Log ind og få hurtig adgang til alle online medlemsfordele, eller ret dine data.

Indtast cpr.nummer (uden bindestreg)

Indtast adgangskode Hjælp til log ind »

Candportalen.dk

DM Studerende

på Facebook


Kom til interaktiv jobsamtale hos Christian Stadil eller Gitte Seeberg på Candportalen.dk. Candportalen er et karrieresite for studerende og dimittender.



"Velkommen. Sæt dig ned. Jeg synes vi skal gå i gang med det samme. Lad os gå til stålet. Hvorfor har du tænkt at arbejde her?"

Den interaktive jobsamtale på Candportalen.dk er i gang. 17 spørgsmål følger i rap og kræver et velovervejet svar. Der skal tænkes, og ikke for langsomt, ellers afbryder Christian Stadil med et: "Det det svar - bliver det i dag, jeg får det?"

Undervejs i jobsamtalen bliver du hele tiden præsenteret for et antal svarmuligheder, hvor ingen er decideret forkerte, men nogle er bedre at vælge end andre. Når Christian Stadil afslutter jobsamtalen og lover, at "du hører fra os i det videre forløb", er det ikke helt løgn. På din mail får du tre indsatsområder, som du med fordel kan arbejde videre med: Hvorfor har du skrevet dit cv på den måde? Eller: Hvordan vil du håndtere en konflikt mellem dig og din chef eller dine kolleger? Eller: Hvorfor vil du arbejde netop hos os?

Erfarne konsulenter i både DM og MA står bag arbejdet med at lave et komprimeret og realistisk billede af en jobsamtale, som kommer rundt om de vigtigste emner, også de svære spørgsmål, som fx hvad man skal have i løn. Der er indbygget et konkurrencemoment, så man er velkommen til at udfordre sine studiekammerater eller andre. Kan man fx score højere hos samtale hos Gitte Seeberg?

Jobsamtalen er sammen med karriereråd af Morten Albæk og Anita Bay Bundegaard faste bestanddele af den store vifte af guides, test, ledige studiejob og stillingsstatistik, som udgør Candportalen.dk

Både Christian Stadil, Gitte Seeberg, Morten Albæk og Anita Bay Bundegaard har velvilligt stillet sig til rådighed med en personlig coachsamtale som én af hovedpræmierne.

Gå til Candportalen.dk