Stress – både et individuelt og kollektivt problem
FAKTA
Stress er ofte et fælles problem, som flere på en arbejdsplads deler. Vær derfor opmærksom på kollektive stress-symptomer:
- Højt sygefravær og langtidssygemeldinger
Hvor højt er det gennemsnitlige sygefravær på arbejdspladsen? Hvordan er sygefraværet fordelt? Er der bestemte mønstre der går igen? Bliver medarbejdere sygemeldt på grund af stress eller udbrændthed? - Stor personaleudskiftning
Hvor tit ansættes der nye folk i de samme stillinger? - Omfattende merarbejde
Har medarbejdere merarbejde, de ikke kan nå at afspadsere? Tager medarbejderne arbejde med hjem uden at det bliver registreret som arbejdstid? - Kvaliteten i arbejdet
Ineffektivitet, dårlig service, fejl i arbejdet, dårlig kvalitet i arbejdet, mange klager. - Manglende engagement og fællesskabsfølelse
Er tilslutningen til for eksempel klubmøder og sociale arrangementer svigtende? - Samarbejdsproblemer
Samarbejdsproblemer, magtkampe, sladder og klikedannelser. Tilskrives problemerne bestemte personer? Eller afdelinger? - Information og kommunikation
Klager medarbejdere over manglende information og dårlig kommunikation? Oplever medarbejdere, at de ikke bliver hørt, eller at de ikke får besked? - Mobning og chikane
Er der personer, som udsættes for overdreven kritik, drillerier eller forfølgelse? - Deadlines
Dårlig overholdelse af tidsfrister - Omgangstonen
Aggressiv kommunikation og omgangstone - Isolation
- Dårlig beslutningstagning
Stresspolitik Hvis stress er et udbredt fænomen på din arbejdsplads, eller arbejdspladsen er i risikozonen, er det en god ide at tage stressproblemerne op og diskutere, om der er et behov for en stresspolitik.
En stresspolitik skal forhindre og hjælpe på problemer med stress. En stresspolitik kan være en del af arbejdspladsens arbejdsmiljøpolitik eller sundhedspolitik.
Et fælles arbejde med at undersøge stressforhold og udarbejde retningslinjer og strategier kan i sig selv være med til både at afdække og afhjælpe problemerne, blot ved at de kommer frem i lyset og er til diskussion.
En stresspolitik skal udarbejdes, så den passer til den enkelte arbejdsplads og til de forhold, der er på arbejdspladsen i forhold til arbejdets art, arbejdsgange, rutiner, arbejdets organisering med videre.
Her er nogle elementer, der kan inddrages i en stresspolitik:
- Fordeling af arbejdsopgaver ud fra objektive vurderinger af opgavernes omfang og kompleksitet
- Forskellige typer af arbejdsopgaver, så den enkelte for eksempel både har arbejdsopgaver, der kræver kontakt og arbejdsopgaver, der kræver fordybelse
- Mulighed for ro og koncentration om arbejdsopgaver, for eksempel telefonfrie dage, og dage, hvor man kan ”lukke døren”
- Fokus på konstruktive samarbejdsmodeller, teamarbejde, følordninger, supervision og coaching
- Fokus på hvordan man udvikler en god arbejdspladskultur
- Styr på arbejdstiden. Den må gerne være fleksibel men ikke løbe løbsk
- Sygdomspolitik på arbejdspladsen, der specielt omfatter stressramte medarbejdere
Se også Personalestyrelsen:
Arbejdsrelateret stress - En vejledning til Samarbejdsudvalgene » Arbejdstilsynet:
Arbejdsbetinget stress »