Log ind og få hurtig adgang til alle online medlemsfordele, eller ret dine data.

Indtast cpr.nummer (uden bindestreg)

Indtast adgangskode Hjælp til log ind »
DMNyheder og arrangementerDM Fagligt NytArkivÅrgang 2011DecemberTema om OK 13Smal økonomisk ramme for OK 13

Smal økonomisk ramme for OK 13


Den aktuelle økonomiske situation kan presse reallønnen.

Af Anna Dalsgaard

Som den aktuelle økonomiske situation ser ud nu, forventes det, at de private overenskomster, der indgås i 2012, vil have en meget smal ramme, og at det smitter af på de offentlige overenskomster i 2013.

Det siger Peter Grods Hansen, formand for DM’s Overenskomst- og Arbejdspladsudvalg (OKAPU).

”Det tydet udmeldinger fra de store LO-forbund allerede nu på”, siger han.

Derfor er der en formodning om, at OK 13-forhandlingerne vil minde meget om forhandlingerne ved OK 11. Rammen vil være meget smal, og der kan endog være tale om, at medarbejdersiden ved indledningen af forhandlingerne skylder penge, som det var tilfældet i 2011.

”Et forsigtigt bud er derfor, at det kan blive vanskeligt at bevare reallønnen”, siger Peter Grods Hansen og understreger:

”Men en sikring af reallønnen har naturligvis en meget høj prioritet”.

Han formoder, at hvis den sparsomme ramme bliver brugt til generelle lønstigninger, vil der være meget få midler til puljeprojekter. Det vil sige projekter, som kan hjælpe med at løse særlige problemer indenfor bestemte områder.

”Dertil kommer, at der givetvis fra arbejdsgiversiden vil være et pres for, at lønstigningerne bliver udmøntet så decentralt som muligt”, siger Peter Grods Hansen.

Konsekvenser for DM’s oplæg til forhandlingerne

En konsekvens af disse overvejelser er, at DM’s udgangspunkt må være at begrænse den kommende overenskomstperiodes længde og håbe, at den finansielle krise vil være dæmpet eller drevet over i 2015.

En anden konsekvens er, at det er nødvendigt at økonomisere og fokusere DM’s krav til overenskomsterne.

”Det betyder, at DM bør stille relativt få krav og samtidig være meget fokuseret på at prioritere kravene.

Når det gælder specielle krav, vil det være godt på forhånd at have sikret en hel eller delvis finansiering ved omlægninger. Derfor er det afgørende, at vi i perioden fra nu og frem til OK 13 forsøger at indgå forhåndsaftaler med arbejdsgiverne om udvalgte problemstillinger, så man fælles kan bære dem igennem ved selve overenskomstforhandlingerne”, siger Peter Grods Hansen.

Den snævre økonomiske ramme betyder samtidig, at der er oplagte muligheder for at stille såkaldte bløde krav, som ikke medfører meget store omkostninger. Et oplagt eksempel er 12 ugers obligatorisk barsel til fædre, der økonomisk set er meget billigt. Det kunne også være forbedrede tryghedsbestemmelser for tillidsrepræsentanter.

Anbefalinger med henblik på OK 13

Det er på denne baggrund, at OKAPU og hovedbestyrelsen anbefaler, at klubber og sektorer fokuserer på de fire valgte temaer, når de drøfter og foreslår krav til overenskomsten.

De fire temaer er

  • Løn
  • Tryghed
  • Beskæftigelsesfremme
  • Arbejdsmiljø

 

Ud over temaerne komme de sektorspecifikke krav, der ikke umiddelbart kan indeholdes i de øvrige temaer, fx stillingsstruktur på professionshøjskolerne.