Karriereudvikling i krisetid

Brug APU-midlerne til at undgå, at de barske fyringsrunder på de statslige arbejdspladser sætter karriereudviklingen i stå for de kolleger, der er tilbage.

Af Helle Reedtz Funder

Sammenhængen mellem opgaver og ressourcer bliver rystet i kølvandet på store fyringsrunder, som dem, der foregår i staten i øjeblikket. I en situation hvor man bliver færre hænder og hoveder til at løse opgaverne, skal der prioriteres, skabes nye arbejdsgange og nye processer, og det kræver ofte nye kompetencer og ny viden.

Derfor opfordrer Akademikernes Centralorganisation (AC) tillidsrepræsentanter i alle medlemsorganisationer til sammen med ledelsen at være opmærksomme på, at de kan søge penge til projekter, der kan lette omstillingsprocessen, hos Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK).

Søg støtte til kompetenceudvikling

Ved sidste overenskomstaftale blev der afsat 12,5 millioner kroner i APU-midler.

APU står for AC’s og Moderniseringsstyrelsens (tidl. Personalestyrelsen) udvalg. Udvalget ligger under SCK, og det er APU’s opgave at gennemføre indsatser inden for kompetence- og jobudvikling for medarbejdere, som er omfattet af AC’s aftale og forhandlingskompetence i staten.

Mobilitet, karriere og attraktive arbejdspladser er overskrifterne på de særlige indsatsområder, som de fælles kompetenceudviklingsprojekter skal formuleres inden for, hvis man vil søge økonomisk støtte fra APU-midlerne.

Projekter inden for mobilitet kan fx have til formål at styrke viljen og evnen til mobilitet både inden for egen arbejdsplads i form af nye arbejdsområder og mellem arbejdspladser, fx gennem job-bytte-ordninger. De kan også styrke udnyttelse af akademikeres internationale kompetencer og internationale karriereveje

Projekter inden for overskriften karriere kan bestå i karriereafklaring i form af fx interne karrieresamtaler, mentorordninger, eksterne karriereafklaringsforløb, e-læringsværktøj, før-lederforløb eller karriereudvikling for forskere og undervisere.

Attraktive arbejdspladser omfatter blandt andet projekter med fokus på bedre opgaveløsning under forandringsprocesser, udvikling af en fælles forandringsparat kultur i organisationen, hvor der bliver taget højde for individuelle faktorer i forhold til at håndtere forandringer. Det kan også være projekter, der handler om selvledelse og worklife-balance. Og det kan være projekter med fokus på innovation og digitalisering, herunder hvilke kompetencer akademikere kan udvikle for at understøtte innovationen og digitaliseringen på statslige arbejdspladser, og hvordan arbejdspladsen udnytter disse kompetencer bedst muligt i opgaveløsningen.

Individuel mobilitet bliver et kollektivt gode

Og mobilitet er et af nøgleordene, hvis man vil skabe åbninger i det nuværende arbejdsmarked, påpeger DM’s formand Ingrid Stage, som er medlem af APU-udvalget:

”Vi er nødt til at gribe ind over for den alt for høje ledighed og det fastlåste jobmarked. Derfor er job-bytte-ordninger og karriereafklaringsforløb, som APU-midlerne lægger op til, godt nyt. De kan være med til at skabe åbninger i jobmarkedet, fordi vi bliver bedre til at se muligheder for nye arbejdsopgaver og arbejdsområder.

For den enkelte er mobilitet dynamoen i karriereudviklingen, og derfor skaber et fastfrosset arbejdsmarked også store udfordringer for dem, der er tilbage på arbejdspladsen, fortæller DM’s karrierekonsulent, Charlotte Bak:

”Et usikkert arbejdsmarked bliver let låst fast, fordi flere holder fast i det job, de har. Man er ikke tryg ved at søge videre og skulle kæmpe med frygten for, at de sidst ansatte også bliver de første afskedigede.”

Charlotte Bak peger på, at de store spring i den enkeltes karriereudvikling, der normalt er forbundet med jobskifte, ikke rigtig indtræffer, når der er økonomisk afmatning, og at det derfor er ekstra vigtigt at have fokus på, hvordan medarbejderne selv kan byde ind med ønsker til kompetenceudvikling på arbejdspladsen og intern mobilitet.

”Kompetenceudvikling skaber i sig selv øget mobilitet, fordi det åbner nye muligheder for den enkelte og på den måde kan det være med til at bryde en ond cirkel. Den mere individuelle kompetenceudvikling kommer altså både den enkelte og hele arbejdsmarkedet til gode, fordi det skaber mulighed for mobilitet.”