Log ind og få hurtig adgang til alle online medlemsfordele, eller ret dine data.

Indtast cpr.nummer (uden bindestreg)

Indtast adgangskode Hjælp til log ind »
DMNyheder og arrangementerNyhedsarkivSDU’s tutorer er Danmarks bedste

SDU’s tutorer er Danmarks bedste

08. november 2011

Tutorerne fra medievidenskab på SDU forstår at kombinere fest og faglighed. Derfor modtager de Tutorprisen 2011 for et veltilrettelagt studiestartsprogram.

Af Franciska Lee Beckett

Introforløb på universiteterne bliver tit beskyldt for at være fyldt med alkohol og vilde fester. Med Tutorprisen vil DM gerne vise, at der er mange studier, der gør meget ud af at kombinere det faglige med det festlige.

Ansvarlige og velforberedte
Hvert år kårer DM Danmarks bedste tutorer. I år gik prisen til tutorerne fra medievidenskab på Syddansk Universitet.



”Det der kendetegnede vinderne var, at de var ansvarlige og optaget af at give de nye studerende en god og tryg start. De var meget velforberedte, og det vil vi gerne belønne”, siger formand for DM Studerende Kasper Ditlevsen.

Klap på skulderen
”Det er super fedt at få et klap på skulderen for det store arbejde, vi har lagt i introforløbet. Vi har knoklet samtidig med, at vi også skulle lave ting på studiet”, fortæller Rikke Seir Bjerrisgaard, der er en af de to tutoransvarlige på medievidenskab, SDU.

Hun er ikke i tvivl om, at arbejdet som tutor er det hele værd. ”Det er vigtigt, at man som ny studerende føler sig taget godt imod. Som tutorer spiller vi en vigtig rolle for at sætte gang i fællesskabet ved fx at danne grupper. Faglige oplæg allerede på rusturen er også vigtige, for straks efter introdagene begynder undervisningen”, fortæller Rikke Seir Bjerrisgaard, der sammen med de øvrige tutorer på medievidenskab modtog prisen på 8000 kr., som de kan bruge på en velfortjent fest for dem selv.

Læs mere om tutorprisen og hvem der vandt på de andre universiteter