Ny institution skal sikre ligestilling
08. februar 2010
Danmark skal have en ny uafhængig institution, der skal sikre ligebehandling af mænd og kvinder. Kom til åben høring på Christiansborg om det fremtidige arbejde med ligebehandling.
EU Kommissionen slog fast i efteråret, at Danmark ikke lever op til kravene i EU’s ligebehandlingsdirektiv. På den baggrund skal regeringen fremsætte et lovforslag, der skal bringe ligebehandlingen på niveau med EU-kravene.
Regeringen har nu besluttet, at Institut for Menneskerettigheder skal varetage opgaven, og der bliver i disse måneder arbejdet på det lovforslag, der skal få den danske gennemførelse af direktivet på niveau med EU-kravene.
Kvinderådet inviterer til en bred og åben debat om det kommende arbejde med ligebehandling: Hvad er behovet og hvilke opgaver skal løftes? Ingrid Stage, formand for DM, Elisabeth Møller Jensen, direktør for KVINFO og Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder, er talere på høringen. Dagen slutter med en paneldebat med partiernes ligestillingspolitiske ordførere.
Tid og sted: Christiansborg, Fællessalen onsdag 10.2.2010 klokken 10-13
Tilmelding: Kvinderådet på 33 12 80 87 eller
kvr@kvinderaad.dkDeltagerpris: 50 kroner
Læs mere om høringen