Arbejdsmiljø og stresspolitik
FAKTA
Målet er
At skabe en arbejdsplads, hvor man trives, udvikler sig og oplever, at man udfylder sin plads i fællesskabet på en god måde, samtidig med at man har mulighed for at godt liv uden for arbejdslivet, med familie, venner, fritidsinteresser o.lign.
Et godt arbejdsmiljø – hvem er ansvarlig
Et godt arbejdsmiljø ledelsens ansvar – men i et samarbejde med medarbejderne på arbejdspladsen, herunder de tillidsvalgte.
Indsatsen for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til forekomsten af arbejdsmiljøproblemer, herunder arbejdsrelateret stress, koordineres i SU i samarbejde med SIU.
SU afholder to årlige møder om arbejdsmiljøet, hvori følgende deltager:
- Ledergruppen
- Tillidsrepræsentanter
- Arbejdsmiljørepræsentanter
Identifikation af problemer
Grundlaget for en identifikation af problemer i arbejdsmiljøet, herunder problemer i tilknytning til forekomst af arbejdsrelateret stress er:
- Arbejdspladsvurderingen, tilfredshedsmålinger, trivselsundersøgelser o.lign.
- Sygefraværsstatistik og informationer fra sygefraværssamtaler
- MUS-Samtaler
- Informationer fra halvårlige møder i de enkelte afdelinger om arbejdsmiljøet på arbejdspladsen med konkrete forslag til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø
Forebyggelse af problemer
Forebyggelse af problemer i relation til psykiske arbejdsmiljøproblemer og forekomsten af arbejdsrelateret stress fokuserer på følgende grundelementer:
- Balance mellem arbejdsopgaver, deres mængde og tyngde og den tid, der er til rådighed – også set over et længere tidsperspektiv, så spidsbelastninger undgås
- Variation i arbejdsopgaverne, så der er en balance mellem driftsopgaver, udviklingsopgaver, opgaver, der kræver kontakt, opgaver der kræver ro og fordybelse, belastende og mindre belastende opgaver, gode og dårlige arbejdsopgaver, rutineopgaver, meriterende opgaver
- Hensyn til den enkelte medarbejders alder, livssituation, indsigt, erfaring og arbejdsevne ved sammensætning af jobbet
- Fokus på, at den enkelte medarbejder har de faglige og personlige kvalifikationer, der gør det muligt at løse opgaverne
- Fokus på konstruktive samarbejdsmodeller (teams, makkerordninger, følordninger, supervision, coaching, back up funktioner, projektarbejde ol.), der giver gode kollegafællesskaber, letter presset på den enkelte, giver muligheder for hjælp og støtte
- Adgang til relevant information, velfungerende IT-systemer ol.
- Styr på arbejdstiden – den må gerne være fleksibel, men ikke løbe løbsk
- Mulighed for ro og koncentration om arbejdsopgaver, telefonfri dage, dage, hvor man kan være i fred for forstyrrelser
- Fokus på arbejdspladskulturen – spilleregler på arbejdspladsen, god tone på arbejdspladsen
- Organisatorisk retfærdig
- Retningslinier for E-mailpolitik på arbejdspladsen (IT-politik)
- Fokus på videndeling og kompetenceudvikling i den måde arbejdet organiseres på
- Viden om hvad der skaber et godt psykisk arbejdsmiljø, viden om risikofaktorer, viden om stress og stresshåndtering - både hos ledelse og medarbejdere
- Bevidsthed om, at omstruktureringer, ny teknologi ol. Kræver særlig bevågenhed på det psykiske arbejdsmiljø
Håndtering af psykiske arbejdsmiljøproblemer, herunder stressproblemer
- Viden om stress og stresshåndtering
- Uddannelse af stressvejledere på arbejdspladsen
- Uddannelse af ledere til at håndtere problemer med relation til det psykiske arbejdsmiljø, herunder stress
- Retningslinier for, hvor man skal henvende sig, hvis man har problemer med arbejdsrelaterede sygdomme
- Sygefraværspolitik – med klare retningslinier for, hvordan problemer med arbejdsrelaterede sygdomme håndteres
- Mulighed for halvtidssygemelding
- Muligheder for ændring i arbejdsopgaver, flytning til anden afdeling til anden arbejdsgruppe/andet team, aflastning
- Mulighed for krisehjælp, psykologhjælp, stresshåndteringsforløb