob på ordinære vilkår, kan vedkommende fortsætte sin ansættelse på deltid".
- ”En tidsbegrænset ansættelse på normale vilkår, ydes den ansatte orlov uden løn i perioden."

Bemærk, at hvis den nye kollega skal til ansættelsessamtale i den normale arbejdstid, har man ifølge funktionærlovens § 16 ret til at få fri. Herudover bør der tages vidtgående hensyn til, at man fortsat er forpligtet til at være aktivt jobsøgende (f.eks. via en ret til en ugentlig jobsøgningsdag).

Hvordan sikres kvalitet i job og hverdag?

Som tillidsrepræsentant kan du være med til at sikre

• at en kollega med løntilskud får have samme introduktionsforløb som andre nyansatte og i øvrigt behandles som andre kolleger.
• at der i samarbejds- eller MEDudvalg drøftes og aftales retningslinjer for arbejdsindhold, oplæring, medarbejdersamtaler mv. i forbindelse med arbejdspladsens anvendelse af løntilskudsjob.
• at en kollega i løntilskud ansættes efter samme ansættelses- og overenskomstmæssige forhold som andre (ordinært ansatte) medarbejdere.