Lønmodtagerrepræsentation i bestyrelser på offentlige arbejdspladser
Der findes ikke en generel lovgivning, der fastsætter regler om bestyrelser på offentlige arbejdspladser. Regler om bestyrelsernes virke som eksempelvis ansvar, kompetence, valgbarhed, skal derfor findes i de respektive institutionstypers lovgivning og institutionernes vedtægter.
FAKTA
Bestyrelser på offentlige arbejdspladser findes i hovedreglen ved selvejende institutioner. Enkelte statsinstitutioner har dog også bestyrelser.
I det følgende kan du læse mere om bestyrelser ved selvejende institutioner, der har en offentlig myndighed som tilsynsmyndighed – eksempelvis et ministerium, en styrelse eller en kommune.
Gældende regler Reglerne om en bestyrelse på offentlig arbejdsplads findes i de enkelte institutionstypers lovgrundlag .
Der fastsættes typisk i institutionslovene regler om bestyrelsens:
- Sammensætning
- Udpegning
- Opgaver
- Kompetence
- Ansvar
- Eller at institutionerne skal udarbejde en vedtægt, der indeholder disse forhold.
Vedtægterne skal altid godkendes af den offentlige myndighed, der har tilsynet.
Bestyrelsens ansvar Bestyrelsens ansvar vil fremgå af den konkrete institutionslovgivning samt institutionens vedtægter.
Bestyrelsen for en selvejende institution er i langt de fleste tilfælde tildelt ansvaret for den overordnede ledelse af institutionens drift og virksomhed. Denne ledelseskompetence og dette ledelsesansvar omfatter normalt såvel institutionens administration og økonomiske drift som de aktiviteter institutionen ifølge sit formål varetager.
Bestyrelsen er tillige normalt ansvarlig over for en tilsynsmyndighed - eksempelvis et ministerium eller en kommune – for, at institutionens drift og virksomhed udøves i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i love og administrative regler.
Sammensætning Regler for bestyrelsens sammensætning varierer meget fra institutionsform til institutionsform. (Det varierer også om disse regler er fastsat ved lov eller i institutionens vedtægt.)
Ved nogle institutioner kan der vælges/udpeges medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen.
På andre institutioner kan medarbejdere kun opnå observatørstatus. Endelig er det almindeligt, at der i bestyrelser sidder medlemmer udpeget af organisationer, myndigheder med videre.
Habilitet For bestyrelsesmedlemmer gælder de almindelige regler om habilitet. Reglerne om inhabilitet har til formål at modvirke, at der sker en usaglig sammenblanding mellem institutionens interesser og en privat persons interesser til skade for institutionen.
Som bestyrelsesmedlem må du ikke deltage i behandling af sager, som du eller din nærmeste familie har en personlig eller økonomisk interesse i. Denne form for inhabilitet kaldes speciel inhabilitet.
Generel inhabilitet kan forekomme, når en person på grund af en bestemt, mere permanent status ikke kan blive valgt som bestyrelsesmedlem. Det typiske eksempel er, at du ejer institutionens bygninger.
Mange institutioners vedtægter henvises til forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet.
Hvis du som bestyrelsesmedlem er i tvivl, om du i en konkret sag er inhabil, er det vigtigt, at bestyrelsen gøres opmærksom på det, så bestyrelsen kan tage stilling til det konkrete inhabilitetsforhold.
Instruktionsbeføjelse Som valgt bestyrelsesmedlem ved en selvejende institution, hvor du vælges ved direkte afstemning, er du ikke undergivet instruktionsbeføjelse fra en arbejdsgiver. Dette gælder også hvis du er medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem.
Hvis du bliver udpeget i kraft af dit ansættelsesforhold i eksempelvis en kommune eller en organisation, er det lidt mere uklart, hvad der gælder. Det må nok antages, at du i et vist omfang, i kraft af dit ansættelsesforhold, er undergivet instruktionsbeføjelser fra din arbejdsgiver. Det er i denne situation vigtigt at være opmærksom på, at du i bestyrelseshvervet repræsenterer din arbejdsgivers synspunkter.
Beslutningsdygtighed og afstemning Normalt kan de fleste beslutninger i en bestyrelse ifølge vedtægterne træffes ved simpelt flertal, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede, og alle er lovligt indkaldt.
Vigtigere beslutninger kræver normalt kvalificeret flertal (normalt 2/3 af alle medlemmer) – eksempelvis køb og salg af fast ejendom og beslutning om institutionens opløsning.
Udskiftning af bestyrelsesmedlemmer Ved selvejende institutioner er hvervet som bestyrelsesmedlem ikke offentligt ombud, og du har ret til at trække dig ud af bestyrelsen i løbet af valgperioden.
Hvis du er udpeget i kraft af dit ansættelsesforhold, vil en eventuel tilbagetrækning dog kunne få konsekvenser for dit ansættelsesforhold. Hvis du som bestyrelsesmedlem, udpeget i kraft af et ansættelsesforhold, ønsker at udtræde af en bestyrelse, skal du drøfte det med din arbejdsgiver.
Erstatningsansvar Normalt indeholder en selvejende institutions vedtægt bestemmelser om, at du som medlem af bestyrelsen er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler og øvrigt ikke hæfter for institutionens gæld.
De almindelige erstatningsregler gælder også for institutioner, der ikke omtaler spørgsmålet i deres vedtægt. Når man omtaler den almindelige erstatningsregel i vedtægten, er det for at gøre bestyrelsesmedlemmer opmærksom på det, og at bestyrelseshvervet er et ansvarsfuldt tillidshverv.
Dansk rets almindelige erstatningsregler går ud på, at erstatningsansvar kun pådrages, såfremt en person ved en retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes som forsætlig eller uagtsom, har påført nogen et tab. Endvidere er det et normalt princip i dansk ret, at skadelidt har bevisbyrden.
Som bestyrelsesmedlem vil du normalt ikke pådrage dig erstatningsansvar, såfremt du og de øvrige medlemmer gør en hæderlig indsats og bruger jeres sunde fornuft.
Bestyrelsen er ikke forpligtet til at have detailviden om de regler, der gælder for institutionen og normalt heller ikke om eksempelvis regnskabsregler.
Hvis I som bestyrelse ved jeres handlinger eller mangel på samme påfører institutionen et tab, vil der i givet fald kunne rejses et erstatningskrav mod jer. Det kan være en udenforstående, en ansat, institutionen selv eller en offentlig myndighed, der har lidt tab.
Tavshedspligt Det fremgår som regel af institutionens vedtægt, at I som medlemmer af bestyrelsen er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt (også ved selvejende institutioner).
Regler om tavshedspligt inden for det offentlige findes dels i straffeloven og dels i forvaltningsloven. Som bestyrelsesmedlem er du som minimum omfattet af straffelovens regler om tavshedspligt – dette gælder også, selv om det ikke fremgår af vedtægten.
Forvaltningsloven og straffeloven fastlægger indledningsvist tavshedspligtens omfang på samme måde. En oplysning er i henhold til forvaltnings- og straffeloven fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.
Det fremgår heraf, at bortset fra tilfælde, hvor det udtrykkeligt i andre bestemmelser er fastsat, at visse oplysninger er fortrolige, skal det afgøres ud fra en konkret bedømmelse, om en oplysning er hemmelig.
Hvis du som bestyrelsesmedlem er i tvivl om, hvorvidt en oplysning er fortrolig, bør du få afklaret det i bestyrelsen.
Medarbejderrepræsentant Som medarbejderrepræsentant i en bestyrelse – hvad enten du er fuldgyldigt medlem eller observatør – er der en række forhold, du skal være opmærksom på.
På grund af reglerne om tavshedspligt, kan du som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, komme i besiddelse af oplysninger, som du ikke må videregive til kolleger. Dette kan bringe dig i et dilemma. Det er imidlertid vigtigt, at tavshedspligten overholdes, da brud på tavshedspligten kan få konsekvenser for dit ansættelsesforhold.
Endelig skal du være opmærksom på, at den tid som du bruger på hvervet som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem efter DM’s opfattelse bør indgå i din arbejdstid. Der bør indgås en aftale med din arbejdsgiver om, hvor megen tid du har til rådighed til bestyrelsesarbejdet.
Afskedigelsesbeskyttelse Som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem ved en række statsfinansierede styrelser og institutioner med videre, er du via lovgivning omfattet af afskedigelsesbeskyttelse svarende til de regler, der gælder for tillidsrepræsentanter.
Ifølge loven er medarbejderrepræsentanter, som i henhold til lovgivning er valgt ind i en bestyrelse, beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som en tillidsrepræsentant inden for vedkommende eller tilsvarende område.
Det fremgår af loven hvilke styrelser, institutioner med videre, der er omfattet. Det drejer sig eksempelvis om Domstolsstyrelsen, Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, institutioner godkendt efter teaterloven og lov om film, institutioner godkendt i henhold til lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse samt institutioner under universitetsloven, professionshøjskoler og erhvervsakademier. Opregningen er ikke udtømmende.
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ved institutioner, der ikke er omfattet af loven, er ikke omfattet af denne afskedigelsesbeskyttelse medmindre dette fremgår af institutionens vedtægter.
GODE RÅD
Når du indtræder i en bestyrelse, anbefaler DM, at du undersøger institutionslovgivningen og institutionens vedtægter nærmere. Der kan nemlig være forskel på hvilke regler, der gælder.