Log ind og få hurtig adgang til alle online medlemsfordele, eller ret dine data.

Indtast cpr.nummer (uden bindestreg)

Indtast adgangskode Hjælp til log ind »
DMNyheder og arrangementerMagisterbladetNår Magisterbladet ringer dig op

Når Magisterbladet ringer dig op

Magisterbladet er Dansk Magisterforenings fagblad til medlemmer af DM. Bladet er sammensat af fire elementer:

  • DM-politisk stof (leder, sektorblade, debatindlæg og kommentarer)
  • Meddelelser fra DM’s sekretariat (møder, kurser, konferencer, praktiske oplysninger m.v.)
  • Annoncer (jobannoncer, produktannoncer, legater, stipendier m.v.)
  • Journalistiske artikler

 

Journalistiske artikler

De journalistiske artikler skrives og redigeres efter almindeligt gældende journalistiske regler, retningslinjer og arbejdsmetoder. Bladet er af DM’s politiske system blevet givet en redaktionel frihed til at prioritere, skrive og redigere det journalistiske stof. Derfor er det ikke DM’s formand, der er ansvarshavende redaktør, men den af DM’s hovedbestyrelse ansatte redaktør.

Dette redaktionelle princip forvaltes i respekt og loyalitet over for DM’s værdier og målsætninger, således at DM’s interesser og medlemmer af DM ikke bringes i miskredit – medmindre ganske særlige forhold tilsiger det for at værne om netop DM’s værdier og målsætninger.

Magisterbladets redaktør og journalister er i deres arbejde forpligtet til at agere inden for Medieansvarsloven og at følge Vejledende regler for god presseskik.

Personer, der citeres i Magisterbladets artikler, får altid deres citater til gennemsyn med mulighed for at rette faktuelle fejl. Det oplyses af Magisterbladet i hvilken kontekst, citaterne indgår.

I særlige tilfælde kan interviewpersoner optræde anonymt i Magisterbladets artikler af hensyn til deres arbejde, fremtid eller andet, når blot deres fulde identitet er kendt af Magisterbladet.

Mogens Tanggaard
Redaktør, Magisterbladet