Tirsdag 7. februar mellem 17-24 er der servicevindue på dm.dk. Login og adgang til Min side kan være ustabil. Vi beklager ulejligheden.

Indtast cpr.nummer (uden bindestreg)

Indtast adgangskode Hjælp til log ind »
DMNyheder og arrangementerNyhedsarkivFå viden og vejledning til studium og karriere

Få viden og vejledning til studium og karriere

07. september 2010

Er du studerende eller nyuddannet er DM's nye site candportalen.dk helt sikkert noget for dig. Her kan du få gode råd om studiejob og pratik samt tjekke din egen jobmodenhed. Derudover har DM netop udviklet studenterpolitikken, som gerne skal munde i forbedrede vilkår for de studerende på langt sigt.

Du kan finde guides om cv, studiejob og praktik. Du kan se videoklip, hvor nyuddannede fortæller om vejen til deres første job. Du kan tage tests om studiejobs og din jobmodenhed.

Alt dette og meget mere kan du læse, høre og se på candportalen.dk, som er et nyt site, der henvender sig direkte til studerende og nyuddannede.

Sitet er kommet til verden gennem et samarbejde mellem DM (Dansk Magisterforening), Magistrenes A-kasse og MP Pension.

”Vi har lavet dette site, fordi det giver en unik mulighed for at samle de tre organisationers viden om studie og arbejdsliv og præsentere det på en lækker måde direkte overfor målgruppen. Og det synes vi – i al beskedenhed – er lykkedes”, siger udviklingschef i DM, Lars Meibom.

DM udvikler studenterpolitikken

Mens candportalen.dk er et værktøj, som DM’s medlemmer – og alle andre – får glæde af med det samme, satte DM for et stykke tid siden en udvikling i gang med at udvikle den officielle studenterpolitik. En proces, som på den mellemlange og lange bane skal munde ud i forbedrede vilkår for studerende.

Kasper Ditlevsen, næstformand for DM Studerende, er glad for den ”nye" studenterpolitik.

”Det er en afgørende faktor for de studerendes udbytte af deres ud-dannelse og færdiguddannedes muligheder for at finde beskæftigelse, at kvaliteten bibeholdes og udvikles på de danske universiteter og professionshøjskoler”, siger han og fortsætter:

”Derudover bør det til stadighed være et krav, at der er en snæver sammenhæng mellem de videregående uddannelser og forskningen. Det skal sikre, at undervisningen altid bygger på den seneste og mest opdaterede viden inden for det pågældende område”, siger Kasper Ditlevsen.

Studenterpolitikken er netop vedtaget af DM’s hovedbestyrelse og foreligger derfor ikke endnu på DM’s hjemmeside.