DM Leder
Velkommen til DM Leder
DM Leder er tilholdsstedet for lederne i Dansk Magisterforening. Allerede nu er næsten 600 privat- og offentligt ansatte medlemmer overført til sektionen.
Hvorfor en ledersektion i DM?
DM’ere indtager flere og flere lederstillinger i kommunale forvaltninger og institutioner, i statslige styrelser og virksomheder og i private virksomheder. Disse medlemmers interesse- og opgavefelt breder sig over et stort område, som rækker ud over de faglige interesser, som typisk er i højsædet i de mere funktionsrettede sektorer.
Der er særlige behov for (efter)uddannelse og faglig sparring om de særlige kvalifikationer og udfordringer, som ledere står over for. Samtidig er der behov for at fagforeningens håndtering af ledernes egne spørgsmål og sager om løn og ansættelse er adskilt fra tillidsrepræsentanternes og DM’s medlemsbetjening i øvrigt.
Læs mere om hvad DM Leder kan tilbyde dig »