Log ind og få hurtig adgang til alle online medlemsfordele, eller ret dine data.

Indtast cpr.nummer (uden bindestreg)

Indtast adgangskode Hjælp til log ind »
DMTillidshvervNetværk for tillidsvalgteVedtægt for TR-netværket

Vedtægt for netværk for tillidsvalgte

§ 1: Navn
Netværk for tillidsvalgte (TR-netværket)

§ 2: Formål
TR-netværket er et politisk netværk i henhold til DM’s vedtægt § 11. Netværket er et politisk forum for medlemmer af DM, der er tillids-/medarbejdervalgte.

Netværkets formål er at arbejde med problematikker vedrørende tillids/medarbejdervalgte inden for rammerne af DM og på tværs af sektorerne, samt at varetage tillidsrepræsentanterne og øvrige medarbejdervalgtes interesser i forhold til DM’s hovedbestyrelse, repræsentantskab og medlemmer.

Netværket skal understøtte medlemmernes fagpolitiske identitet og kompetenceudvikling i bred forstand i forhold til deres tillidshverv.
Medlemmerne mødes løbende fysisk og virtuelt i netværket, med henblik på at udveksle viden og holdninger i forhold til varetagelsen af deres tillidshverv.

TR-netværket har rådgivende funktion og indstillingsret i forhold til Hovedbestyrelsen, herunder indstilling til program for den årlige TR-dag, som netværkets bestyrelse står for afviklingen af.

Aktiv deltagelse i TR-netværket skal ses som en naturlig trædesten blandt flere til deltagelse i de politiske organer i DM.

§ 3: Medlemmer
Alle tillidsrepræsentanter, medarbejderrepræsentanter og kontaktpersoner, der er medlem af DM, er fødte medlemmer af netværket.

§ 4: Bestyrelsen
Bestyrelsen består af interesserede medlemmer af netværket, idet der efterstræbes en så bred repræsentation som muligt og med et maksimalt antal på 15 bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen mødes 4-6 gange årligt og fastsætter selv mødedatoerne.

DM’s vedtægt giver mulighed for, at TR-netværket kan vælge en deltager (uden stemmeret) til DM’s Repræsentantskab. Bestyrelsen vælger denne deltager ved simpel flertalsafstemning.

Bestyrelsen udpeger så vidt muligt repræsentanter til øvrige relevante fora i DM, herunder styregrupper og udvalg, samt til eventuelt årsmøde for DM’s netværk forud for repræsentantskabsmødet i andet halvår, hvor bidrag til arbejdsprogrammet kan behandles.

§ 5: Vedtægtsændringer
Denne vedtægt kan ændres, såfremt et flertal i bestyrelsen eller mindst ti medlemmer af TR-netværket fremsætter forslag herom. I så fald skal den nye vedtægt til afstemning blandt netværkets medlemmer senest fire uger efter dens behandling i netværkets bestyrelse. En ny vedtægt skal godkendes af DM’s hovedbestyrelse, jfr. DM’s vedtægt § 11, stk. 3.

§ 6: Nedlæggelse af netværk
TR-netværket kan indstille til Hovedbestyrelsen, at netværket opløses, såfremt mindst ¾ af netværkets medlemmer kræver det. Netværket kan nedlægges af Hovedbestyrelsen, jfr. DM’s vedtægt § 11, stk. 1.

Vedtaget på Hovedbestyrelsesmødet 3. oktober 2011