Information og høring på privat arbejdsplads
FAKTA
Medarbejdere i virksomheder med mindst 35 ansatte skal informeres og høres om den del af virksomhedens drift og beslutninger, der vedrører dem.
Det er medarbejdernes ordinære repræsentanter der skal informeres og høres. Det vil i praksis sige tillidsrepræsentanter eller andre repræsentanter for medarbejderne.
Der skelnes der mellem virksomheder, som er omfattet af en samarbejdsaftale og dem, som ikke er det.
Virksomhed omfattet af en kollektiv aftale I virksomheder, som er omfattet af en samarbejdsaftale, følger det af aftalen, at arbejdsgiver har pligt til at informere og høre medarbejderne eller deres repræsentanter, som følger af aftalen.
Samarbejdsaftalen kan enten være en central aftale indgået mellem arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer eller en lokal aftale indgået mellem ledelsen og medarbejderne på den enkelte virksomhed.
De steder, hvor man har en samarbejdsaftale, vil man ofte også have oprettet et samarbejdsudvalg. Det betyder, at samarbejdsudvalget(SU) vil være rammen om hele informations- og høringsproceduren.
Det betyder, at på de virksomheder, hvor samarbejdsaftalen mellem DA og LO gælder, er akademikergruppen underlagt denne aftale, men uden at have samme rettigheder med hensyn til at blive hørt og til at være repræsenteret i SU, som LO-lønmodtagerne.
AC’ere kan rejse krav om at være repræsenteret i samarbejdsudvalget, hvorefter samarbejdsudvalget kan suppleres med en ordinær AC repræsentant. Men om de vil blive repræsenteret, afhænger af, hvad de „fødte“ medlemmer af SU beslutter.
Både DA og LO har klart tilkendegivet, at det bør sikres, at andre faggrupper, som for eksempel akademikere, får repræsentation i de lokale samarbejdsudvalg.
Virksomhed uden samarbejdsaftale I virksomheder, som ikke er omfattet af en samarbejdsaftale, er tillidsrepræsentanter eller formanden for AC-klubben, den person der har ret til at blive informeret og hørt om en række forhold vedrørende virksomhedens drift og udvikling. Endvidere er de beskyttet mod blandt andet afskedigelse på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for tilsvarende faglige område.
Det skal der høres om Arbejdsgiver skal give:
- information om udviklingen og forventet udvikling i virksomhedens aktiviteter og økonomi
- information og høring om situationen og den forventede udvikling i medarbejderantal, samt om forventede tiltag, når beskæftigelsen er truet
- information og høring om beslutninger, som kan medføre betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og ansættelsesforholdene
Informationen skal gives på et passende tidspunkt, på en passende måde og med et passende indhold, så lønmodtagerrepræsentanten kan foretage en passende analyse og i givet fald forberede høringen.
Høringen finder sted på et ledelses- og repræsentationsniveau, så lønmodtageren kan få et uddybende svar på eventuelle udtalelser. Høringen sker med henblik på at nå til en aftale om beslutninger, som kan medføre betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og ansættelsesforholdene.
Andre veje til indflydelse Lov om information og høring, herunder lokale SU, er én vej til at sikre en formel lokal indflydelse på arbejdspladsen, mens der findes andre veje, hvilket drejer sig om europæiske samarbejdsudvalg, sikkerhedsrepræsentant og medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem.
Europæiske samarbejdsudvalg På baggrund af et EU-direktiv om etablering af europæiske samarbejdsudvalg om information og høring af medarbejdere i multinationale selskaber i EU, er der i 1996 vedtaget en lov om europæiske samarbejdsudvalg.
Lovens formål er at forbedre lønmodtagernes muligheder for information og høring om spørgsmål der vedrører virksomheder i flere lande. Loven gælder for fællesskabs-virksomheder og -koncerner, hvis virksomheden beskæftiger mindst 1.000 lønmodtagere i EU-lande og i EØS-lande (bortset fra England) og beskæftiger mindst 150 lønmodtagere i hvert af mindst 2 af landene.
For at DM’erne og andre akademikere kan få indflydelse på det tværnationale samarbejdsudvalg, er det vigtigt at opnå indflydelse på etableringsprocessen fra starten.
Ifølge loven vælges de medlemmer, der vælges i Danmark til det europæiske samarbejdsudvalg, blandt de ansattes lønmodtagerrepræsentanter i SU.
Hvis DM- eller akademikerklubben ikke har plads i det ordinære SU, er det vigtigt på et tidligt tidspunkt inden den formelle valgproces går i gang, at stille krav om, at SU suppleres med en akademikerrepræsentant, hvilket der er adgang.
GODE RÅD
Det skal opfordres til at tage kontakt til de tillidsvalgte inden for LO-området og til virksomhedens ledelse, så ac’erne også kan blive repræsenteret i samarbejdsudvalget.
DM MENER
DM mener, at kravet om at blive repræsenteret i virksomhedens SU bør være et afsæt for at danne AC-klubber på virksomheder, hvor akademikergruppen endnu ikke har samlet sig i en klub. Hvis initiativet til en klubdannelse kommer fra en kreds af DM-medlemmer, yder DM’s sekretariat den fornødne formelle og praktiske bistand til klubdannelse.
Se også
> Tillidsrepræsentant på en privat arbejdsplads
> Lønmodtagerrepræsentation i A/S-bestyrelser
> Klubarbejdet på en privat arbejdsplads
> Lov om information og høring af lønmodtagere, nr. 303 af 02/05/2005 (retsinfo)