Lønmodtager, honorarlønnet arbejde eller selvstændig virksomhed

Lønmodtagere er en ret fast defineret gruppe, der er tilknyttet en bestemt arbejdsgiver og via sin status som lønmodtager, via lovgivning specielt Funktionærloven og overenskomster er sikret en række rettigheder både i selve ansættelsesforholdet og ved dettes ophør.

Magistre har traditionelt været lønmodtagere, og de fleste nyuddannede har også en klar forventning om, at de skal være lønmodtagere i deres arbejdsliv.

Alligevel er der efterhånden mange magistre - og andre akademikere, der vælger at blive selvstændige erhvervsdrivende. Selvstændige erhvervsdrivende arbejder for egen regning og risiko - og får til gengæld selv overskuddet af deres virksomhed. Også selvstændige erhvervsdrivende er en fast defineret gruppe.

Men der findes også en gruppe magistre, der har mange forskellige arbejdsgivere og kunder, mange typer af arbejdsforhold og arbejdsopgaver. De er ikke "rene" lønmodtagere, og de har ikke valgt at blive selvstændige. Vi kalder dem freelancere.

Lovgivningen er ikke indrettet for denne gruppe, der ligger mellem lønmodtagere og selvstændige, og som nogen gange mest er lønmodtagere og i andre sammenhænge mest ligner selvstændige. De er som oftest ikke omfattet af den lovgivning, der omfatter lønmodtagere og heller ikke af overenskomster eller andre kollektive aftaler, når det gælder deres løn- og arbejds- og ansættelsesforhold.

Hvis man arbejder som freelancer er det derfor vigtigt, at man selv er bevidst om sin arbejdssituation, om de aftaler man indgår, og om den pris man sætter på sine ydelser. Man skal være klar over, i hvilket omfang man gennem sine arbejdsforhold er dækket ind i forhold til sygdom, barsel og arbejdsskade, og man skal være klar over, om eller hvornår man overskrider den ikke særlige synlige grænse, hvor man ikke mere opfattes som lønmodtager, men vurderes som selvstændig erhvervsdrivende. Karakteristisk for en lønmodtager er:

• Der er tale om et tjenesteforhold.
• Lønmodtageren er undergivet en arbejdsgivers instruktion vedr. arbejdets udførelse.
• Lønmodtageren har pligt til at udføre arbejdet og kan ikke sætte en anden i sit sted.
• Lønmodtageren er undergivet arbejdsgiverens ledelse og kontrol; det er arbejdsgiveren der leder og fordeler arbejdet, udstikker regler for arbejdets udførelse og kontrollerer arbejdets kvalitet og kvantitet.
• Lønmodtageren er aflønnet pr. time, uge, måned, får trukket a-skat, ATP og arbejdsmarkedsbidrag.
• Lønmodtageren aflægger regelmæssigt rapport til arbejdsgiveren.
• Lønmodtageren er beskæftiget på fast arbejdstid - arbejdstiden er kontrollabel. Evt. forberedelsestid er aftalt eller fastsat i aftale eller overenskomst.
• Lønmodtageren er på fast løn, aftalt i kontrakt eller overenskomst i forhold til præsteret arbejdstid eller en aftalt akkord.
• Lønmodtageren får feriegodtgørelse eller ferie med løn og ferietillæg.
• Lønmodtageren har opsigelsesvarsel.
• Lønmodtageren udfører arbejdet i arbejdsgiverens navn.
• Arbejdet finder sted i arbejdsgiverens lokaler eller i lokaler, der er anvist af arbejdsgiveren, og med udstyr stillet til rådighed af denne.
• Arbejdet udføres for arbejdsgiverens risiko.

Man behøver ikke at opfylde alle betingelser på én gang for at blive betragtet som lønmodtager.
Som lønmodtager har man en lang række rettigheder. Man er bl.a. omfattet af:

• Arbejdsmiljøloven
• Ferieloven
• Den lovpligtige arbejdskadeforsikring, som enhver arbejdsgiver er forpligtet til at tegne
• Lov om dagpenge ved sygdom, fødsel og adoption
• Lønmodtagernes Garantifond
• En lønmodtager kan blive medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere og få arbejdsløshedsdagpenge ved hel eller delvis ledighed.

Mange freelancere har ganske almindeligt lønmodtagerarbejde - enten på deltid eller i tidsbegrænsede ansættelser - og er under disse ansættelser omfattet af ovennævnte love. Men mange freelancere har også andre typer af arbejdsopgaver, der ikke så klart falder under lønmodtagebegrebet.

Mange freelancere har honorarlønnet arbejde, og det er specielt dette, der kan give problemer i forhold til arbejdsløshedsforsikring og skattevæsen i forhold til rettigheder som lønmodtager.

Honorarlønnet arbejde er arbejde eller opgaver, der udføres selvstændigt, uden arbejdsgivers instruktion og til en samlet aftalt pris, med aflevering på et bestemt tidspunkt. Arbejdets art og varighed kan være meget forskellig. Det kan f.eks. være et foredrag af et par timers varighed, en artikel, et oversættelsesarbejde eller flere måneders arbejde med udarbejdelse af en pjece eller et projekt.

Når man er honorarlønnet, vil man som hovedregel ikke være omfattet af de rettigheder, der hører med til en traditionel ansættelse som lønmodtager: løn under sygdom, barsel, ferie, pension, arbejdsskadelovgivning, arbejdsmiljøloven etc.

Hvis man hovedsagelig har honorararbejde, kan a-kassen på et tidspunkt stille spørgsmålstegn ved ens lønmodtagerstatus, og dermed ved om man er berettiget til at være medlem af en a-kasse som lønmodtager. På samme måde kan skattevæsenet ændre ens status fra lønmodtager til selvstændig. Man bør kun acceptere honorarløn, hvis der er tale om en selvstændig opgave, som er tidsmæssigt og opgavemæssigt klart be- og afgrænset.

En kontrakt om honorarlønnet arbejde er en aftale om udførelse af et bestemt stykke arbejde/en opgave til en bestemt tid og til en på forhånd aftalt pris. Den, der har bestilt arbejdet, er ofte ligeglad med, hvordan arbejdet udføres og under hvilke omstændigheder, blot tidsfrister overholdes. Man er ikke i et fast ansættelsesforhold og har ingen sikkerhed i ansættelsen ud over hvad der følger af kontrakten. Man udfører opgaven selvstændigt uden at være undergivet arbejdsgiverens instruks under udførelsen af opgaven.

Som honorarlønnet bliver man altså ikke betalt for sin tid, således som det er sædvanligt i et ansættelsesforhold. Man bliver betalt for udførelsen af en opgave, uanset hvor meget eller hvor lidt tid, der er medgået. Når prisen aftales, må man derfor sikre sig, at man får en rimelig timeløn.

Hvis man ikke overholder aftalen, og f.eks. ikke afleverer arbejdet til tiden og i den aftalte form, kan man pådrage sig et erstatningsansvar. Det er ikke sikkert, at man kan undskylde sig med, at man har været syg eller der har været andre uforudsete hindringer. Det er i princippet opdragsgiveren uvedkommende. For at undgå misforståelser om det aftalte, bør der altid indgås en skriftlig aftale, inden arbejdet påbegyndes. Hvis arbejdet er af længere varighed, bør den bl.a. indeholde:

• Præcisering af opgavens karakter
• Tidspunkt for aflevering af opgaven
• Det aftalte honorar, evt. antal timer og timeløn, samt terminer for udbetaling af honorar
• Hvor og under hvilken form opgaven skal afleveres
• Ophavsret
• Dækning af omkostninger i forbindelse med arbejdets udførelse
• Procedure, hvis der opstår tvivl om det aftalte

Honoraret skal som udgangspunkt være en del højere end timelønnen for en fastansat lønmodtager, men vil i øvrigt afhænge af opgavens art og varighed, kvalifikationskrav og markedsprisen for den pågældende ydelse. Normalt beskattes honorar som personlig indkomst. Arbejdsgiveren indeholder a-skat af det udbetalte beløb, eller det beskattes som b-indkomst.

Honorar og supplerende dagpenge
Hvis man er arbejdsløs og oppebærer supplerende dagpenge, vil et honorar som udgangspunkt blive omregnet til arbejdstimer med a-kassens omregningssats, der p.t. er på 195,05 kr. i timen, uanset hvad den aftalte timeløn har været. Et honorar på 3.000 kr. omregnes f.eks. til 15,38 timer á 195,05 kr., hvilket så igen betyder, at man får supplerende dagpenge for et mindre antal timer den pågældende uge. Til gengæld optjener man så også flere timer.

A-kasssen skal omregne alt arbejde, der ikke er "kontrollabelt" med a-kassens omregningssats. Arbejde betragtes som kontrollabelt, hvis arbejdsgiveren har mulighed for at kontrollere arbejdets omfang. Men det er også kontrollabelt, hvis arbejdet er fast lønnet og omfattet af en overenskomst, eller ansættelseskontrakten henviser til en overenskomst eller arbejdsgiveren skriftligt angiver, hvornår der er arbejdet og i hvor mange timer.

Honorarlønnet arbejde rummer mange fælder, især i forhold til a-kassen.

Det kan derfor anbefales at forsøge at få arbejdsgiveren til at ansætte en på normale lønmodtagervilkår, f.eks. med henvisning til en overenskomst, til funktionærloven, ferieloven etc. og med aftale om en fast løn pr. time/uge/måned. Dette er især vigtigt, hvis der er tale om en længerevarende arbejdsopgave.

Hvis man sælger ydelser uden for et egentligt ansættelsesforhold, skal man være opmærksom på, at en række af disse tjenesteydelser er belagt med moms. Hvis man i løbet af et kalenderår tjener mere end 50.000 kr. ved at sælge sådanne ydelser, bliver man momspligtig. Man bliver i princippet betragtet som selvstændig og har pligt til at føre momsregnskab.

En del af de ydelser, som magistre traditionelt sælger er ikke momspligtige. Det gælder f.eks. undervisning og artikelskrivning.

Selvstændig virksomhed
Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko med det formål at opnå økonomisk udbytte. Du er altid selvstændig, hvis du blot opfylder en af nedenstående betingelser:

• Har henlagt midler til investeringsfonde
• Har ansat arbejdskraft
• Har overført beløb til medarbejdende ægtefælle
• Har foretaget nedskrivninger af varelager eller skattemæssige fradrag for driftsudgifter og afskrivning af driftsmidler efter de regler, der er gældende for selvstændige erhvervsdrivende
• Er omfattet af en kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er medlem af en arbejdsgiverorganisation

Du vil som udgangspunkt også blive betragtet som selvstændig, hvis du opfylder en af nedenstående betingelser - og altid hvis du opfylder to:

• Hvis du selv eller virksomheden er momsregistreret eller ydelser faktureres med tillæg af moms
• Skattemæssigt angiver over/underskud af selvstændig virksomhed
• På selvangivelsen for et givet indkomstår har tilkendegivet, at indkomsten ønskes beskattet efter virksomhedsskatteloven eller
• er deltager i et interessentskab (I/S)

Start af selvstændig virksomhed
Det er ganske enkelt at starte en selvstændig virksomhed. For de fleste virksomheder kræves kun en registrering hos Told og Skat. Her får virksomheden et CVR-nummer. Registreringen i Det Centrale Virksomhedsregister sikrer, at virksomheden bliver registreret korrekt m.h.t. at betale skat og afgifter til det offentlige.

Enkeltmandsvirksomhed
Enkeltmandsvirksomhed er den mest almindelige virksomhedsform for de, der starter selvstændig virksomhed. En enkeltmandsvirksomhed er en personligt ejet virksomhed. Ejeren hæfter personligt for alle virksomhedens forpligtelser med sin egen private formue. Virksomhedens kreditværdighed bygger således på iværksætterens personlige kreditværdighed. Der kræves ikke noget indskud for at starte en enkeltmandsvirksomhed, og den skal ikke registreres andre steder end hos Told og Skat. Andre virksomhedsformer er:

• Interessentskab
• Kommanditselskab
• Aktie- og anpartsselskab
• Partnerskab

Virksomhedsnavn
Alle virksomheder skal have et navn, uanset om det er en personlig ejet virksomhed eller et selskab. Som udgangspunkt kan man selv vælge virksomhedens navn, men skal være opmærksom på:

• at virksomhedens navn skal være egnet til tydeligt at adskille virksomheden fra andre virksomheder
• at navnet ikke må krænke en anden virksomhed eller privatperson, som har retten til navnet
• at navnet ikke må være vildledende

Man er altid berettiget til at benytte sit eget navn i virksomhedsnavnet.

Anmeldelse
Selvstændig virksomhed skal som nævnt ovenfor registreres i Told og Skat med et CVR-nummer.

Hvis virksomheden sælger varer eller momspligtige ydelser for mere end 50.000 kr. om året skal den momsregistreres. Det sker også hos Told og Skat på en særlig blanket, der skal afleveres til din told- og skatteregion senest 8 dage, før du starter. Sammen med registreringsbeviset modtager man en introduktionsmappe, der indeholder en beskrivelse af de administrative procedurer, som virksomheden skal varetage på vegne af Told og Skat. Momsen er p.t. på 25%. Der skal opkræves moms hver gang du sælger en vare eller en momspligtig ydelse (salgsmoms). Du kan til gengæld trække den moms fra, som du selv betaler på varer, maskiner, inventar og øvrige omkostninger i din momsregistrerede virksomhed (købsmoms). Man skal med andre ord kun afregne moms af den merværdi, der er opstået i virksomheden.

Hvis virksomheden kun sælger momsfrie ydelser, skal den ikke registreres efter momsloven, men alene efter lov om erhvervsdrivende virksomheder (med CVR-nummer).

Skat
Når man starter selvstændig virksomhed betyder det, at man skifter skattemæssig status fra at få trukket A-skat som lønmodtager til at betale B-skat som selvstændig. For at undgå for store overraskelser i form af restskat eller overskydende skat, bør man henvende sig til den lokale skatteforvaltning for at få ændret sin forskudsregistrering. For enkeltmandsvirksomheder er der følgende muligheder for beskatning:

• Personskattereglerne
• Virksomhedsordningen
• Kapitalafkastordningen

Begrænsning af risiko
Når du starter egen virksomhed, ændres din status i det sociale sikkerhedsnet. Det gælder både med hensyn til sygdom, barsel, ledighed, ulykke og pension. Mere end 10.000 virksomheder ophører hvert år af mange forskellige årsager. Det er derfor vigtig for dig, allerede før din virksomhed bliver etableret, at få de praktiske forhold omkring sikkerhed i orden.

Sikkerhedsnettet som selvstændig er måske ikke helt så finmasket som hos lønmodtagere, men det er alligevel ganske godt. Du kan som selvstændig blive medlem af en arbejdsløshedskasse for selvstændige. Som noget nyt optager Magistrenes Arbejdsløshedskasse også selvstændige. Du er i et vist omfang omfattet af lov om dagpenge ved sygdom og barsel, men har også mulighed for at tegne en frivillig forsikring. En arbejdsskadeforsikring er lovpligtig for enhver, der beskæftiger lønnet eller ulønnet arbejdskraft - altså hvis du er arbejdsgiver. Men som ejer af en virksomhed er du ikke dækket af denne og bør derfor i egen og virksomhedens interesse tegne en heltidsulykkesforsikring. Herudover er det en god ide at få klarlagt, hvilke forsikringer din virksomhed iøvrigt har brug for.

Hvis du har haft en pensionsordning hos din tidligere arbejdsgiver, skal du være opmærksom på, at denne ikke automatisk fortsætter. Hvis du ønsker at pensionsordningen fortsætter, må du lave en aftale om indbetaling af frivillige bidrag eller du må tegne en anden pensionsordning. Se under Pension.

Hvis man vælger at etablere en selvstændig virksomhed, tager man et stort spring, som man bør overveje nøje inden.

Iværksætterstøtte
På www.startvaekst.dk kan man finde de nyttige oplysninger om start og drift af egen virksomhed samt muligheder for hjælp og vejledning som iværksætter.