Kan man sætte en ledig forsker i tvungen aktivering som pedelmedhjælper? Ja, mener man i Storstrøms amt.
Af Thomas Bøttcher · magisterbladet@dm.dk
Lolland har tidligere mærket et pust af entreprenant opfindsomhed. Vi taler om brødrene Erhard og J.D. Frederiksens roesukkerfabrik, der fra starten af 1870'erne var med til at reformere det lollandske landbrug. Dyrkningen af roer blev så omfattende, at det kneb med ledig arbejdskraft, men heldigvis fik nogen den smarte ide at løse flaskehalsproblemet med import af svensk og polsk arbejdskraft.
Det er uvist, om AF i Storstrøms Amt har ladet sig inspirere af historien, men faktum er, at AF-Storstrøm har fået øje på flaskehalse på det lollandske arbejdsmarked - flaskehalse som AF med udsædvanlige midler søger at få bugt med.
Det er her dr. scient. Søren W. Rasmussen kommer ind i billedet. Hans beretning begynder dog ikke på Lolland, men i Valby, hvor han i mere end 25 år arbejder som seniorforsker på Carlsberg Laboratorium, efterfulgt af to år som bioinformatiker på H. Lundbeck. CV'et omfatter blandt andet også undervisning, konsulentarbejde på laboratorier over hele verden, 97 videnskabelige publikationer og ansvaret som teknisk redaktør på Carlsbergs videnskabelige tidsskrift. De seneste ti år har han sideløbende udviklet software til sekvensanalyse af DNA - Seqtools - et gratis program, der i dag bruges af flere tusinde videnskabsfolk verden over.
Omvæltningen
Det er også softwareprogrammet, der fører til et voldsomt kursskifte i Søren W. Rasmussens liv. Vedligeholdelsen af softwaren er så omfattende, at han i lange perioder arbejder fra "seks om morgenen til tolv om aftenen", når hans normale arbejde regnes med. Det bliver for meget. Filmen knækker. Helbredet er truet, og som 58-årig bliver Søren W. Rasmussen af sin læge beordret til at lægge sit liv om. Han stopper på H. Lundbeck og flytter sammen med konen til Lolland for at begynde en ny tilværelse.
Arbejde vil han stadigvæk, nu bare i et andet tempo. Og der burde være muligheder på det lollandske arbejdsmarked, også selvom det kniber med job inden for hans hidtidige arbejdsfelt. Hans undervisnings- og formidlingskompetencer er bredt funderede og dækker blandt andet over kursusvirksomhed på flere universiteter og undervisning af gymnasieelever, studerende ved laboranthøjskolen og praktikanter i folkeskolens 9. klasser. It-området har han også godt styr på. Foruden at være en habil programmør og softwareudvikler var han softwaresupporter for medarbejdere på H. Lundbeck. På Carlsberg var han it-ansvarlig, samtidig med, at han underviste medarbejdere og studenter og stod for indkøb og vedligeholdelse af computere.
Bristede illusioner
Til at begynde med er det da også primært stillinger inden for undervisning og it, som Søren W. Rasmussen søger. Desværre sker der bare det, at ansøgningerne fører til det ene afslag efter det andet, og ved udgangen af februar 2005 har han på under et halvt år fået sendt 33 ansøgninger af sted, uden at det i et eneste tilfælde fører til en jobsamtale. Han søger fx stort set alle undervisningsstillinger i folkeskolen, der bliver slået op inden for hans fagområde. Og det er ikke, fordi han er fin på den. Foruden relevante it-stillinger går han også efter stillingerne som køkkensælger og butiksmedarbejder på et byggemarked. Det der i første omgang ligner en overkommelig udfordring, synes efterhånden at være et håbløst projekt. Der lader ikke til at være plads til det grå guld på Lolland.
"Man må ganske enkelt konstatere, at der åbenbart ikke er brug for højtuddannet arbejdskraft på min alder".
Afslagene får ham til at genoverveje sin situation, og han beslutter sig efter nogen overvejelse til at søge om fritagelse for den tvungne aktivering, han er på vej ud i. Søren W. Rasmussen er da 59 år og kun få måneder fra at kunne gå på efterløn.
"Jeg havde jo ikke lyst til at blive tvunget ud i et eller andet job som pedelmedhjælper med løntilskud", siger han.
Trods en otte sider lang og veldokumenteret ansøgning til AF-Storstrøm - inklusive en anbefaling fra den private aktør, som har ham i kontaktforløb - får han et klokkeklart afslag fra AF. AF ræsonnerer, "at den beskæftigelsesmæssige situation i regionen vil blive præget af en stigende mangel på arbejdskraft", hvorfor ansøgningen ikke kan imødekommes. På det tidspunkt har Søren W. Rasmussen tre måneder og tre uger tilbage på arbejdsmarkedet, fratrukket fem ugers ferie.
Absurd teater
"Sagsforløbet minder mest af alt om et absurd teaterstykke. Det er morsomt, at AF ikke kommenterer et eneste af mine argumenter, og direkte naivt, at de tror, at nogen seriøs virksomhed, privat eller offentlig, vil overveje at ansætte en højt uddannet akademiker for en periode på fem måneder afbrudt af fem ugers ferie", siger han.
Søren W. Rasmussens efterfølgende anke til arbejdsmarkedsrådet bliver da også imødekommet, og han kan da se frem til en velfortjent periode som efterlønner. I mellemtiden bliver det til flere ansøgninger og lige så mange afslag.
Da Søren W. Rasmussen endelig fylder 60 år, tager sagen imidlertid en ny drejning. Nu vil han alligevel ikke på efterløn. Han føler sig ikke specielt "affældig" og vil egentlig "gerne have et passende, interessant job". Han indrømmer dog, at der også er andre motiver.
"Jeg bryder mig ikke rigtigt om at blive kostet rundt med, og så længe der er regler, ser jeg ingen grund til ikke at benytte dem. Og så er jeg også inspireret af beskæftigelsesministeren, der gentagne gange har sagt, at de ældre skal blive på arbejdsmarkedet og ikke trække sig tilbage. Jeg vil jo gerne demonstrere, at det faktisk er umuligt, simpelthen fordi der ikke er stillinger til højtuddannede, kvalificerede ældre som mig", forklarer han.
Pedelmedhjælper
Straks herefter får han brev om, at han inden en måned skal være i aktivering. I første omgang bliver han tilsagt til en jobsamtale til et projektlederjob i en offentlig institution. Det fører dog ikke til noget, blandt andet fordi jobbet kræver en statistiker. Kort tid efter bliver han tilsagt til en ny jobsamtale - nu til et løntilskudsjob som pedelmedhjælper på Vordingborg Rådhus.
Pligtskyldigt møder han op til samtalen, men det viser sig, at rådhuset foretrækker en ung mand, der måske kan sættes i gang med en karriere, frem for den 60-årige forsker. Det forstår Søren W. Rasmussen "så inderligt godt". Og han undrer sig over, hvorfor han overhovedet skulle sendes til den samtale.
"Når man tænker på, at det offentlige bruger 20 mia. kroner om året på beskæftigelsesindsatsen, så er det ret betænkeligt, at der ikke er et skarpere fokus fra myndighedernes eller, som i det her tilfælde, de private aktørers side. Det virkeligt kritiske problem er jo ikke de 60-årige, der er tæt på pensionen, men de unge, der ikke kommer i gang. Her skal man satse på uddannelse og også gerne løntilskudsjob, men det er desværre ikke det, den nuværende politik går ud på", siger han.
Han betegner det som en falliterklæring, at han blev sendt til jobsamtalen på Vordingborg Rådhus. Men han holder fast i det overordnede perspektiv "Det er spild af ressourcer at trække folk væk fra det fagområde, de har beskæftiget sig med, men det mest uheldige - hvis det lykkes at placere en person som mig i et pedelmedhjælperjob - er, at man har brugt en stilling, som et ungt menneske måske kunne have glæde af ", siger Søren W. Rasmussen.
Ingen reel interesse for ledige
Efter jobsamtalen i Vordingborg havde han på fornemmelsen, at den private aktør - Bækhøjgruppen ApS - ville sende ham ud til tilsvarende jobsamtaler. For at komme Bækhøjgruppen i forkøbet besluttede han sig for at søge alle ledige job med løntilskud i Storstrøms Amt, hvor arbejdsgiveren ikke er anonym - intet mindre. Job som bygningsingeniør, omsorgsmedhjælper, grillmedarbejder, hjemmeplejer, kantinemedhjælper osv. Men heller ikke denne indsats har givet gevinst. Efter i alt 143 ansøgninger er det kun blevet til to resultatløse jobsamtaler. Listen over søgte job har han sendt til Bækhøjgruppen.
Siden december har han intet hørt fra dem. Men målet er fortsat at finde et interessant job, som kan bestrides med hans baggrund.
Og selvom han stadigvæk er arbejdsløs, mener Søren W. Rasmussen ikke, at hans bestræbelser er forgæves.
"Jeg håber, at jeg kan yde et lille bidrag til, at man skifter fokus i bestræbelserne på at bringe ledigheden ned. Ved simpelthen at skabe debat, for det eneste. vi hører, er Claus Hjort Frederiksen, der en gang imellem siger det ene eller det andet. Men hvem går egentlig ind og undersøger lovgrundlag, bekendtgørelser og instruktioner? Det er der jo stort set ingen, der gør. Det generer mig også, at mange ledige ikke har forudsætninger for at gennemskue, hvad der foregår. De bliver trukket rundt ved næsen og faktisk, kan man sige, mishandlet", mener han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra AF-Storstrøms regionschef, Jørgen Lundsager. Bækhøjgruppens direktør, Bente Johansen, har ikke ønsket at udtale sig om sagen.
Billedtekst: "Når man tænker på, at det offentlige bruger 20 mia. kroner om året på beskæftigelsesindsatsen, så er det ret betænkeligt, at der ikke er et skarpere fokus fra myndighedernes eller, som i det her tilfælde, de private aktørers side", siger dr.scient. Søren W. Rasmussen. Hans private aktør ville sende ham i aktivering som pedelmedhjælper.
|