Psykisk arbejdsmiljø
FAKTA
På mange arbejdspladser for højtuddannede oplever medarbejderne i perioder et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Psykisk arbejdsmiljø er det alvorligste arbejdsmiljøproblem for DM’s medlemmer.
Det er et område, hvor en forbedring af arbejdsmiljøet må ske via et samarbejde mellem sikkerhedsorganisation og samarbejdsudvalg, fordi det psykiske arbejdsmiljø både rummer elementer, der vedrører arbejdspladsens indretning og arbejdets organisering, men også forhold, der vedrører:
- Ledelse
- Fordeling af arbejdet
- Arbejdets omfang
- Prioritering af arbejdsopgaver
- Normeringer.
Alt sammen noget, der hører under samarbejdsudvalget (SU). Det psykiske arbejdsmiljø på en arbejdsplads er derfor et fælles anliggende for arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant.
Tegn på dårligt psykisk arbejdsmiljø Problemer med det psykiske arbejdsmiljø kan vise sig på mange måder, men følgende opmærksomhedspunkter er alle nogle, der kan være tegn på et dårligt psykisk arbejdsmiljø og bør få tillids- og arbejdsmiljørepræsentant til at gå i aktion for at gøre noget ved forholdene:
- Højt sygefravær, herunder også tilbagevendende kortvarigt sygefravær
- Brok – både i det offentlige rum og i krogene
- Ineffektivitet, dårlig kvalitet i arbejdet, mange klager
- For lidt styr på arbejdstiden. Mange kolleger arbejder over
- Samarbejdsproblemer, magtkampe, sladder, klikedannelser
- Manglende engagement og fællesskabsfølelse, svigtende tilslutning til sociale arrangementer
- Det er de andre, som der er noget i vejen med. Jeg klarer mit arbejde og her i min gruppe, går det også godt
- Manglende overholdelse af tidsfrister
- Aggressiv kommunikation og ubehagelig omgangstone
- Konflikter, der ikke bliver taget op eller løst
- Isolation. Man isolerer sig på sit kontor og laver sit arbejde, men deltager ikke i fællesskabet.
Årsager til problemer De typiske psykosociale arbejdsmiljøproblemer på DM’ernes arbejdspladser har sammenhæng med de mest almindelige belastninger i det akademiske arbejdsmiljø, der er fælles uanset hvilken type arbejdsplads, man er ansat på:
- For meget arbejde.
- Lange arbejdsdage.
- Merarbejde.
- Hjemmearbejde.
- Arbejde med hjem.
- Arbejde på skiftende tidspunkter.
- Ujævn fordeling af arbejdet året rundt.
- Perioder med store spidsbelastninger.
- Arbejde og fritid flyder i et. Man oplever, at man aldrig har fri.
- Mange arbejdsopgaver, højt arbejdstempo, stramme deadlines.
- Uforudsigelighed med hensyn til mængden og arten af opgaver.
- Mange afbrydelser i arbejdet. Man får aldrig lov til at lave noget færdigt i fred og ro.
- Mange, høje og modsatrettede krav. Man bliver tvunget til at lave flere opgaver på samme tid og have flere bolde i luften, end man kan overskue.
- Manglende eller uklare prioriteringer, mål eller forventninger fra ledelse og beslutningstagere.
- Manglende støtte i arbejdet, manglende kollegial eller ledelsesmæssig opbakning
- Manglende indflydelse på arbejdet.
- Manglende kvalifikationer til at udføre arbejdet, eksempelvis fordi opgaverne ændrer sig, eller man bliver pålagt nye opgaver.
- Utryghed i ansættelsen, eksempelvis fordi der forestår besparelser, nedskæringer, omstruktureringer, fusioner, eller der er en almindelig usikkerhed på arbejdspladsen om dens fremtid.
- Verbale overfald.
- Samarbejdsproblemer, chikane, mobning.
Skab et bedre psykisk arbejdsmiljø Arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø tager udgangspunkt i den arbejdspladsvurdering (APV), der med jævne mellemrum skal foretages på alle arbejdspladser.
I APV’en indgår en kortlægning og vurdering af arbejdsmiljøet og de belastninger, de ansatte udsættes for, herunder også en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø.
Alle har et ansvar for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, og som arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentant kan du forsøge at sætte en proces i gang på forskellige områder:
- Dialog
- Arbejdsdeling og arbejdets organisering
- Relationer
- Ressourcer
- Personalepolitik – spilleregler på arbejdspladsen
- Fysiske forhold.
Det er vigtigt at se en forbedring af arbejdsmiljøet som en proces, hvor det er nødvendigt at have fokus på, at alle på en arbejdsplads: både ledere, mellemledere, medarbejdere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter via deres adfærd på arbejdspladsen, har en fælles interesse i og et fælles ansvar for, hvordan det psykiske arbejdsmiljø er, hvordan det opleves af andre, og hvordan det kan blive bedre.
Dialog Det er vigtigt, at der på arbejdspladsen hele tiden er en dialog om de problemer, der er i det psykiske arbejdsmiljø. Du skal lytte seriøst, når kolleger beretter om, hvilke problemer de har og gå ind i dialogen og diskussionen. Du kan eventuelt også være med til at finde ud af, hvordan problemerne kan løses. Det kan være en god ide at finde en eller flere kolleger, der kan være sparringpartnere i det daglige.
En opgave for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanten kan være at sætte dialogen i gang og medvirke til at holde liv i den.
Arbejdsdeling og arbejdets organisering Mange problemer har sammenhæng med arbejdets organisering og fordelingen af de forskellige arbejdsopgaver.
Det er en oplagt opgave for dig som tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant at gå ind på dette område, hvor du blandt andet kan være opmærksom på:
- Sammensætningen af den enkelte kollegas job
- Om der er variation og udvikling i arbejdsopgaverne – også over tid
- Om der er en passende fordeling af:
- Belastende og mindre belastende arbejdsopgaver
- Gode og dårlige arbejdsopgaver
- Meriterende arbejdsopgaver
- Populære, synlige, gode, kedelige arbejdsopgaver.
Det kollegiale fællesskab er vigtigt, både fagligt og socialt. Derfor skal du tænke i:
- Styrkelse og prioritering af det kollegiale fællesskab
- Fælles tid skal anvendes til konstruktive formål og opfyldelse af de behov, som er mest presserende for kollegerne
- Teamarbejde, projekter, tværfagligt samarbejde
- Andre konstruktioner, hvor kolleger arbejder sammen om sager, arbejdsopgaver, deler arbejdsområder og lignende
- Opmærksomhed på videndeling og kompetenceudvikling i den måde arbejdet organiseres på
- Opmærksomhed på åbne og lukkende grupper.
Ressourcer
På en arbejdsplads er det vigtigt at have de nødvendige ressourcer til rådighed for at klare arbejdsopgaverne. Det er vigtigt for den enkelte, kollegagruppen og arbejdspladsen som helhed.
Tid og penge er vigtige ressourcer. Som tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant kan du gå ind og kæmpe for flere ressourcer, hvis der er et åbenlyst misforhold mellem de opgaver, der skal løses og de ressourcer, der er til rådighed.
Men tænk også mere bredt i forhold til ressourcer. Det er en ressource:
- At have kolleger, eller en leder, der kan hjælpe i situationer, hvor man har brug for information, viden, sparring eller opbakning.
- At have et velfungerende netværk uden for arbejdspladsen, hvor man kan hente hjælp til at løse en opgave.
- At der på arbejdspladsen er et velfungerende informationssystem, hvor man hurtigt kan hente nødvendige informationer, og at it’en på arbejdspladsen fungerer optimalt.
- At man har de kompetencer og kvalifikationer, man skal have til at løse sine opgaver. Og at man får dem, hvis det ikke er tilfældet.
Personalepolitik
Det er vigtigt, at der på arbejdspladsen er nogle spilleregler, man som medarbejder kender og kan forholde sig til.
Specielt er det vigtigt med en høj grad af forudsigelighed i den måde dagliglivet på arbejdspladsen foregår på og klarhed over de krav og forventninger, der er til den enkelte medarbejder.
Spillereglerne bør være skrevet ned. Enten i en personalehåndbog eller i arbejdspladsens personalepolitikker.
Det kan være godt at have egentlige retningslinjer for de vigtigste områder, der er vedtaget i samarbejdsudvalget (SU) efter forudgående drøftelse blandt medarbejderne. For eksempel:
- Sygdomspolitik
- It-politik
- Stresspolitik
- God omgangstone på arbejdspladsen.
Fysiske forhold
De fysiske forhold på en arbejdsplads er også vigtige.
Her skal du som tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant specielt være opmærksom på, hvordan arbejdspladsen bedst indrettes. Indretningen skal både tage hensyn til, at den enkelte medarbejder har optimale forhold og arbejdsro til at udføre sit arbejde, og har mulighed for at være i kontakt med og mødes med kolleger for at dele viden, støtte hinanden og have fordele af et kollegialt fællesskab.
På arbejdspladsen skal I blandt andet tænke på:
- Indretningen af kontorer og kontorfællesskaber
- Undervisningslokaler
- Arbejds- og møderum til tværgående arbejdsopgaver
- Mødesteder til uformelt samvær
- Kantine eller frokoststue.
Se også
Arbejdspladsvurdering »
Arbejdstilsynets hjemmeside søg på APV »
Indeklimaportalen »
Håndbogen ”Arbejdsmiljø i kommuner og regioner”, udgivet af PUF i 2009. Bogen koster 180 kroner og kan bestilles online hos arbejdsmiljøbutikken.dk »