Tiden efter en fyringsrunde
En fyringsrunde har naturligt fokus på de afskedigede. Men der er også grund til at rette luppen på den gruppe af medarbejdere, som ofte sidder tilbage med en masse indestængte følelser. Arbejdsmiljøkonsulent i DM giver her bud på, hvordan man tackler denne situation for de tilbageblevne.
Af Troels Mørk
En fyringsrunde efterlader et tomrum hos den store gruppe af medarbejdere, der er tilbage på arbejdspladsen, og følelserne hober sig op. Oftest kommer lettelsen, så sympatien med de fyrede, dernæst frygten for en ny fyringsrunde og måske øget pres over de efterladte arbejdsopgaver og tankerne om, hvordan den nye hverdag på jobbet skal strikkes sammen.
Det fortæller konsulent i DM, Lisbeth Møller, som har mange års erfaring med arbejdsmiljø. Den største og sværeste hurdle er at bryde tabuet og gøre det legitimt at tale om de fyrede, og hvordan man reagerer på at miste en god kollega eller samarbejdspartner.
”Folk oplever, at de ikke tør tale om det, og der har tillidsrepræsentanten en vigtig rolle. TR’eren skal nemlig være med til at skabe rum for at tale om det. Og det kan både være formelle fora og de uformelle, hvor det er okay at tale over en kop kaffe bag en lukket dør. Mange er måske bange for at åbne op, fordi de ikke ønsker at bagtale de fyrede kolleger og at bidrage til sladder, men det er altså utrolig vigtigt at åbne op for sluserne”, siger Lisbeth Møller.
Vær opmærksom på forskellige reaktioner
I den forbindelse skal TR’eren være opmærksom på de mange forskellige følelser, der er i spil. Nogle vil have lettelse som den primære følelse, mens andre måske har frygt for en ny fyringsrunde, føler en form for uretfærdighed (hvorfor blev Søren og ikke Hans fyret?), mens andre måske får stress over fremtiden på arbejdspladsen eller oparbejder en mistro eller ligefrem et had til ledelsen.
”Det er vigtigt, at TR’eren italesætter overfor ledelsen, at medarbejdergruppen ligger inde med de følelser, som skal ud, inden det næste skridt kan tages. En fyringsproces indeholder store forandringer for de tilbageblevne, faglige såvel som sociale. En fyringsrunde er ofte også forbundet med tilpasning af organisationen som kan betyde ny chef, nye kollegaer samt nye strategier og mål”, siger hun og uddyber:
”Ikke to arbejdspladser er ens. Derfor er det svært at komme med et konkret bud på, hvordan man får medarbejderne til at åbne op og bryde tabuet. På nogle arbejdspladser er det for eksempel okay, at nogle ansatte sidder bag en lukket dør og snakker, mens det på andre arbejdspladser vil være ugle set. Derfor skal man naturligvis også forholde sig til kulturen på arbejdspladsen”.
Forebyggelse: Lav en handlingsplan
Hvis din arbejdsplads ikke allerede har en plan for, hvordan man håndterer de tilbageblevne medarbejdere, opfordrer Lisbeth Møller TR’erne til, at man lægger sig i selen for at få lavet en.
”Det er vigtigt at have et konkret stykke papir at forholde sig til i en situation, hvor følelserne sidder uden på tøjet. Og det nytter ikke noget at sætte sig sammen, når afskedigelserne er i gang. Det skal ske i fredstid, hvor alle kan bidrage uden at have en konkret fyringsrunde at forholde sig til”, siger Lisbeth Møller.