Log ind og få hurtig adgang til alle online medlemsfordele, eller ret dine data.

Indtast cpr.nummer (uden bindestreg)

Indtast adgangskode Hjælp til log ind »
DMTillidshvervAC-klubben BO-VEST

AC-klubben BO-VEST



”Til daglig sidder vi spredt ud over flere afdelinger på Vestegnen, og klubmøderne er en mulighed for at mødes, snakke arbejde og sparre med folk med samme faglige baggrund på tværs af arbejdspladser og afdelinger. Vores klub er ret ny og har kun eksisteret i lidt mere end et år, så vi har kun nået at holde to klubmøder. Et om personlig gennemslagskraft med en ekstern oplægsholder og mad bagefter, og et om de offentlige overenskomstforhandlinger i 2011 med en oplægsholder fra DM.

Der var især godt fremmøde til mødet om personlig gennemslagskraft. Formentlig fordi det er mere vedkommende for den enkelte og et lettere emne. Desuden trak maden og det sociale samvær bagefter nok også lidt. På den kommende generalforsamling vil vi planlægge kommende klubmøder sammen med medlemmerne.

Vi mødes i klubbestyrelsen en gang om måneden, hvor vi drøfter eventuelle personsager, arbejdsmiljø og emner, der er oppe i tiden. Fx brugte vi en del tid på at drøfte multimedieskatten sidste år. Den betyder meget for os, da vi har skiftende arbejdssteder. Bestyrelsen er også det forum, tillidsrepræsentanten sparrer med og får mandat til sit arbejde. Vi informerer klubmedlemmerne efter behov imellem møderne.”