Helge Sander isoleres i strid om forskningsfrihed

30. januar 2009

Videnskabsminister Helge Sander (V) står efterhånden alene i sagen om den manglende beskyttelse af den individuelle forskningsfrihed på universiteterne. Det står klart efter, at en række rektorer har givet deres støtte til et forslag om en tydeligere sikring den enkelte forskers forskningsfrihed - en sikring der i den nuværende universitetslov er stærkt indskrænket.

Helge Sander har ellers kategorisk afvist at diskutere frihedskravet under henvisning til, at han ikke vil blande sig i ledelsesretten på universiteterne, men med rektorernes udmelding, der kom på AC’s høring 28. januar om den igangsatte universitetsevaluering, er ministerens argument stærkt svækket.

Flere rektorer giver udtryk for, at en opblødning af den omdiskuterede instruktionsbeføjelse, der er stridens kerne, og som giver universitetsledelsen mulighed for at disponere over hele forskerens arbejdstid via pålæg, vil kunne mindske den udbredte mistillid til ledelsen og samtidig lukke en årelang diskussion.

Skader konkurrenceevnen

Rektor for Copenhagen Business School, Finn Junge-Jensen, mener, at instruktionsbeføjelsen i sin nuværende form skader de danske universiteters muligheder i den internationale konkurrence om de bedste videnskabsfolk.

”Jeg er bestemt ikke bange for at skrive forskningsfriheden tydeligere ind i loven. Jeg tror faktisk, det er nødvendigt for at sætte universiteterne i stand til at tiltrække de bedste forskere, og jeg tror, at ansatte og ledelse sagtens kan samarbejde alligevel, hvis vi gør det”.

Også flere institutledere, der har den direkte kompetence til at bruge instruktionsbeføjelsen, gav på høringen deres opbakning til en styrkelse af den enkelte forskers forskningsfrihed.

Institutleder ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet, Johannes Nørregaard Frandsen, gav dog udtryk for, at forskningsfriheden ikke så meget undergraves af instruktionsbeføjelsen, men mere af finansieringen af forskningen.

”Problemet er, at vi skal skaffe penge udefra, og det er jo strategiske midler. Jeg har meget svært ved at se, at de, der sidder på institutterne ikke har forskningsfrihed og jeg render i hvert fald ikke og kommanderer med mine forskere. Men pengene har en stor betydning”, lød det fra Johannes Nørregaard Frandsen.

Læs hele artiklen i Magisterbladet nr. 3, 2009