Samarbejdsudvalg og medindflydelsesudvalg
FAKTA
På det offentlige område skal der oprettes samarbejdsudvalg, hvis der er mere end 25 ansatte. I samarbejdsudvalget skal der drøftes og fastlægges retningslinjer inden for en række centrale personalepolitiske områder, mens andre forhold kan drøftes uden at der en pligt til at fastlægge retningslinjer.
I kommuner og regioner gælder tilsvarende regler om samarbejdsudvalg som inden for statens område. På det regionale og kommunale område er der desuden indgået en rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse, som bruges de fleste steder. Derfor vil der i de fleste kommuner og regioner være indgået aftaler om, at medindflydelsesudvalg (MED-udvalg) i stedet for samarbejdsudvalg (SU).
Uansat udvalgets navn er der overalt på det offentlige område en samarbejdspligt, som gælder for både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden.
Som medlem af et samarbejdsudvalg eller et medindflydelsesudvalg har du indflydelse på en række personalepolitiske forhold på din arbejdsplads.
Staten
Ved institutioner med mindst 25 ansatte skal der oprettes samarbejdsudvalg (SU). Ved institutioner med flere arbejdssteder med selvstændig ledelsesfunktion skal der oprettes samarbejdsudvalg for hvert af disse arbejdssteder, hvor antallet af ansatte er mindst 25.
Når det skal afgøres om en arbejdsplads kan ses som en institution, hvor der er pligt til at oprette et samarbejdsudvalg, indgår blandt andet en vurdering af, om der i ledelsesfunktionen er:
- Selvstændig ledelsesret
- Beslutnings- eller indstillingsret vedrørende ansættelse og afskedigelse
- Selvstændigt budget- og regnskabsansvar.
Ved institutioner, hvor der oprettes flere samarbejdsudvalg, skal der desuden oprettes et hovedsamarbejdsudvalg (HSU), der er fælles for hele institutionen. Der opereres med 2 niveauer i forhold til SU-strukturen, men man kan aftale sig til at etablere samarbejdsudvalg på endnu flere niveauer, hvis der er behov for det.
Der kan desuden nedsættes permanente og midlertidige underudvalg, ligesom der kan nedsættes kontaktudvalg.
Hvis ikke alle personaleorganisationer kan få plads i samarbejdsudvalget, kan der oprettes et kontaktudvalg bestående af samarbejdsudvalgets medarbejderrepræsentanter og en repræsentant for hver af de personaleorganisationer, der ikke er repræsenteret i samarbejdsudvalget. I dette fora er der mulighed for at drøfte kommende dagsordens-punkter.
Medarbejdeindflydelsesorgan - MIO
Hvis ledelsen og medarbejdsrepræsentanterne kan blive enige om det, kan det lokalt aftales, at man udbygger samarbejdet. Det sker ved, at man i stedet for at nedsætte et SU, nedsætter et medindflydelsesorgan (MIO).
Der skal så indgås aftale om:
- Medindflydelsesformer, der erstatter og udvikler det samarbejde, som foregår i henholdt til SU-aftalen
- Medindflydelsesformer, der kombinerer et udvidet samarbejdet om de opgaver der ligger i sikkerhedsorganisationen.
Når der aftales medindflydelsesformer, hvor samarbejds- og arbejdsmiljøområdet kombineres i ét udvalg, skal der indgås en skriftlig aftale om det, som indeholder en række faste punkter. Kontakt sekretariatet angående det.
Antallet af pladser i SU
Antallet af pladser i samarbejdsudvalget aftales mellem ledelsen og de forhandlings-berettigede organisationers repræsentanter – typisk tillidsrepræsentanter.
Medarbejderrepræsentanterne udpeges blandt de tillidsrepræsentanter, der er anmeldt på institutionen. Hvor der er flere organisationer repræsenteret på institutionen, fastsættes fordelingen mellem organisationerne ved aftale mellem tillidsrepræsentanterne.
Skal der udpeges flere medarbejderrepræsentanter, end der er tillidsrepræsentanter, sker det blandt institutionens øvrige medarbejdere.
Samarbejdsudvalgsmedlemmer (samt suppleanter) er beskyttede mod afskedigelse på samme måde som tillidsrepræsentanter.
Samarbejdsudvalgets næstformand udpeges blandt medarbejdernes repræsentanter.
Samarbejdsudvalgets opgaver og pligter
I samarbejds- og hovedsamarbejdsudvalgets regi ligger dels en informationspligt fra ledelsens side (økonomi, organisation mv.), dels en informationspligt fra medarbejdernes side. Endelig har samarbejdsudvalget også en informationspligt over for de øvrige ansatte.
Samarbejdsudvalgets opgaver
Formålet med at nedsætte et samarbejdsudvalg er at:
- Fastlægge rammen for samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne, vedrørende arbejdspladsens mål og strategi
- Fastlægge de personalepolitiske rammer, som fremmer kompetenceudvikling og som skaber lyst og motivation til at opfylde arbejdspladsens målsætning
- Skabe de bedst mulige arbejdsvilkår og et godt arbejdsmiljø.
Følgende emner skal behandles i samarbejdsudvalget:
- Mål, strategi og resultatkontrakt. Blandt andet resultatlønsaftale eller direktørkontrakt for institutionens direktør
- Personalepolitik. Blandt andet skal personalepolitikken fastlægge arbejdspladsens indsats for at fastholde seniorer, samt understøttet balancen mellem arbejds- og privatliv
- Budget og finanslovsbidrag. SU skal fastlægge retningslinjer for drøftelsen af institutionens budget- og finanslovsbidrag
- Rationaliserings- og omstillingsprojekter samt projekter, som medfører udbud, udlicitering og outsourcing
- Kompetenceudvikling. SU skal fastlægge principper og retningslinjer for den samlede job- og kompetenceudviklingsindsats på arbejdspladsen
- Systematisk opfølgning af APV
- Det psykiske arbejdsmiljø herunder arbejdsrelateret stress. SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til stress
- Medarbejdernes tilfredshed, trivsel og sundhed. SU skal fastlægge retningslinjer for måling af dette
- Opfølgning på sygefravær. SU skal fastlægge retningslinjer for institutionens sygefraværspolitik
- Chikane og vold. SU skal fastlægge retningslinjer, der sikrer et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne ikke udsættes for mobning m.v.
- Job på særlige vilkår.
Egentlig medindflydelse kan kun opnås i det omfang, arbejdsgiveren er interesseret i det.
Hvis I kan blive enige om nogle politikker/retningslinjer, skal I skrive dem ned. De kan
opsiges med 3 måneders varsel.
Arbejdsgiveren har vetoret, da hans medvirken er nødvendig for enighed. Opnås der ikke enighed, gælder arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet.
Din mulighed for at få indflydelse som medlem af samarbejdsudvalget bygger på, at arbejdsgiveren har en interesse i at opnå enighed. Derfor er det vigtigt, at du har opbakning blandt de medlemmer, du repræsenterer. Din indflydelse i SU afhænger af, at det står klart for arbejdsgiveren, at medlemmerne aktivt støtter dine krav.
Ledelsens informationspligt
Ledelsens informationspligt omfatter disse forhold:
- Arbejdspladsens seneste udvikling og den forventede udvikling i aktiviteter og i den økonomiske situation
- Arbejdspladsens aktuelle situation og forventede udvikling med hensyn til struktur og beskæftigelse, især i forbindelse med strukturændringer og i situationer, hvor beskæftigelsen er truet. Planlagte og forventede foranstaltninger skal også inddrages i denne sammenhæng
- Ledelsen skal informere om eventuelle påtænkte afskedigelser af medarbejdere begrundet i institutionens forhold
- Andre beslutninger, der kan føre til betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og medarbejdernes ansættelsesforhold
- Udbud og udlicitering.
Hvis informationspligten ikke overholdes, kan du som repræsentant for medarbejdersiden, skriftlig bede om om, at forpligtelsen overholdes. Ledelsen har en frist på 1 måned fra modtagelsen til at overholde forpligtelsen. Sker dette ikke, kan medarbejdersiden klage til Samarbejdsnævnet.
Hvis samarbejdsnævnet ikke kan blive enige, kan sagen komme for en voldgiftsret, der kan komme med en forpligtende kendelse for såvel ledelsen som medarbejderne.
Omfanget af ledelsens informationspligt
Ledelsen skal så vidt muligt informere både skriftlig og mundtligt. Informationen skal gives så tidligt og med et så passende indhold, at der kan gennemføres en grundig drøftelse i SU.
Ledelsen skal sikre at informationen giver mulighed for en efterfølgende drøftelse i samarbejdsudvalget, så medarbejdernes synspunkter og forslag kan indgå i ledelsen overvejelser og endelige beslutningsgrundlag. Det vil sige, at du som medarbejderrepræsentanter skal have den tid, der er nødvendig til at forberede drøftelsen.
Information og drøftelse på rette niveau
Information og drøftelse skal etableres mellem den ledelse, som har kompetencen, og de medarbejderrepræsentanter for de personalegrupper, der berøres.
Opstår der en situation, hvor der er krav om information og drøftelse af emner der ligger uden for formanden for SU’s ansvars- og kompetenceområde, er det den relevante ledelses forpligtelse, at der foretages information og høring af alle de relevante samarbejdsudvalg.
Medarbejdernes informationspligt
Som medarbejderrepræsentant skal du informere samarbejdsudvalget om synspunkter og forhold hos medarbejderne, der har betydning for jeres samarbejde.
Samarbejdsudvalgets informationspligt
Som medlem af samarbejdsudvalget skal I som udvalg sikre, at samtlige medarbejdere holdes skriftligt og mundtligt orienteret om jeres arbejde.
Kommuner og regioner
I kommuner og regioner gælder tilsvarende regler om samarbejdsudvalg som inden for statens område. På det regionale og kommunale område er der desuden indgået en rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse, som bruges de fleste steder. Derfor vil der i de fleste kommuner og regioner være indgået aftaler om, at medindflydelsesudvalg (MED-udvalg) i stedet for samarbejdsudvalg (SU).
Det overordnede mål med rammeaftalen er at give medarbejdere større grad af medindflydelse og medbestemmelse end det, der følger af aftalen om samarbejde og samarbejdsudvalg.
I rammeaftalen er der kun fastlagt få detaljerede bestemmelser, idet hensigten er, at ledelse og medarbejderne lokalt skal fastlægge formål, indhold og struktur for samarbejdet, så at MED-aftalen afspejler de behov, der findes i den enkelte region, kommune eller på den enkelte arbejdsplads.
MED-aftale
En lang række regioner og kommuner har nu indgået MED-aftaler, og det er efterhånden kun få steder, man har valgt at bibeholde den traditionelle samarbejdsstruktur, der følger af SU-aftalen.
I en MED-aftale får du som medlem af samarbejdsudvalget en større grad af medindflydelse og medbestemmelse, end den du har haft via "Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg i regioner/amter og kommuner".
På det regionale og kommunale område er der også mulighed for at sammenlægge samarbejdsudvalget og sikkerhedsudvalget til et fælles udvalg. Du kan læse mere om det i rammeaftalen.
Samarbejdsudvalgets opgaver og informationspligt er i store træk sammenfaldende med opgaverne og pligterne inden for statens område.
Se også
> Aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner - (retsinfo)
> Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg i regioner/amter og kommuner - (KTO, pdf)
> MEDhåndbog – Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse – (KTO, pdf)